Friluftsanlæg

Redegørelse for friluftsanlæg

Mål

Det er målet, at det åbne land opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab, hvor der kun placeres anlæg for friluftslivet, som ikke kan indpasses i byen. Det åbne land skal tilbyde oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv med vægt på det almene friluftsliv. Det er målet, at friluftsanlæg gøres offentlige tilgængelige og anvendes til flere former for friluftsaktivitet. Friluftsområderne skal så vidt muligt beskyttes mod støj fra friluftsanlæg.

Baggrund for retningslinjer

Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for større regionale friluftsanlæg for at sikre så hensigtsmæssig placering som muligt i forhold til bystruktur, trafikbetjening og natur- og friluftsinteresserne. Men kommuneplanens retningslinjer udgør også et grundlag for administration, som sikrer, at mindre anlæg placeres under hensyntagen til overordnede og tværgående regionale interesser i det åbne land.
Friluftslivets anlæg i landområdet gennemføres af enten private investorer, foreninger eller af det offentlige.

Mindre anlæg til friluftslivet i landområdet kan etableres med zonetilladelse, som indhentes i kommunen. Større anlæg og bygninger til friluftsformål forudsætter, at kommunen udarbejder en lokalplan.

Endelig er nogle anlæg så store eller griber ind i kommuneplanmæssige interesser, at de forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg, hvis anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen.
Støjende friluftsanlæg til motorsport og flyvning er omfattet af VVM-regler og skal screenes af kommunen, om det skal VVM vurderes. Screeningen kan resultere i, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg med VVM-vurdering. Til både større og mindre, støjende anlæg skal der gives miljøgodkendelse af kommunen.

Uddybning af retningslinjer

Byvækst og tilflytning øger behovet for alle slags fritidsanlæg, samtidig med at grønne åndehuller som boldbaner, pladskrævende idrætsanlæg, kolonihaver og nyttehaver inden for byområdet i stigende grad inddrages til boliger eller erhverv. Det flytter presset for arealer til friluftsanlæg ud i de grønne kiler og ringe.

Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser.

Retningslinjerne og den tilhørende zoneinddeling hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan o.l.

Flersidig anvendelse

For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber er det fremover et grundlæggende princip, at der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land.

Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse, der skal tages hensyn til naturen, så anlæggene også bliver udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur- og landskabsområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til f.eks. golf og ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes, så naboer og brugere ikke udsættes for risiko eller gener.

Støttepunkter

Kommuneplanen giver mulighed for at realisere fremtidige rekreative støttepunkter i kommunen. Støttepunkterne i landområdet skal fremme det almene friluftsliv.

Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg: lidt parkering, primitiv teltplads, shelters, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling. Derfor kan de ofte etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier, som de besøgende kommer for at nyde.

Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med offentlig transport, er det en fordel. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i det åbne land, som har en form for betjening.
Men der skal også være fokus på mulighederne for støttepunkter i byområdet, hvor muligheder for at etablere serviceanlæg og bygninger til forskellige former for idræt samt for spisesteder og overnatningsanlæg er meget bedre end i det åbne land.

Lokaliseringsområder til friluftsanlæg

Der er i kommunen udpeget 2 områder til friluftsanlæg. Det drejer sig om et område i Hedeland og området ved Albertslund Golfklub i Vestskovskilen.

Friluftsanlæg i byområdet

Kommuneplanens retningslinjer om friluftsanlæg i landområdet beskæftiger sig ikke med fritidsanlæg, kulturelle anlæg og overnatningsanlæg, som hører hjemme i byområdet.

Retningslinjer om byorienterede større og mindre idrætsanlæg, klubhuse, stadions og svømmehaller, skøjtehaller, indendørs anlæg til motorsport, skydning eller paintball, museer, vandlande og hoteller, camping og i nogle tilfælde vandrerhjem dækkes af kommuneplanens retningslinjer om lokalisering i byområdet.

Friluftsanlæg i landområdet

Retningslinjerne om friluftsanlæg handler primært om placering generelt i landområdet af de areal- eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende landskabeligt set, f.eks. golfbaner, støjende motorsport, rideanlæg med lugtgener, spejder- og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde m.v.

Formålet med retningslinjerne er, at de store anlæg både placeres rigtigt og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til f.eks. beskyttelsesinteresser og flersidig anvendelse.

Arealkrævende anlæg

Kommuneplanen indeholder en zoneinddeling (1 og 2) af landområdet, afhængig af om store friluftsanlæg kan sameksistere med andre interesser og aktiviteter uden for byområdet. Retningslinjerne gælder for nye anlæg og ændring eller udvidelse af eksisterende anlæg. Kommuneplanen respekterer allerede fastlagte anlæg, som er muliggjort gennem en fredning, lokalplan o.l.

Zone 1

Zone 1 er en ''forbudszone'', hvor nye arealkrævende friluftsanlæg ikke kan placeres, fordi de er uforenelige med andre interesser såsom internationale naturbeskyttelsesområder for dyr og planter, eksisterende skov, råstofområder, der ikke er udgravet, og arealer til transportkorridorformål. Kommunens indre grønne kiler og ringe, hvor der ikke er plads til flere store anlæg, hvis behovet for alment friluftsliv skal tilgodeses, hører også hjemme i zone 1. Dele af de ydre grønne kiler og dele af den ydre grønne ring er også omfattet af zone 1.

Råstofområder, der ikke er udgravet, omfatter både arealer, hvor indvinding ikke er begyndt, og arealer, hvor indvinding er i gang. Disse råstofområder overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at arealerne er efterbehandlet. Områderne kan dog kun overgå til zone 2, hvis det kan sikres, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet.

Zone 2

Zone 2 er en zone med bl.a. beskyttelsesinteresser, ydre grønne kiler og den ydre grønne ring. Her åbner kommuneplanen mulighed for at indpasse arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages særlige hensyn til beskyttelsesinteresser, landbrug, skovrejsning, lavbundsarealer og andre kommuneplaninteresser, herunder de værdier, der er årsagen til udpegningen af beskyttelsesområdet. Det er en klar forudsætning, at der foretages en konkret vurdering, således at beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes. Det forudsættes endvidere, at eventuelle friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i beskyttede områder såsom § 3-naturområder, potentielle vådområder og fredede områder m.v..

Golfbaner og store rideanlæg medfører intensiv brug af arealer, der ændrer landskabets karakter og oplevelsen. Derfor skal anlæggene tilpasses stedets terræn og beplantning, og naturtyper og beskyttelsesområder med unikke landskabs-, natur- og kulturværdier må ikke tilsidesættes. Ved arealudlæg til golfbaner henvises til Miljøministeriets publikation "Lokalisering af golfbaner" (januar 2006), hvor det bl.a. fremgår, at retningslinjerne for arealer til fritidsformål, herunder golfbaner, skal fastlægges på baggrund af en realistisk vurdering af behovet for nye golfbaner og i sammenhæng med målsætninger for fritidsområdet.

I biologiske kerneområder og spredningskorridorer skal der tages særligt hensyn til dyrs og planters levesteder, og anlæggene skal medvirke til at forbedre levestederne ved etablering af våde områder og beplantning. På lavbundsarealer skal anlægget omfatte genopretning af vådområder eller andre naturområder.

I kulturhistoriske og geologiske interesseområder skal anlæggene kunne indrettes uden at forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der er årsag til udpegningen.

På arealer med grundvandsressourcer eller vandløb må store friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil. Store græsningsarealer til rideanlæg skal tage hensyn til § 3-naturområder, f.eks. ved græsning og gødningshåndtering. Nye golfbaner, som i gennemsnit bruger 5-10.000 m3 vand om året, skal ved tilladelse til vandindvinding tilgodese hensyn til nærliggende vådområder.

For at sikre drikkevandsinteresser skal der spares på vandet f.eks. ved at vande med genbrugsvand eller overfladevand. Ved vandingstilladelser til golfbaner og andre større friluftsanlæg i grusgrave, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal der stilles krav, som sikrer, at der ikke kan ske nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.

I områder med kildepladszoner og nitratfølsomme indvindingsområder skal golfbaner etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider, dvs. at der anvendes robuste græstyper, og at der udføres den pleje af golfbanerne, der kræver mindst forbrug af gødning og pesticider.

I særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i skovrejsningsområder skal skovplantning indgå i anlægget.

Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning

De fleste kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningsanlæg bør placeres i byområdet, hvor udbuddet af service, oplevelser og trafikbetjening er stort. Museer, forlystelsesparker, teatre, hoteller, vandrerhjem, campingpladser og autocamping skal normalt ikke placeres uden for byen.

Museer og udstillinger, der har en speciel lokal tilknytning, historiske forsøgscentre, besøgsgårde med dyr, vandrerhjem og campingpladser også kan indpasses i landområdet i det åbne land.

Støjende friluftsanlæg

Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de placeres i landområdet eller i byområdet, kunne overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit om støj.

Med henblik på lokalisering af støjende friluftsanlæg i landområdet definerer kommuneplanen zonerne A, A/B, B og C med forskellig følsomhed for støjens påvirkning af oplevelsesværdier og forstyrrelse af dyre- og fuglelivet. Derfor er også vandområder omfattet af retningslinjerne for støjende friluftsanlæg. Støjende friluftsanlæg i landområdet skal endvidere overholde Fingerplanens § 14, § 15 og § 16.

Zone A

Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres. Zone A omfatter:

• Fingerbyens grønne kiler og ringe, hvor der ikke er plads, og hvor støj generer den almene benyttelse.
• Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), hvor dyre- og fuglelivet forstyrres, og hvor støj vil ødelægge naturoplevelsen, samt et afstandsbælte på 500 m udenom.
• Beskyttelsesområder i øvrigt samt skov, hvor støj vil virke forstyrrende.

Zone A/B

Zone A/B er enkelte områder i de grønne kiler og ringe, hvor der må foretages en nærmere konkret vurdering af de støjmæssige forhold for at afgøre, om der kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. Det er ikke muligt at opdele disse områder kortmæssigt i zone A eller B, da støjbelastningen ikke er kortlagt, men der kan foretages en konkret vurdering i forhold til det aktuelle anlæg og dets lokalisering. Er der tale om et område, der ikke er støjbelastet (zone A), skal området fortsat friholdes for støjende anlæg. Er der tale om et område, der i forvejen er støjbelastet, og som ikke kan støjbeskyttes, så området bliver fri for støj (zone B), er der generelt mulighed for at placere mindre, støjende friluftsanlæg.

Zone B

Zone B er områder, hvor støjende friluftsanlæg undtagelsesvis kan placeres afhængigt af anlægget og de konkrete interesser det pågældende sted. I zone B findes arealer, der grænser op til store trafikanlæg, store tekniske anlæg eller visse erhvervsområder, hvor støjende anlæg eventuelt kan placeres.

Zone B omfatter Transportkorridoren, hvor specielle arealer kan anvendes midlertidigt eller evt. permanent til støjende aktiviteter med begrænsede bygninger og anlæg.

Udgravede råstofområder der kan tilbyde ''naturlig'' støjskærm for aktiviteterne. Graveområder kan inden udgravning tænkes anvendt midlertidigt til støjende aktiviteter. Det er en forudsætning, at anlægget ikke medfører risiko for forurening af grundvandet.

Arealer i de grønne kiler og ringe, som er belastede af støjen fra omgivende vej- og baneanlæg, og som ikke kan støjbeskyttes, er egnede til mindre, støjende friluftsanlæg, som i særlig grad henvender sig til byområdernes unge.

Zone C

Zone C omfatter områder i landområdet uden beskyttelsesinteresser eller andre kommuneplaninteresser, der kolliderer med støjende anlæg. Støjende friluftsanlæg kan placeres i zone C, hvis de kan overholde Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.

Allerede støjbelastede arealer bør indgå i overvejelserne for støjende anlæg. Der kan dog være sikkerhedsforhold o.a. i forbindelse med lufthavnsarealer og Forsvarets skydeanlæg, som hindrer lokaliseringen af konkrete friluftsanlæg.

Motorsportsbaner

Motorsportsbaner er omfattet af VVM-reglernes bilag 2 og skal screenes, inden konkrete projekter kan realiseres. Projekter kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering.

Støjende vandsport

Der kan etableres vandskibaner i forbindelse med retablering af tidligere graveområder efter konkret vurdering. Se også retningslinjer i afsnit om Råstofindvinding.

Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartøjer og tilsvarende fartøjer er forbudt uden særskilt tilladelse til afholdelse af specielle arrangementer. Ansøgninger om godkendelse behandles jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om sejlads med vandscootere.

Flyvepladser

Fritidsaktiviteter som privat- og skoleflyvning, flyvning med svævefly og ultraletfly samt flyvning i forbindelse med faldskærmsudspring foregår fra flyvepladser, som også kan benyttes til forretnings- og taxaflyvning.

Anlæg af flyvepladser er omfattet af VVM-reglerne. Projekter skal screenes, før de kan realiseres, og de kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering.

Privatflyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom reguleres alene via Planlovens landzonebestemmelser og Miljøbeskyttelsesloven.

Lovgrundlag og overordnede planer

Planloven

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, jf. Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 9.

Fingerplan 2013

Kommuneplanlægningen i de indre og ydre grønne kiler skal være i overensstemmelse med reglerne for De grønne kiler, jf. Fingerplan 2013 § 14, § 15 og § 16.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Fritidsmuligheder er væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhvervslokalisering.

Det er et statsligt mål, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres.

Det er et statsligt mål, at naturen, baseret på respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så stadig flere danskere får mulighed for at bruge den.

Der skal sikres bedre adgangsmuligheder til det åbne land, så landskaberne kan opleves af alle. Der skal søges, at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative områder, dvs fremme offentlig adgang til skove, vandløb og kyster til gavn for både lokalbefolkningen og turismen, herunder den voksende oplevelsesøkonomi, uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesættes.

De regionale friluftsstrategier, der sigter på at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturområder, områder i nærheden af byer, sommerhusområder og det åbne land, vil kunne danne afsæt for at planlægge for færdselsmuligheder ad vandre-, cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet.

Kildeliste

Lovgivning:

• Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven)

Overordnede planer:

• Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2013
• Regional Udviklingsplan, Region Hovedstaden 2012
• Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013, Miljøministeriet 2011

Mere information om golfbaner:

• www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/golfbaner/
• Lokalisering af Golfbaner. Miljøministeriet, januar 2006:
• www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2006/Lokalisering_golfbaner.htm
• Golf, natur og friluftsliv. Dansk Golf Union, marts 2007:

Mere information om sejlads:

• Bekendtgørelse om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v., bekendtgørelse nr. 23 af den 6. januar 2012