Sundheds- og miljøvurdering

Planloven kræver, at kommunen hvert fjerde år tager stilling til behovet for revision af kommuneplanen og sørger for, at kommuneplanen er opdateret.

Kommuneplan 2014 er udarbejdet som en fuld revision. Med "fuld revision" menes et bredt servicetjek i forhold til udviklingen siden vedtagelsen af Kommuneplan 2010.

Kommuneplanrevisionen er ledsaget af en sundheds- og miljøvurdering. Sundheds- og miljøvurderingen er gennemført på samme niveau som kommuneplanen. Det vil sige, at vurderingerne er overordnet, strategisk og kvalitativt betonet og udført med udgangspunkt i de oplysninger, som er umiddelbart tilgængelige.

Formålet med at gennemføre en sundheds- og miljøvurdering er, at fremme en bæredygtig udvikling. Gennem en sundheds- og miljøvurdering kan potentielle væsentlige sundheds- og miljøpåvirkninger og konflikter identificeres tidligt i planlægningsprocessen. Det kan give anledning til justering af planforslaget, så væsentlige miljøpåvirkninger på den måde allerede i planlægningsprocessen kan elimineres eller reduceres. Der kan også igangsættes yderligere undersøgelser, hvis der er behov for en uddybende redegørelse for eventuelle miljømæssige konsekvenser. Ønsket er at skabe det bedst mulige beredskab og skabe mulighed for at iværksætte de fornødne tiltag og undersøgelser i god tid.

Sundheds- og miljøvurderingen bliver offentliggjort sammen med Forslag til Kommuneplan 2014, hvilket giver offentligheden mulighed for at deltage i debatten om planlægningen.

Miljøvurdering

Revisionen af Kommuneplan 2014 er omfattet af miljøvurderingsloven. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. Miljøvurderingsloven har desuden til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljøvurderingen arbejdes med et bredt miljøbegreb, som omfatter indvirkninger på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, levevilkår for dyr og planter, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv m.v., og de indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Miljøvurderingen er en lovpligtig del af det materiale, der skal offentliggøres sammen med Forslag til Kommuneplan 2014. Hensigten med lovens regler er at sikre at nye planlægningsmæssige tiltag, som må forventes at have konsekvenser for miljøet i bred forstand, bliver systematisk gennemgået. Konsekvenserne for miljøet skal beskrives og vurderes. Derudover beskriver miljøvurderingen, hvad kommunen vil opnå med planlægningen, og hvordan kommunen vil følge op og overvåge om planen har den tilsigtede effekt.

Sundhedskonsekvensvurdering

På baggrund af Byrådets vedtagelse i 2009 om, at der i forbindelse med alle større og væsentlige projekter i Høje-Taastrup Kommune skal vurderes, om der skal knyttes særlige sundhedsfremmende hensyn til projektets gennemførelse, er det besluttet at supplere miljøvurderingen af Kommuneplan 2014 med en sundhedskonsekvensvurdering. Se Byrådets beslutning af 15.09.2009 om sundhedskonsekvensvurderinger.pdf

Mens det er lovgivningsmæssigt obligatorisk at gennemføre miljøvurderingen, er sundhedskonsekvensvurderingen ikke obligatorisk. Lignende sundhedskonsekvensvurderinger har endnu ikke været afprøvet i Høje-Taastrup Kommune.

En sundhedskonsekvensvurdering er et værktøj til at udarbejde kvalificerede vurderinger af politikkers, planers og projekters fremtidige virkninger på folkesundheden. Sundhedskonsekvensvurderingen tager afsæt i et bredt sundhedsperspektiv og er foretaget på baggrund af en systematisk screening ved hjælp af et velafprøvet screeningsskema udviklet i Sønderborg Kommune. Se skabelon til sundhedsscreening i højre spalte.

Sundhedskonsekvensvurderingen supplerer miljøvurderingens behandling af menneskers sundhed, og er derfor skrevet sammen under overskriften ”Sundhed”.

Metode til sundhedskonsekvensvurdering

I screeningen vurderes det, om den enkelte planændring medfører negative og/eller positive konsekvenser for folkesundheden på kort og/eller lang sigt. Forslagene screenes i forhold til:

1) Livsstilsfaktorer som fx kost, rygning, alkohol, motion og bevægelse, BMI.

2) Psykosociale sundhedsfaktorer, fx psykisk arbejdsmiljø, stress, socialt netværk, mulighed for deltagelse i foreningsliv, tryghed i lokalsamfundet, benyttelse af lokalsamfundets muligheder og serviceydelser.

3) Miljømæssige sundhedsfaktorer, fx den fysiske indretning af byområder og landskaber, trafikgener, forurening, indeklima, hygiejneforhold og risiko for ulykker.

4) Gældende sundhedslovgivning samt relevante politikker, strategier og planer i Høje-Taastrup Kommune.

Når SKV-screeningen en gennemført, fremkommer et af de følgende resultater:

1. Det er vurderet, at forslaget er uden væsentlige sundhedskonsekvenser for befolkningen og/eller enkelte grupper i befolkningen.
2. Det er vurderet, at forslaget kræver en kort redegørelse for sundhedskonsekvenserne for befolkningen og enkelte grupper i befolkningen.
3. Det er vurderet, at forslaget kræver en uddybende sundhedskonsekvensvurdering.

Ad 1: Der foretages ikke yderligere.

Ad 2: Der udarbejdes en kort redegørelse med udgangspunkt i de påvirkninger og sundhedskonsekvenser, som er angivet i screeningsskemaet. Der bør ses på såvel positive som negative konsekvenser. Der er tale om det, der i SKV litteraturen kaldes en ”rapid assessment” – en hurtig vurdering.

Ad 3: Der bør ud fra Sønderborgmodellens retningslinjer iværksættes en grundig analyse af de pågældende sundhedskonsekvenser – også kaldet en ”comprehensive assessment”.

Kommuneplan 2014 er således blevet screenet ud fra Sønderborgmodellen, og der er udført ”rapid assessments” på ti planændringer. Screeningen af Kommuneplan 2014 er udført med udgangspunkt i de oplysninger, som er umiddelbart tilgængelige og behandler derfor planændringerne på et overordnet niveau. De planændringer, hvor screeningen har vist, at der ikke er tale om væsentlige sundhedskonsekvenser, er ikke blevet behandlet yderligere. Ingen af temaerne i Kommuneplan 2014 har givet anledning til en ”comprehensive assessment”/ fuld sundhedskonsekvensvurdering.

Proces og metode

Udarbejdelsen af sundheds- og miljøvurderingen er sket i et tværfagligt miljø med inddragelse af kommuneplanlæggere, en sundhedsfremmekonsulent og natur- og miljøfaglige medarbejdere. Sundheds- og miljøvurderingen beskriver de sundheds- og miljømæssige konsekvenser, som forventes at ske ved de foreslåede ændringer i Kommuneplan 2014. Dette er sket ved at udvælge en række miljøparametre, der er væsentlige for at sikre en bæredygtig udvikling i kommunen.

Sundheds- og miljøvurderingen indeholder under hvert emne en kort skitsering af relevante alternativer. Kommunen vurderer bl.a. det såkaldte 0-alternativ. Det vil sige, den sandsynlige udvikling, hvis den foreslåede ændring i kommuneplanen ikke gennemføres. Dette alternativ kan betragtes som det sammenligningsgrundlag som planforslaget vurderes i forhold til.

I sundheds- og miljøvurderingen indgår en vurdering af effekten i forhold til udviklingsstrategier og politikker i kommunen. Det er gjort for at sikre, at kommuneplanændringerne understøtter de fastsatte indsatser og visioner.

Der er nedenfor en kort gennemgang af de strategier og politikker, der er relevante i forhold til sundheds- og miljøvurderingen. Listen er ikke udtømmende, da politikker og strategier, som har vist sig ikke at have direkte relevans for Kommuneplan 2014, ikke uddybes. Det drejer sig fx om Rygepolitikken og Ernæringspolitikken.

Udviklingsstrategi 2012-2024

Byrådet har valgt, at Udviklingsstrategi 2012-2024 skal fokusere på tre indsatsområder:

• Vækst
  • Erhvervsudvikling og bosætning
  • Byudvikling, natur og kultur
  • Klima og miljø
• Uddannelse
  • Det gode børne- og ungeliv
  • Folkeskolen – én af Danmarks bedste
  • Uddannelse til alle
  • Livslang læring
• Et aktivt liv
  • Livskraft hele livet
  • Engagement og medborgerskab
  • Integration
  • Sundhed og forebyggelse af sygdom

Høje-Taastrup Kommune vurderer, at de tre indsatsområder har strategisk betydning for kommunens muligheder for at skabe synergi på tværs af de forskellige dele af kommunens aktiviteter.

Vækstpolitik 2013-2017

Kommunen har i 2012 udarbejdet Vækstpolitik 2013-2017. Vækstpolitikken arbejder med tre spor, der skal:

• Sikre de bedste rammer for at etablere og drive virksomhed: Det skal bl.a. ske i dialog med virksomhederne og ved at skabe én indgang til erhvervsservice, så det bliver nemt for virksomhederne at komme i kontakt med kommunen
• Åbne for nye strategiske samarbejder inden for og uden for kommunens grænser, så vi får flere ”muskler” til at vækste
• Gøre kommunen endnu mere attraktiv at bo i, så vi kan leve godt og aktivt med et sprudlende kultur- og foreningsliv og en effektiv kommunal service

Klimaplan 2009-2013

Høje-Taastrup Kommune er en klima-kommune. Byrådet besluttede i 2009 den gældende klimaplan for Høje-Taastrup Kommune. I Udviklingsstrategi 2012-2024 fremgår det, at Byrådet vil arbejde for at gennemføre kommunens klimaplan og forny denne for perioden efter 2013.

Målsætningen for klimaplanen er, at Høje-Taastrup Kommune skal reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral.

Byrådet har i første omgang besluttet konkrete mål for CO2-reduktion for perioden 2009 til 2013.

I løbet af 2014 forventes en klimaplan for perioden 2014-2020 vedtaget, med baggrund i regeringens og region hovedstadens vedtagende klimaplaner. De besluttede initiativer i den forventede kommende Klimaplanen 2014-2020, indarbejdes i den øvrige kommunale planlægning.

Klimamålene omfatter mål for 'kommunen som virksomhed', 'kommunen som helhed' og for udvikling af en helt 'ny CO2-neutral bydel'.

Målet for perioden 2009-2013(15) er:

• At reducere henholdsvis elforbruget og CO2-udledningen med 2 % om året (10 %) i forhold til 2008 - i kommunen som virksomhed
• At arbejde for at reducere CO2-udledningen med 2 % om året (10 %) i forhold til 2008 - i kommunen som helhed
• At planlægge og etablere en 'Ny CO2-neutral bydel' til 6-7.000 indbyggere frem mod 2015 (7 år) Ny CO2-neutral bydel

Grøn politik 2006

Formålet med Grøn politik 2006 er at medvirke til at fastholde og udvikle Høje-Taastrup Kommunes position som en grøn kommune med gode varierende naturoplevelser, indholdsrige parker, gode stiforbindelser og et rigt plante- og dyreliv.

Det er visionen, at Høje-Taastrup Kommune skal fremstå som ”Den blomstrende kommune” både i bogstaveligste forstand men også i overført betydning, som en kommune hvor de grønne områder og friluftslivet blomstrer og udvikler sig.

Grøn politik 2006 opererer med fire visioner:

• En rig natur
• Adgangsforhold
• Oplevelser
• Formidling og dialog

Grønt atlas 2006

Grønt atlas 2006 beskriver kommunens forskellige typer af grønne områder, og opstiller forslag til tiltag, der kan udvikle områderne og/eller fastholde og styrke områdernes eksisterende værdier. Grønt atlas er et idékatalog til brug i den fremtidige kommunale planlægning for at nå de mål, der er formuleret i ”Høje-Taastrup Kommunes politik for de rekreative områder”.

Strategi for Høje-Taastrup Kommunes træer 2008

Høje-Taastrup Kommune har i 2008 vedtaget Strategi for Høje-Taastrup Kommunes træer. Strategien skal sørge for rammerne inden for hvilke planlægningen og vedligeholdelsen af veje og grønne områder i Høje-Taastrup Kommune skal finde sted. Strategiens emner er baseret på nøgleordene

• Bevarelse
• Langsigtet udvikling
• Variation og oplevelse
• Information og samarbejde

Sundhedspolitik

Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik blev vedtaget i 2006 og tager udgangspunkt i en analyse af kommunens sundhedsprofil. Sundhedspolitikkens vision er, at få sundheden frem i hverdagen for kommunens borgere. Af Sundhedspolitikken fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune vil:

• Forbedre folkesundheden i Høje-Taastrup Kommune
• I alle sine driftsområder og sammen med borgerne og samarbejdsparter, herunder frivillige, styrke arbejdet for at skabe rammer for et sundt liv – fysisk såvel som psykisk
• Tilskynde og støtte borgerne til at tage vare om eget helbred
• Iværksætte målrettede forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i forhold til forskellige grupper
  Sætte særlig fokus på ulighed i sundhed
• Tilvejebringe tilbud om hjælp til livsstilsændringer med særligt henblik på patienter som led i en rehabilitering og til højrisikogrupper

Sundhedsstrategi

Byrådet vedtog i 2012 kommunens sundhedsstrategi for årene 2012-2014, som sætter kursen for den fremtidige indsats med sundhedsfremme og forebyggelse Høje-Taastrup Kommune og fokuserer på de vigtigste temaer fra Sundhedspolitikken. Strategiens indsatområder og aktiviteter revideres som minimum hvert fjerde år. Sundhedsstrategi 2012-2014 fokuserer på temaerne:

• Røg på vej ud
• Mindre forbrug af alkohol
• Bevægelse ind i hverdagen
• Sund kost gavner helbredet
• Netværk og fællesskaber øger trygheden
• Bedre sundhed hos borgere med kronisk sygdom

Seniorpolitik - Livskraft hele livet

Høje-Taastrup Kommunes Seniorpolitik blev vedtaget i 2011 og fokuserer på, at det skal være attraktivt at være senior i kommunen. Seniorpolitikken tager udgangspunkt i nogle grundlæggende principper for kommunens samlede indsats på ældreområdet:

• I mødet med kommunen møder borgeren helhed, kontinuitet og fagligt dygtige medarbejdere.
• Den enkelte borgers netværk inddrages altid i så høj grad som muligt.
• Sundhedsfremme og forebyggelse er i fokus.
• Livskraft hele livet tager udgangspunkt i borgernes behov, ønsker og ressourcer.
• Velfærdsteknologi indgår i tilbud og løsninger, hvor det er relevant.
• Der samarbejdes på tværs af kommunen og med relevante frivilligorganisationer og klubber.
• Private leverandører inddrages i relevante udviklingsaktiviteter.

Idræts – og Bevægelsespolitik

Idræts- og Bevægelsespolitikken skal i årene 2011-2015 skabe retning og udvikling på idrætsområdet i kommunen. Idræts- og Bevægelsespolitikken fokuserer på:

• Foreningsidræt for bredden og eliten
• Selvorganiseret bevægelse og idræt
• Idræt og bevægelse i institution og skole
• Idræt og bevægelse for særlige målgrupper
• At skabe rammer for, at alle kan deltage og klare sig godt i samfundet
• At modvirke dannelsen af parallelsamfund med alle midler

Handicappolitik

Da fokus i handicappolitikken er rettet mod at reducere de barrierer, som mennesker med varige eller længerevarende fysiske, psykiske eller intellektuelle funktionsnedsættelser, kan støde på, og som forhindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet vil Høje-Taastrup Kommune være en kommune som:

• er kendt for en rummelighed, som sikrer, at alle mennesker med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse kan leve et godt liv på egne betingelse
• tilbyder mennesker med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse et meningsfuldt arbejde
• tilbyder mennesker med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, fleksible og individuelt tilpassede bomiljøer
• tilbyder mennesker med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, et attraktivt fritidsliv
  har gode fysiske og teknologiske rammer for, at mennesker med fysisk funktionsnedsættelse kan færdes på egne betingelser
• tilbyder relevante uddannelses- og undervisningstilbud for mennesker med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse