Grøn struktur i byerne

Kommuneplan 2014 foreslår, at planlægningen arbejder videre med at udvikle den grønne struktur i byerne. Der er ikke konkrete arealmæssige udpegninger. De nye retningslinjer stiller krav til at indtænke beplantningsplaner i planlægningen og understøtte byernes grønne strukturer og byrum.

Byernes grønne struktur

• Ved planlægning i byområdet skal det sikres, at den overordnede grønne struktur i byerne fastholdes og forbindelsen til de bynære rekreative områder tænkes ind. Byernes grønne strukturer skal forbinde byen funktionelt og visuelt.
• Ved planlægning for byggeri og anlæg skal det vurderes, hvordan eksisterende og eventuel nye grønne områder understøtter helheden og sammenhæng med byens grønne struktur.
• Princippet med grønne kiler, der føres ind til tæt bebyggelse, skal tilgodeses ved fremtidig bebyggelse.

Grønne byrum

• Grønne rum i byen skal medvirke til at forbedre bevægelse og opholdsmuligheder i byen, fremme en biologisk mangfoldighed og lokal opsamling af regnvand.
• Grønne rum i bymidter skal udformes i en kvalitet, som understøtter bymidtens karakteristika og funktion samtidig med, at de grønne rum udgør en del af byens centrale mødesteder.
• Grønne rum i boligområder skal udformes, så de understøtter lokalområdets karakteristika og indbyder til rekreative oplevelser og forbindelser til det åbne land.
• Grønne rum i erhvervsområder skal kobles til byens grønne struktur, og der skal sikres en attraktiv og tryg forbindelse til omkringliggende bydele.

Beplantning

• Eksisterende beplantning skal vurderes for bevaringsværdi og eventuelt supplement.
• Beplantning i byer skal søge at understøtte byen eller bydelens særlig karakteristika og medvirke til at skabe smukke og trygge byrum.
• Langs jernbane og nye veje udlægges et areal til beplantning.
• Større erhvervsarealer kan afskærmes med beplantningsbælter.
• For nye boligveje fastlægges en beplantningsplan.
• Beplantning i landsbyerne skal understøtte landsbymiljøet og markere overgangen mellem by og land.
• Lokalplaner skal indeholde bestemmelser for en samlet beplantningsplan.

Udviklingsmål

Kommuneplanen med de nye retningslinjer for byens grønne struktur understøtter:

• Udviklingsstrategi 2012-2024 for Høje-Taastrup Kommune, herunder indsatser om udvikling af attraktive bymiljøer
• Grøn Politik 2006 Høje-Taastrup Kommune. Visionen om Høje-Taastrup Kommune som en blomstrende kommune
• Grønt Atlas 2006. Idékatalog til brug i den fremtidige kommunale planlægning
• Strategi for Høje-Taastrup Kommunes træer, 2008
• Sundhedsstrategi 2012-2014
• Idræts- og bevægelsespolitik
• Handicappolitik

Udviklingsstrategi 2012-2024

Med vedtagelsen af Udviklingsstrategi 2012-2024 har Byrådet besluttet, at udarbejde en bypolitik, som lægger vægt på at byerne skal være for alle og skal understøtte sundhedsfremme i hverdagslivet. Byerne skal udvikle deres egenart og have forskellige tilbud og arkitektoniske udtryk.

De grønne områder i byerne er et stort aktiv og understøtter kommunens strategi om vækst i forhold til at tiltrække og fastholde bosætning i kommunen. Af udviklingsstrategien fremgår det, at kommunen skal kendes for sine grønne områder og de unikke muligheder for rekreation, aktiviteter og de oplevelser de tilbyder.

Grøn Politik 2006

I Grøn Politik bliver der arbejdet med fire visioner; en rig natur, adgangsforhold, oplevelser samt formidling og dialog. Det er visionen, at Høje-Taastrup Kommune skal fremstå som ”Den blomstrende kommune”, både i bogstaveligste forstand men også i overført betydning, som en kommune, hvor de grønne områder og fritidslivet blomstrer og udvikler sig.

Der er bl.a. fastsat mål om

• at der i kommunen skabes mulighed for forskellige oplevelser i det grønne alt efter interesse og temperament,
• at der er oplevelser uanset alder, nationalitet og fysiks formåen, men særlig vægt på handicappede, ældre og børn
• at oplevelsesmulighederne supplerer de øvrige rekreative tilbud borgerne har hjemme og i institutioner, klubber og så videre og
• at kommunen fortsat lever op til udsagnet ”Den blomstrende kommune”.

Grønt Atlas

Grønt Atlas er et idékatalog til brug i den fremtidige kommunale planlægning for at nå de mål, der er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes politik for de rekreative områder.

Grønt Atlas indeholder målsætninger for parker og pladser om:

• at bevare og udvikle byens parker og grønne områder,
• sikre en høj kvalitet,
• sikre et varieret udbud af oplevelser i byens grønne rum,
• sikre gode adgangsforhold til og fra byens rekreative arealer,
• etablere nye parker i forbindelse med nye bydele og
• at videreudvikle brugen af blomstrende træer, buske, stauder, sommerblomster og blomsterløg.

Strategi for Høje-Taastrup Kommunes træer

Strategi for Høje-Taastrup Kommunes træer arbejder ud fra en langsigtet planlægning. Det er bl.a. et mål

• at skabe en kommune, hvor træer er et gennemgående og dominerende træk, som skaber visuel sammenhæng i bybilledet og i overgangen mellem land og by
• at skabe et sammenhængende overordnet grønt vejnet, hvor alle veje med de nødvendige forudsætninger plantes med træer, der passer til betingelserne på det pågældende sted såvel planteteknisk som arkitektonisk og
• at udvikle og bevare attraktive, sikre og varierede grønne områder med forskellige tilbud om udendørs aktiviteter.

Sundhedsstrategi

• Indretning af boligområder, trafikken og de rekreative områder, så de inviterer til bevægelse.

Idræts- og bevægelsespolitik

• Skabe rammerne for, at borgerne kan dyrke selvorganiseret idræt og at flere dyrker motion og bevægelse i nærmiljøets omgivelser.

Handicappolitik

• Gode fysiske rammer for, at mennesker med fysisk funktionsnedsættelse kan færdes på egne betingelser.

Konsekvenser

Høje-Taastrup Kommune vurderer, at nedenstående sundheds- og miljøforhold kan blive påvirket.

Sundhed

Den grønne struktur i byerne sigter på at sikre helhed og sammenhæng i den fremtidige byplanlægning og sætter fokus på bynære rekreative områder.

Indretningen med grønne byrum, grønne kiler og rekreative områder kan være med til at øge den generelle følelse af tryghed hos borgerne i lokalområdet, da et attraktivt og harmonisk nærmiljø har positiv betydning for den enkelte borgers følelse af livskvalitet og tryghed i dagligdagen.

Endvidere inviterer den grønne indretning til mere fysisk aktivitet og benyttelse af lokalområdets forskellige muligheder. Det bliver attraktivt for borgere i alle aldre at mødes i de grønne åndehuller, hvilket skaber grobund for et mere socialt nærmiljø, hvor borgerne kender og taler med hinanden. Den grønne struktur understøtter særligt dannelsen af sociale netværk i lokalområdet, hvis de grønne områder inviterer til fælles ophold, leg og aktiviteter, der inspirerer på tværs af alder. Dog nævnes det ikke, at den grønne struktur også skal være med til at understøtte, at bevægelseshæmmede får mulighed for at bruge de grønne bydele, hvilket ville være anbefalelsesværdigt at indtænke i henhold til Seniorpolitikken og Handicappolitikken.

Den grønne hovedstruktur understøtter samtidig udviklingen af endnu bedre boligforhold, idet rammerne kan give borgerne mere lyst til at opholde sig i deres nærmiljø. På sigt kan denne udvikling også være med til at give boligerne merværdi.

Den grønne hovedstruktur er en del af en helhedsorienteret planlægning af byrummene, der overordnet understøtter Høje-Taastrup Kommunes Sundhedsstrategi i målsætningen om at sikre grønne og rekreative lokalområder.

Biologisk mangfoldighed

En forbedret grøn struktur i byerne vil give flere levesteder og spredningsmuligheder for insekter, fugle og mindre pattedyr som f.eks. pindsvin, egern og flagermus.

Hvis den grønne struktur etableres, så det danner sammenhæng med landområdets grønne kiler, spredningskorridorer m.m., vil det åbne yderligere for spredningsmulighederne.

Flere grønne områder i byerne kan have den afledte effekt at give forbedrede muligheder for lokal afledning/anvendelse af regnvand (LAR). Dette vil tilføre byerne områder med vand til gavn for dyreliv og som selvstændigt element.

Rekreation og lokal mobilitet

Den grønne struktur kan tænkes sammen med stinettet, så der skabes sammenhæng mellem stier i byen og i landområderne. Det vil kunne give anledning til omlægning af eksisterende stier, f.eks. rekreative stier og cykelstier.

Et sammenhængende stinet understøtter borgernes mulighed for en aktiv livsstil og rekreative oplevelser.

Bosætning og bykvalitet

Den overordnede politik om, at der skal bygges tættere og højere i områder nær stationerne medfører, at de enkelte bebyggelsers interne friarealer bliver mindre. Det stiller øget krav til borgernes offentlige fælles friarealer.

En blomstrende og grøn by er attraktiv som bosted og opholdssted – både for borgere og virksomheder. Beplantning og grønne strukturer kan understøtte de forskellige bydeles særpræg og skaber liv til karakterløse byrum og vejarealer.

En varieret beplantning i byerne og særligt bevaringsværdige træer vil kunne bidrage til byernes identitet og arkitektoniske udtryk. Grønne strukturer i form af beplantning ved stier, parker, byrum, bygningsmasse m.v. kan skabe visuelle og fysiske sammenhænge i bybilledet og i overgange mellem land og by.

Den grønne struktur kan tænkes sammen med byens rum, der skaber rammen for kulturelle arrangementer, leg og rekreation.

Tilplantning af større træer og buske bør undgås de steder, hvor det slører for udsigt og indkig til det åbne land, særlige landskabselementer og bevaringsværdige bygninger i byen. Der bør desuden tages hensyn til, at beplantninger ikke giver skygge for boliger og arbejdspladser.

Undersøgelser peger på, at grønne områder kan sænke temperaturen lokalt i byerne. Beplantning har desuden en støvdæmpende effekt.

Der vil kunne være øgede udgifter for kommunen og grundejerforeninger til etablering og vedligehold af de grønne områder.

Alternativer

Kommunen kan undlade at indtænke beplantningsplaner i den fremtidige planlægning – det såkaldte 0-alternativ. Hvis der ikke gøres en indsats for at forbedre de grønne strukturer i byerne, vil det kunne betyde status quo og derved vil ingen af de ovennævnte forbedringer opnås.

Hvis kommunen ikke arbejder for at videreudvikle den grønne struktur i byerne, er der risiko for, at der på sigt vil ske en reduktion af byens grønne områder. Dette vil ske i takt med, at der sker en fortætning af de stationsnære områder. Det vil sætte de private grønne områder under pres og øge behovet for offentligt tilgængelige og sammenhængende grønne områder af høj kvalitet.

Planændringerne indeholder ikke retningslinjer der særligt tilgodeser gangbesværedes (handicappede og ældre) muligheder for at færdes i de grønne områder. Det anbefales at indtænke disse målgrupper i planlægningen af den grønne struktur.

Afbødende foranstaltninger

For at undgå beplantning, der skygger for lys til private boliger og arbejdspladser samt begrænser udsigt og indkig, skal der ske et hensigtsmæssigt plantevalg. Dette kan ske i forbindelse med lokalplanlægning og konkrete kommunale projekter.

For at holde udgifterne nede til etablering og vedligehold af de grønne områder kan der vælges robuste og levedygtige planter med et lavt plejebehov. Der kan arbejdes med et differentieret plejeniveau i kommunen afhængigt at anvendelsen og hvilket udtryk, man ønsker for det konkrete grønne område.