Cykelstier

Redegørelse for cykelstier

Mål

Cykelstinettet i Høje-Taastrup Kommune skal understøttemuligheden for hurtig og sikker cykeltransport mellem byområder og særlige trafikale punkter i kommunen. En del af cykelstinettet skal kobles det regionale cykelstinet herunder også cykelsuperstier. Dele af cykelstinettet indgår som forbindelse i lokale og regionale rekreative ruter.

Uddybning af retningslinjer

Cykelstinettet i Høje-Taastrup Kommune består af både lokale og regionale cykelstier. De regionale cykelstier skal sikre sammenhæng i stinettet over kommunegrænser og i regionen. I Høje-Taastrup kommune er de regionale cykelstier derfor også vist som en del af de regionale rekreative ruter (link til retningslinjekort for regionale rekreative ruter).

Lokale cykelstier

De lokale cykelstier har til formål at sikre forbindelse mellem kommunens byområder og adgang fra boligområder til stationer, institutioner og butikker.

De regionale cykelstier

En del af cykelstinettet i kommunen indgår i det det regionale net af cykelstier, som har til formål at sikre tilgængelig til rekreative oplevelser over kommunegrænser og i regionen.

Følgende fælles hovedprincipper, som fremgår af redegørelsen til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede stinet generelt.

De regionale cykelstier i kommunen forløber langs Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden.

Følgende fælles hovedprincipper, som fremgår af redegørelsen til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede stinet generelt.

• Stinettet skal have kontakt med trafikknudepunkter og togstationer for at understøtte mulighederne for at kombinere rejser.
• Stinettet skal så vidt muligt rumme den stiplanlægning, der er i HURs Regionplan 2005 for hovedstadsområdet.
• Stinettet skal koordineres med den stiplanlægning, som foregår uden for hovedstadsområdet.
• Stinettet skal udpeges konkret i kommuneplanerne og tage udgangspunkt i Fingerplanens overordnede stinet.
• Stierne skal respekteres i kommune- og lokalplanlægning og i landzoneadministration.
• Manglende strækninger skal udpeges principielt i kommuneplanen, hvis der endnu ikke er gennemført en fastlæggelse af detaljeret linjeføring.
• Stinettet skal danne grundlag for etablering og afmærkning af stier og stiruter.

Følgende principper, som fremgår af redegørelse til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede regionale cykelstinet.

• Cykelstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger primært langs de større veje.
• Cykelstinettet skal medvirke til at give pendlere forskellige muligheder for valg af transportmiddel.
• Cykelstinettet skal forbinde store befolknings og arbejdspladskoncentrationer.
• Cykelstinettet skal give god adgang til større trafikterminaler.
• Cykelstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdelse, god belægning og belysning osv.
• Stiforbindelserne skal koordineres med kommunerne uden for hovedstadsområdet.
• Cykelstier føres videre fortrinsvis ad hovedlandeveje eller andre større veje for at undgå ”missing links” ved grænserne til kommunerne uden for hovedstadsområdet.

Cykelsupersti

En cykelsupersti har til formål at øge cyklisternes fremkommelighed og komfort i trafikken. Formålet med anlæggelsen af cykelsuperstier er især at skabe bedre betingelser for cykelpendlere og dermed gøre cykeltransport til et mere attraktivt alternativ til bilen eller kollektiv transport. Stierne i det regionale net af cykelsuperstuer skal anlægges så de følger den mest direkte rute og forbinder fortrinsvis større by- og boligområder med knudepunkter som uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Cykelsuperstierne markeres med et skilt med et hvidt 'C' på en orange cirkel eller som en orange stribe langs kanten af selve stien. Cykelsuperstierne defineres ved at følge fem principper om bedre tilgængelighed, fremkommelighed, komfort, tryghed og sikkerhed for cyklisterne. En central del i anlæggelsen er at sikre en jævn belægning, at øge bredden på cykelstien, så det er nemt at overhale, samtat sikre at der er så få stop som muligt på ruten, f.eks. ved at lede cykelstien udenom veje med mange lyskryds. Anlæggelse af cykelsupersti kan ske ved tilpasning af eksisterende stier og veje eller etableret helt fra bunden.

Følgende principper, som fremgår af redegørelse til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede regionale net af cykelsuperstier.

• Stierne skal forbinde hovedstadskommuner i et cykelstinet af høj kvalitet.
• Stierne skal yde et højt serviceniveau til cyklisterne.
• Stierne skal omfatte nyskabende løsninger, som forbedrer cyklisternes vilkår.
• Stierne skal øge antallet af borgere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5 og 10 km.

Lovgivning og overordnede planer:

Planloven

§ 11 a, stk 1 nr 4 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg.

Fingerplan 2013

Fingerplanen fastlægger et overordnet regionalt sammenhængende cykelstinet, som har afsæt i det stinet, der indgik i HUR’s Regionplan 2005. Fingerplan 2013 fastlægger at;

§ 23 a. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til overordnede cykelstinet for pendlere.

Implementering af Fingerplanens stier i kommuneplanen:

Det er Fingerplanens bestemmelse, at den kommunale planlægning ikke må være til hinder for realisering af Fingerplanens reservation til regionale stier. Fingerplanens reservation til regionale cykelstier og cykelsuperstier er derfor indarbejdet i Kommuneplan 2014.

Fingerplanen fastlægger ikke særlige bestemmelser for stiernes udformning, men en række principper for de regionale stier fremgår af redegørelse til Fingerplanen. Principperne fra Fingerplanen indarbejdes i kommuneplanens redegørelse til stier.

De overordnede retningslinjer for regionale cykelstier stier i kommuneplan 2010 videreføres, gældende for Fingerplanens reservation til overordnede cykelstier.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013

Det er en statslig interesse at; kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Aftalen om en grøn transportpolitik indeholder bl.a. følgende overordnede princip;

• Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed.

Det er desuden et mål, at;

den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.

den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur.

der med kommuneplanlægningen bidrages til en reduktion i væksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenlige transportformer.

der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statslige transportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportstruktur.

ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer skal det sikres, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.

der ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i nærheden af områder udpeget som stilleområder.

undgå barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres og udformes lokale trafikanlæg i det åbne land.

der ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer.

Vejledning om kommuneplanlægning 2008

Trafikken i byerne er i dag en af de væsentligste kilder til belastning af miljøet. Især i de større byer optræder problemer med trafiksikkerhed, støj, luftforurening, manglende fremkommelighed og vejenes påvirkning af det visuelle bymiljø i en grad, som kalder på en samlet planlægning for at reducere problemerne.

En begrænsning af de trafikskabte miljøproblemer må på den baggrund betragtes som en væsentlig opgave for den fortsatte vedligeholdelse og ajourføring af kommuneplanerne.

Der henvises til Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet, 2004.

Regional udviklingsplan 2012

Flere skal op på cyklen:

Cykelkultur medvirker til at gøre hovedstadsregionen til en attraktiv grøn storbyregion. Særligt København er blevet internationalt kendt på cykelområdet. Det skal udnyttes og udbredes til hele regionen. Cykling er en vindersag – både for folkesundheden, samfundsøkonomien og bæredygtigheden.

Samarbejde om cykling og cykelstier:

Cyklen skal i fremtiden udgøre et reelt alternativ til bilen. I de senere år har stat, region og kommuner prioriteret cykling højt. Men der er behov for en større udbygning og forbedring af cykelstier for pendlere og turister. Derfor bør der investeres mere i cykelforholdene og sikres sammenhæng på tværs af kommunegrænser. En central ud­fordring er at få realiseret cykelsuperstierne med fokus på rejsetid, tilgængelighed, komfort og tryghed/sikker­hed. For fritidscyklisterne og cykelturisterne skal der være attraktive muligheder for at cykle overalt i regionen, og der skal være god adgang til rekreative områder.

Regionen skal udvikle en attrak­tiv cykelregion for borgere og turister. I 2020 skal antallet af cykelpendlere være øget med 38 procent.

Kildeliste

Lovgivning:

• Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven), Miljøministeriet

Overordnede planer:

• Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2013
• Regional Udviklingsplan, Region Hovedstaden 2012
• Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013, Miljøministeriet 2011

Andet materiale:

• Vejledning om kommuneplanlægning 2008, Naturstyrelsen