Byernes grønne struktur

2.5. Retningslinjer for Byernes grønne struktur

Byernes grønne struktur

Ved planlægning i byområdet skal det vurderes, hvordan eksisterende og eventuel nye grønne områder og understøtter helheden og sammenhæng med byens grønne struktur. Byens grønne strukturer skal forbinde byen funktionelt og visuelt.

Som udgangspunkt skal det sikres, at den overordnede grønne struktur i byerne fastholdes og forbindelsen til de bynære rekreative områder tænkes ind.

Princippet med grønne kiler, der føres ind til tæt bebyggelse, skal tilgodeses ved fremtidig bebyggelse.

Grønne byrum

Grønne rum i byen skal medvirke til at forbedre bevægelse og opholdsmuligheder i byen, fremme en biologisk mangfoldighed og lokal opsamling af regnvand.

Grønne rum i bymidter skal udformes i en kvalitet, som understøtter bymidtens karakteristika og funktion samtidig med, at de grønne rum udgør en del af byens centrale mødesteder.

Grønne rum i boligområder skal udformes, så de understøtter lokalområdets karakteristika og indbyder til rekreative oplevelser og forbindelser til det åbne land.

Grønne rum i erhvervsområder skal kobles til byens grønne struktur, og der skal sikres en attraktiv og tryg forbindelse til omkringliggende bydele.

Beplantning

For beplantning i byområdet fastlægges følgende retningsgivende principper:

Eksisterende beplantning skal vurderes for bevaringsværdi og eventuelt supplement.
Beplantning i byer skal søge at understøtte byen eller bydelens særlig karakteristika og medvirke til at skabe smukke og trygge byrum.
Langs jernbane og nye veje udlægges et areal til beplantning.
Større erhvervsarealer kan afskærmes med beplantningsbælter.
For nye boligveje fastlægges en beplantningsplan.
Beplantning i landsbyerne skal understøtte landsbymiljøet og markere overgangen mellem by og land.
Lokalplaner skal indeholde bestemmelser for en samlet beplantningsplan.

Se også bystrategikort: Vision for udvikling af den overordnede grønne struktur i byerne.

Bystrategi Taastrup

Bystrategi Høje Taastrup

Bystrategi Hedehusene

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort