Bystrategi Taastrup

En klassisk stationsby med kultur, byliv og grønne rum til aktivitet.

Taastrup er en klassisk by – med bymidten som centrum, gode handelsmuligheder og rekreative, grønne områder helt ind i bymidten, er der ideelle betingelser for den moderne familie til at udleve et hverdags- og karriereliv med base i Taastrup.

Taastrup er en attraktiv by, hvor borgere i byen tager ejerskab socialt og kulturelt med byens udvikling og hverdagsliv.

Byens største udfordring er at sikre en fortsat udvikling i byen – både inden for erhvervsliv og kulturliv.

Der er skabt gode betingelser for handel omkring stationen og i bymidten, og sammen med den attraktive boligmasse kan handels- og erhvervsmuligheder tiltrække nye borgere. Ved at sætte fokus på udvikling af de eksisterende rammer, på forbindelser mellem bydelene og lokale aktiviteter, vil man fortsat højne den bymæssige og funktionelle kvalitet i Taastrup by.

Styrker: Byliv og kulturliv binder byen sammen Grønne områder og idrætsfaciliteter Stærk identitet Erhverv og handel sikrer arbejdspladser og omsætning	Udfordringer: Tiltrækning af nye målgrupper og yngre borgere Boligområder med sociale udfordringer og negativ omtale.
Trusler: Sårbar udvikling af boligområder med sociale udfordringer	Muligheder: Omdannelse og fortætning af fysiske rammer Generationsskifte i attraktive boliger Udvikling af multifunktionelle aktivitetsfaciliteter Bedre forbindelser for gående og cyklister

Kulturby med musik, teater og et aktivt foreningsliv

Taastrup er en by med kulturliv, byliv og socialt engagement, hvor borgere i Taastrup er med til at sætte skub i byens udvikling. Denne udvikling skal bakkes op ved at sikre et fortsat fokus på Taastrups kvaliteter og potentialer indenfor kultur, uddannelse og foreningsliv.

De fysiske rammer skal fortsat give borgerne muligheder for at mødes omkring kulturliv, socialt liv og handelsliv på tværs af bydele, overordnede veje og jernbanen.

Boliger for alle, hele livet

Taastrup er Høje-Taastrup Kommunes største by og har en tilsvarende stor boligmasse. Boligmassen består primært af enkeltstående huse og række- eller dobbelthuse, og boligerne er også tilsvarende store. Dertil har Taastrup en andel etageboligbebyggelse og mindre boliger, som sikrer, at mange forskellige mennesker vælger bolig i Taastrup. Der er både murermestervillaer, rækkehuse og lejligheder i Taastrup, som dog kan være udfordret i forhold til vedligeholdelse og omdannelse til bæredygtigt byggeri.

Taastrups borgere har en relativt høj indkomst i forhold til resten af kommunen, og husstandstyperne består primært af par med og uden børn. Det er de husstandstyper, der tjener mest, men som også stiller krav til offentlig service – særligt par med børn skal understøttes med skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter i byen.

Taastrups boligmasse skal sikres tidssvarende kvalitet og tiltrække borgere fra hele landet. Der skal fortsat være grundlag for et rigt udbud af boligformer og gode lokalmiljøer i boligområderne.

Gode forbindelser til land og by

Taastrup har mange pendlere og pendlingen går begge veje. Taastrup har både en attraktiv boligmasse for de borgere, der arbejder i København, og en række attraktive virksomheder, der formår at tiltrække pendlere til byen. Taastrups tilgængelighed for offentlig og privat transport skal fortsat prioriteres, men adgang til byen kan ikke stå alene. Taastrups infrastruktur bør udvikles, så det er nemt for borgere og brugere i byen at benytte offentlig transport og at vælge at cykle eller gå frem for at vælge bilen.

Den langsomme transportform som at cykle eller færdes til fods skaber mere liv i byens gader og øger kontaktfladen borgerne imellem. Denne måde at bevæge sig rund på stiller krav til byens struktur, til byens gangzoner og cykelstier.

Grønne og blå kvaliteter i byen som rammer for fritid og rekreation

Taastrup er en by med solide, grønne strukturer, der trækker grønne og blå mødesteder helt ind i bykernen. Grønne kiler og stier sikrer ikke kun naturoplevelser inde i byen, men ruter til de større grønne områder uden for byafgrænsningen, som for eksempel Nordparken mod nord og mod øst St. Vejleådalen med Taastrup Enghave og Kongsholmparken. Taastrup rummer ligeledes gode grønne områder for fritids- og idrætsaktiviteter, dog savnes der større fokus på faciliteter til den individuelle fritidsaktivitet.

I Taastrup er der rum for omdannelse og fortætning af bebyggelse og grønne område. Der skal være plads til nye grønne strukturer og udvikling af de gamle grønne strukturer. Nytænkning af de grønne områder kan med fordel ske ved udvikling af de eksisterende grønne rum og tekniske anlæg (eksempelvis regnvandsbassiner), så de udnyttes dobbelt til både tekniske og rekreative formål, eksempelvis Selsmosen. Taastrups attraktive, grønne rum skal være rammen om et aktivt liv i byen, og grønne ruter skal sikre tilgængeligheden i byen.

Balance i byen sikrer grundlag for vækst i handel og erhverv

Opførelsen af Taastrup Torv har været et led i en udvikling af handels- og bylivet i Taastrup. I dag opføres der et nyt bycenter ved Taastrup Station med både boliger og handel. Taastrup Torv markerer indgangen til Taastrup Hovedgade, der er en hyggelig strøggade med små butikker er en attraktiv forbindelse for gående og cyklende. Der skal sikres et fortsat godt grundlag for handel i bymidten og byen skal udvikles med øje for en balance mellem udbud og efterspørgsel af varer, centreret i bymidten.

Byen bør udvikles med en vægtning mellem boliger, handel og erhverv, så byen både kan tiltrække pendlere og nye beboere.