Stationsnære områder og kerneområder


Retningslinjekort 2.3: Stationsnære områder og kerneområder

Lag: Stationsnære områder og stationsnære Kerneområder

2.3. Retningslinjer for stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Indholdsfortegnelse

Retningslinjer for stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Retningslinjer for byområder uden for stationsnære områder, stationsnære kerneområder

Retningslinjer for stationsnære områder og stationsnære kerneområder

De stationsnære områder, herunder særligt de stationsnære kerneområder skal søges udnyttet mest optimalt for at understøtte den kollektive trafik. Omdisponering af arealanvendelsen inden for områderne må ikke ske til mere ekstensive formål. Boliger i områderne skal som hovedregel etableres som tæt/lav eller etageboliger. Som hovedregel skal der i områderne lokaliseres de erhvervstyper, som har en stor tæthed af ansatte, f.eks. rene kontorvirksomheder, eller som har funktioner med mange besøgende.

Det stationsnære område, samt det stationsnære kerneområde i det regionale knudepunkt Høje Taastrup by kan rumme regionale intensive funktioner.

De stationsnære områder, kerneområder kan - under hensyntagen til omgivelser og eksisterende bygningsmæssige strukturer - have relativ stor bebyggelsestæthed, og der kan efter en konkret vurdering tillades nedsatte normer for udlæg af parkeringsarealer. Parkeringsudlæg skal i øvrigt vurderes ud fra beliggenhed i forhold til kollektiv trafik.

Intensive byerhverv større end 1.500 m2 skal som hovedregel lokaliseres i de stationsnære kerneområder med følgende undtagelser:

Hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelige byggemuligheder inden for 600 m gangafstand fra stationer i nabokommunerne på banestrækningen.

Hvis der fastlægges parkeringsnormer for det maksimale antal P-pladser, som følger stationens beliggenhed og status i fingerbystrukturen: højst 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal ved erhvervsbyggeri ved knudepunktstationen Høje Taastrup, og højst 1 parkeringsplads pr. 40 m2 etageareal erhvervsbyggeri for øvrige stationer.

Hvis det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar 2007.

Det er ligeledes muligt at lokalisere intensive funktioner uden for de stationsnære kerneområder, hvis man kan redegøre for, hvordan man vil arbejde med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til en lokalisering inden for kerneområdet.

Langs handelsstrøgene i de tre stationsbyer skal der dog i stueplan i facader ud mod handelsstrøget fortrinsvis være mulighed for at lokalisere handel og lignende, mens større arbejdskraftintensive virksomheder og større besøgsmål skal søges indpasset på andre lokaliteter i de stationsnære kerneområder. Handelsstrøgene består af: Taastrup Hovedgade i Taastrup Bymidte, Høje Taastrup Boulevard, samt det planlagte ”aktivitetsstrøg” mellem Høje Taastrup Boulevard og City2 i Høje Taastrup by, samt endelig i Hovedgaden i bymidten i Hedehusene.

I byområder uden for de stationsnære kerneområder, men inden for de stationsnære områder kan der kun planlægges for konto- og serviceenheder over 1500 m2, hvis der tages særlige forholdsregler i brug til fremme af brugen af den kollektive trafik jf. Fingerplanen. Der skal således udarbejdes kommuneplantillæg, der beskriver de konkrete forholdsregler, før der kan placeres kontor- og serviceerhverv over 1500 m2 i disse områder.

Tilbage til toppen af siden

Retningslinjer for byområder uden for stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Uden for de stationsnære områder (herunder de stationsnære kerneområder og bymidterne) kan der ikke placeres store kontor- og servicevirksomheder over 1500 m2.

Rammer uden for de stationsnære områder er anført som "ikke-stationsnært område" - hvilket betyder at man skal følge retningslinjerne vedr. disse, jf. ovenfor.

Tilbage til toppen af siden

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort