Biologiske værdier

Redegørelseskort 3.3.2. Beskyttede naturtyper.

Lag: Internationale beskyttelsesområder (Natura2000)/EF habitatområder, fredede områder, §3 områder og §3 vandløb

Redegørelse for biologiske værdier

Mål

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål,

at det åbne land fortsat skal rumme stor biodiversitet og rig natur
at beskytte, styrke og pleje sårbare naturområder
at sikre de biologiske og økologiske sammenhænge gennem lokale og regionale spredningskorridorer og spredningsmuligheder for dyr og planter
at øge befolkningens forståelse for naturen, bl.a. ved fortsat at udvikle nye koncepter for aktiviteter, oplevelser og rekreation i fri natur
at forbedre adgangen til naturen under hensyn til naturens bæreevne

Baggrund for retningslinjer

Naturen i Danmark er generelt under pres. Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, som lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, med mindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper. Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder.

Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse (f.eks. visse typer kær, mose og kildevæld samt heder). Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden.

De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et område med biologiske værdier er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.

Udpegningen af økologiske forbindelser og biologiske kerneområder i kommuneplanens hovedstruktur (retningslinjekort 3.3.2.) er indeholdt potentielle forbindelser og naturområder.

Biologiske værdier

Biologiske kerneområder og spredningskorridorer

De biologiske værdier i Høje-Taastrup Kommune knytter sig især til moseområder og ådale, som udgør kerneområder med særlige biotoper og spredningskorridorer.

I den nordlige del af kommunen ligger de store moser Porsemosen, Sengeløse mose og Vasby mose, der udgør et sammenhængende kerneområde. En del af Hedeland er også udpeget som biologisk kerneområde. Hensigten hermed er, at kerneområderne skal repræsentere forskellige landskabstyper af hensyn til den biologiske mangfoldighed.

De biologiske interesser omfatter også vilde dyr og planter og deres levesteder. Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende naturområder. De rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. Kommuneplanens biologiske kerneområder omfatter netop sådanne større, sammenhængende områder med skove, søer samt eng, mose, hede og overdrev, men kan også indeholde de mellemliggende landbrugsarealer og fritliggende bebyggelse i landområdet.

Kommuneplanen udpeger endvidere spredningskorridorer, som forbinder kerneområderne eller andre vigtige biotoper med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle spredningskorridorer indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3-naturtyper, der allerede har en reel biologisk funktion. Andre steder har korridorerne et begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor at sikre mulighed for fremtidig naturopretning og nye levesteder.

Småbiotoper og beskyttede naturtyper

Også de mindre naturområder i agerlandet uden for de udpegede områder med biologiske værdier, småbiotoperne, er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, bl.a. fordi de udgør »trædesten«, hvorfra planter og dyr kan sprede sig. Småbiotoperne omfatter f.eks. vandhuller, grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter.

En del småbiotoper og naturområder som søer, moser og enge er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3, mens gravhøje, sten- og jorddiger, der udover deres kulturhistoriske værdi er vigtige levesteder for flora og fauna, skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. For mange af disse arealer er det vigtigt med naturpleje f.eks. ved græsning, for at sikre de biologiske værdier.

På redegørelseskortet 3.3.2 ses et øjebliksbillede af kortlagte § 3 områder og § 3 vandløb, men registreringen ændrer sig til stadighed i takt med, at naturen udvikler sig. Kommunen opdaterer løbende den vejledende registrering på Danmarks Arealinformation. Naturtyper som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttede, uanset om de fremgår af kortet eller ej.

Internationale naturbeskyttelsesinteresser og fredede områder

Planlægningen og administrationen skal respektere beskyttelseskravene i det statsligt udpegede Natura 2000-område Sengeløse/Vasby Mose jf. Natura2000-planen for området. Området er et af kommunens biologisk set bedste naturområder med levesteder og arter af betydning i europæisk sammenhæng. Her må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, som ligger til grund for udpegningen som Natura 2000-område. Den kommunale handleplan skal sikre, at arealet med habitatnatur øges og at forholdene for dyr og planter over tid forbedres.

Udover at være et internationalt naturbeskyttelsesområde er Sengeløse og Vasby moser også fredede efter naturbeskyttelsesloven. Det samme gælder en række andre vigtige naturområder i kommunen som Porsemosen og Maglemosen.

Biologiske værdier i kommuneplan 2014

Spredningskorridor ved Maglemosen

For at forbinde det fredede område Maglemosen med det eksisterende net af spredningskorridorer er Maglemosen og nærområdet udpeget til spredningskorridor.

Biologisk kerneområde i Hedeland

Dele af Hedeland er i den hidtidige planlægning udpeget som biologisk kerneområde, men udpegningen er ikke opdateret i takt med, at flere områder er færdigudgravet og overgået til Hedeland. Det biologiske kerneområde er derfor udvidet, så det stemmer overens med de faktiske forhold.

Hvordan tages hensyn til værdierne?

I områder med biologiske værdier må der ikke ske indgreb, som strider mod de særlige værdier, som det er formålet at beskytte med udpegningen. Det vil sige, at det skal vurderes, om det konkrete indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse o.a. forringer de konkrete værdier, der findes på det konkrete sted.

I planlægningen og administrationen af biologiske værdier er der både fokus på det enkelte naturareal og på helheden og sammenhængen mellem enkeltelementer.

Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for områder med biologiske værdier forudsætter, at der er tale om »væsentlige samfundsmæssige hensyn«. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser. Med »samfundsmæssige hensyn« forstås ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommune og stat vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med naturværdierne i det konkrete område.

Det betyder imidlertid også, at der ikke i landzone inden for områder med biologiske værdier alene ud fra et privat ønske kan gives tilladelse til f.eks. rekreative anlæg eller placering af ren jord på landbrugsarealer. Rekreative friluftsanlæg kan bl.a. være begrundet ud fra almene interesser ved at være alment benyttede eller offentligt tilgængelige, ved at opfylde et samfundsmæssigt behov eller ved i øvrigt at tilgodese lokale og kommunale almene hensyn.

Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete naturværdier inden for et område med biologiske værdier, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsesinteresserne.

Administration i forhold til flysikkerhed

Statens Luftfartsvæsen gør opmærksom på, at der inden for 13 km fra offentlige lufthavne ikke må etableres anlæg, der kan tiltrække fugle. Desuden skal Trafikstyrelsen og Forsvarsministeriet høres om eventuel genopretning og nyetablering af vådområder inden for 13 km fra offentlige lufthavne eller militære flyvestationer for at undgå risiko for kollision med fugle.

Lovgrundlag og overordnede planer

Planloven

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder samt af økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14.

Kommuneplanens retningslinjer må ikke være i strid med vandplanen, Natura200- planen eller handleplaner for kommunens realisering af disse, jf. Planlovens § 11, stk. 4, nr. 4.

Der skal redegøres for beskyttede områder efter anden lovgivning jf. Planlovens § 11e, stk. 1 nr. 3.

Statens interesser i kommuneplanlægningen

Det er et statsligt mål inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes.

Staten ønsker at styrke hensynet til naturen i forbindelse med by- og infrastrukturudvikling.

Planlægningen skal sikre sammenhæng mellem Natura2000-områderne, nationalparkerne,

generelt beskyttede naturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med spredningskorridorer. Spredningskorridorerne mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne

Kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tæt sammen med de forudsætningerne for kommuneplanlægningen, der følger af Natura 2000-planer og vandplaner efter miljømålsloven.

Kommunerne skal igennem deres planlægning i det åbne land for bl.a. trafikanlæg tager hensyn til sammenhængen i naturen, herunder økologiske forbindelseslinjer (for at sikre kvalitet og økologisk integritet i fredede områder og beskyttede naturtyper).

Det er et statsligt mål, at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse med EU-forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen.

Den regionale udviklingsplan

Regionens blå og grønne områder spiller en stor rolle for dyre- og plantelivet, biodiversiteten samt luft- og drikkevandskvaliteten. Nogle steder i regionen er der potentiale for at gennemføre naturgenopretning på lavbundsarealer for at reducere kvælstofudledningen og skabe nye natur- og herlighedsværdier.

Det er et mål i den regionale udviklingsplan, at Hovedstadsregionen skal være en attraktiv grøn region, hvor alle regionens borgere skal have mindre end 10 minutters gang til at rekreativt område i 2020 mod 94 % i 2011. Hovedstadsregionens blå og grønne struktur skal øges til at udgøre minimum en tredjedel af regionens samlede areal i 2020 mod ca. 27 % i dag.

Kilder

Lovgivning:

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven)
Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 (Naturbeskyttelsesloven)
Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 (Miljømålsloven)
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, lovbekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007

Overordnede planer:

Andet: