Tekniske anlæg

Høje-Taastrup Kommune foreslår at ændre planramme 205 i kommuneplan 2010 (ramme nr. 2050 i kommuneplan 2014), så der ikke længere er mulighed for at etablere et affaldsvarmeværk. Området rummede i sin tid affaldsvarmeværket VEGA, hvis bygninger ikke har været anvendt til affaldsvarmeværk i de seneste år. Dele af bygningen bliver i dag anvendt som demonstrationsanlæg for behandling af halm til bioethanol. Planrammen rummer desuden en offentlig genbrugsplads og kommunens materielgård (Driftsbyen).

Nye varmeværker kan kun etableres med kraft-varme-produktion. Dette giver den eksisterende planlægning af området ikke mulighed for. Af hensyn til den eksisterende og planlagte anvendelse af omgivende områder (rekreative formål og boliger), vurderer kommunen, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesbestemmelserne for området til kraftvarmeværk, som formentlig vil være klasse 7 virksomhed.

Planramme 205 ligger midt i det regionale fritidsområde. Det vurderes, at Driftsbyen og genbrugspladsen er mindre miljøbelastende aktiviteter, som fortsat bør drives i området. Det foreslås, at der gives mulighed for, at de eksisterende bygninger i området (det tidligere affaldsvarmeværk med tilhørende administration) også kan benyttes i forbindelse med fritids- og kulturelle formål i det omgivende regionale fritidsområde.


Oversigtstegning. Rammeområde 205 (den grå ramme) ligger omgivet af ramme 220A og B (den grønne ramme), der er udlagt til regionalt fritidsområde.

Udviklingsmål

Udviklingsstrategi 2012-2024

En væsentlig indsats i udviklingsstrategien er at sikre kulturliv og aktiviteter. Dette kan bl.a. ske ved at fremme udviklingen af de rekreative rammer.

Sundhedsstrategi

  • Udvikle muligheder for at borgerne kan være aktive, ydende og indgå i fællesskaber i lokalsamfundet.

Konsekvenser

Høje-Taastrup Kommune vurderer, at nedenstående sundheds- og miljøforhold kan blive påvirket.

Sundhed

Temaet for tekniske anlæg, rammeområde 205, giver fremover mulighed for, at området benyttes til fritids- og/eller kulturelle formål. Derudover understøtter muligheden for at etablere nye stier i området strategien om fysisk aktivitet. Forslaget om et biogasdemonstrationsanlæg er blevet vvm-screenet og anlægget overholder de vejledende grænseværdier for støj, røg og møg. Udtagelsen af retningslinjen vedr. en seniorklub vurderes ikke at have negative konsekvenser for borgerne, idet der henvises til en ikke aktuel sag om mulighederne for at etablere en motorcykelklub i området.

Rekreation og lokal mobilitet

Hvis der ikke længere er mulighed for at indrette eller etablere et affaldsvarmeværk i området, vil det blive lettere at udnytte områderne til de planlagte rekreative formål, og området vil kunne gøres mere tilgængeligt for offentligheden. Trafiksikkerheden for ”bløde” trafikanter bliver større, og området vil ikke i samme grad være påvirket at støj fra aktiviteter, lastbiler m.m.

Et fremtidigt stinet vil kunne forbindes til de eksisterende stier i det åbne land og de grønne forbindelser til byerne.

Alternativer

Nye varmeværker kan kun etableres med kraft-varme-produktion. Det er derfor ikke relevant at beholde den nuværende bestemmelse for planramme 205. Da de omkringliggende kommuneplanrammer har udlagt området til regionale, rekreative aktiviteter, vurderer kommunen, at det ville være uhensigtsmæssigt at ”opgradere” det nuværende affaldsvarmeværk til et kraftvarmeanlæg. Et sådant anlæg ville i givet fald forventes at være en klasse 7 virksomhed. Kommunen vurderer, at en sådan virksomhed ikke vil være forenelig med den planlagte fremtidige rekreative anvendelse af området.

Afbødende foranstaltninger

Kommunen har med de ændrede rammebestemmelser mulighed for at indtænke hele området til rekreativ anvendelse. Når der ikke længere er mulighed for at etablere et varmeværk med dertil knyttet tung trafik m.m., vil der være forbedrede muligheder for at udnytte områderne til de planlagte rekreative formål.

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort