Forurenet jord

Lovgrundlag, planloven

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af forbrændings- og deponeringsanlæg § 11 a, stk. 1 nr. 5 og 6.

Deponeringsanlæg for forurenet jord er omfattet af VVM-reglerne, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Udviklingen og de statslige interesser

Deponeringsanlæg skal så vidt muligt placeres kystnært af hensyn til drikkevandinteresser. Placeringen må dog ikke tilsidesætte væsentlige hensyn til natur, landskab og miljø. Der skal fastholdes mulighed for at genåbne de deponeringsanlæg, der ikke er fyldt op, og som samtidig opfylder miljøkravene.

Forurenet og uforurenet jord i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune har ikke aktivt deponi til forurenet jord, men kommunen anviser jord fra områdeklassificerede arealer, kortlagte ejendomme og vejarealer til godkendte modtageanlæg. Alle udlagte deponeringsanlæg i Hovedstadsregionen er og skal opfattes som regionale anlæg, som modtager forurenet jord fra et større opland end beliggenhedskommunen.

Kommunen vurderer og godkender/afviser eventuelle ansøgninger omkring genanvendelse af jord. Kommunen kan anvise uforurenet jord og lettere forurenet jord til aktuelle anlægsprojekter, som er godkendt til at genanvende den aktuelle jordtype.

Høje-Taastrup Kommune har udarbejdet et jordstyringsregulativ, som gælder ved jordflytninger i Høje-Taastrup Kommune.

Planlægning for nye deponeringsanlæg for forurenet jord

Det er kommunens opgave i relation til forurenet jord at udpege arealer til nye deponeringsanlæg. Udpegningen sker ved at indgå aftale med et miljøgodkendt anlæg. P.t. ligger alle anlæg uden for kommunen. I enkeltstående tilfælde kan der være behov for at indbygge mindre partier lettere forurenet jord, eksempelvis i støjvold. Dette sker efter en konkret miljømæssig vurdering og i givet fald en efterfølgende planlægning, der tager hensyn til de miljø- og kommuneplanmæssige interesser.

Kommunen har ansvaret for miljøgodkendelse af deponeringsanlæg og for tilladelser til genanvendelse af jord efter Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Afstandskrav mellem deponeringsanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse

For at skabe sammenhæng mellem miljøbeskyttelse og planlægning er der fastsat afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord. Afstandskravet på 500 m er fastlagt ud fra en vurdering af, hvilke gener et depot for forurenet jord kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette kan være risiko for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Afstanden må ikke være mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Vurderingen er foretaget af HUR jf. Regionplan 2005 og vil blive anvendt af kommunen ved fremtidig ny planlægning.

Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i allerede eksisterende arealudlæg, herunder intensiveret arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligområde. Afstandskravet gælder ligeledes ved nyetablering af anlæg i forhold til arealer, der i kommune- eller lokalplan er udlagt til forureningsfølsom anvendelse.

Forurenede grunde

For at beskytte mennesker og miljø mod forurening bliver forurenede grunde registreret efter lov om forurenet jord. De forurenede ejendomme bliver registreret i et landsdækkende matrikelregister efter hvor megen viden, man har om forureningen. Hvis der er kendskab til, at der har været aktiviteter på ejendommen, som kan have været kilde til jordforurening, kortlægges ejendommen på vidensniveau 1 (V1). Hvis der er viden om, at der er faktisk forurening på ejendommen (typisk fra en forureningsundersøgelse) kortlægges ejendommen på vidensniveau 2 (V2). Det er Regionen, som foretager kortlægning, og som administrerer loven.

Kortlægningen medfører, at ejendommens anvendelse ikke må ændres uden tilladelse. Grundejere i Høje-Taastrup Kommune skal således søge om tilladelse inden udførelse af bygge- eller anlægsarbejder eller inden ændring af arealanvendelse, eksempelvis fra erhverv til bolig.

Regionen fastlægger indsatsområder ud fra grundvandsinteresser og områder med følsom anvendelse, eksempelvis bolig, institution eller rekreativt område. Inden for indsatsområderne prioriterer Regionen kortlagte grunde til undersøgelse, afværgelse eller oprydning.

Høje-Taastrup Kommune ligger i Regionens indsatsområde 1 i forhold til grundvandsbeskyttelse. Hele kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Regionen har derfor kortlagt og undersøgt mange ejendomme i Høje-Taastrup Kommune. Foråret 2009 er der ca. 225 kortlagte grunde i kommunen. Antallet af kortlagte ejendomme ændrer sig løbende, når Regionen får ny viden. V1-kortlagte grunde undersøges for forurening og bliver enten V2-kortlagt, eller kortlægningen bliver slettet, hvis undersøgelsen viser, at grunden ikke er forurenet. V2-kortlagte grunde bliver oprenset enten ved frivillig oprensning, efter påbud eller ved offentligt finansieret oprensning. Nærmere oplysninger om, hvilke ejendomme der aktuelt er registreret, kan fås hos Regionen eller hos kommunen.

Kildeliste

• "Bekendtgørelse af lov om forurenet jord" Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 (Jordforureningsloven)
• "Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord". Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 (Jordflytningsbekendtgørelsen)
• "Bekendtgørelse om deponeringsanlæg", bekendtgørelse nr. 1488 af 12. december 2007 (Deponeringsbekendtgørelsen).
• "Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning", Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006.
• Lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (Miljøbeskyttelsesloven)
• Lov om planlægning (Planloven)
• Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning - 2013, Miljøministeriet november 2011