Bystrategi Hedehusene

En stationsby med kulturarv og nytænkning i byudviklingen. Et spændende bosted tæt på grønne omgivelser.

Hedehusene er en væsentlig kulturarvsby med spor af industri og med plads til at bo. Her er rig mulighed for et aktivt hverdagsliv i samspil med det omkringliggende, grønne kultur- og natur landskab. Der hersker stort lokalt engagement blandt byen borgere, hvilket er en styrke for både sociale og fysiske rammer i byen. Byens største udfordring er sammenhæng – socialt, kulturelt og fysisk i byen. På tværs af de historisk adskilte bydele skal eksisterende og kommende projekter medvirke til at skabe sammenhæng og et stærkt fælles bycentrum for alle borgere i Hedehusene. Det store nye byudviklingsprojekt NærHeden syd for stationen skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad. Med fokus på fælleskaber, aktivitet og sundhed, skal NærHeden være en central driver for udvikling af Hedehusene. Byens placering i det grønne, tæt på både Roskilde og København og med kort vej til Roskilde Fjord, gør Hedehusene attraktiv som bosted. Som nabo til det unikke, regionale naturområde Hedeland spiller Hedehusene en vigtig rolle, som første stoppested og porten til Hedeland i togturen fra København.

 

 Styrker

  • Placeret i grøn natur
  • Porten til Hedeland
  • Hyggelige gamle boligkvarterer og stor boligvariation.
  • God infrastruktur
  • Industrikulturarv

     Udfordringer

  • Fysiske og infrastrukturelle barrierer
  • Nedslidte bygninger og boliger
  • Funktionstømte områder og bygninger
  • Kulturliv for nye og flere borgere
  • Tiltrækning af nye borgere
  • Udvikling af lokalt handels- og byliv
  • Lukkede og opdelte bydele
  • Kulturarv skal prioriteres

     Trusler

  • Konjunktursvingninger, som kan bremse byudvikling
  • Konkurrence fra byudvikling i Trekroner og Høje Taastrup
  • Konkurrence med handelsliv i Roskilde og Høje Taastrup

     Muligheder

  • Forbedring af bymidten
  • Udvikling af boligområdet NærHeden
  • Positiv omtale af byen
  • Attraktive boliger giver øget tilflytning
  • Hedeland som lokal og regional attraktion og fortælling

 

En by med industrikulturarv for den aktive borger

Hedehusene er en lokal by, hvor ildsjæle er med til at forme byens kulturudbud, aktiviteter og arrangementer, men Hedehusene bærer også præg af at være smeltet sammen af tre bysamfund – Hedehusene, Fløng og Baldersbrønde. Byen er præget af afgrænsede bydele og boligområder, der er fysisk afskåret fra hinanden af infrastrukturelle anlæg som motorvej og jernbane.

Det er derfor vigtigt, at byens sociale mødesteder – kulturhus, skoler og uderum for fysisk aktivitet, giver rum til interaktion mellem alle borgere i Hedehusene på tværs af fysiske og mentale barrierer.

Høje-Taastrup Kommune sætter lige nu fokus på kulturarven i Hedehusene og sikrer med kulturarvsprojektet og områdefornyelsen, at der arbejdes med den fysiske og den sociale sammenhæng i Hedehusene. Det er væsentlige projekter, der arbejder med byens identitet – en identitet, der skal understreges i den fysiske planlægning for Hedehusene.

Fra boliger med knopskydninger til nye spændende boformer

I Hedehusene er der plads til at bo og en rig og varieret boligmasse, der spænder fra parcelhuse og ældre selvbyggerboliger, samt etageboligbebyggelser og moderne tæt-lav bebyggelse. Den attraktive boligmasse i byen modsvares af en negativ tilflytning, altså at flere vælger at forlade byen end at flytte til byen. Hedehusene skal understøttes i at bevare en stor variation i boligtyper, og med udviklingen af det nye boligområde (NærHeden) syd for stationen sætte fokus på udvikling af bæredygtige boliger og nye boligtyper. Hedehusene bør udvikles med fokus på fornyelse med respekt for den historiske æstetik. Det skal sikres, at Hedehusene er en by med interessant og varieret arkitektonisk kvalitet.

Gode trafikale forbindelser til land og by

Hedehusene ligger mellem Roskilde og Høje Taastrup, og byen er serviceret af en række infrastrukturtyper, blandt andet jernbane og motorvej.
De mange, store infrastrukturelle anlæg i byen (motorvej, hovedvej og jernbane) skaber fysiske grænser og begrænser forbindelsen mellem bydelene. Det stiller krav til byens infrastruktur, når det gælder den lokale trafik, og planlægningen bør fokusere på, at veje og stier binder bydelene sammen på tværs.

De regionale forbindelser mod Roskilde og Sjælland og mod hovedstaden er dog en væsentlig styrke for byen, og skal fortsat understøttes, så Hedehusene også i fremtiden vil være attraktiv for borgere, pendlere og virksomheder.

Byen med nære, grønne områder og storslået natur

Hedehusene har, med sin fortid som industriby, mange, fine kulturarvstræk fra perioden 1890-1980, hvor byen var fungerende industriby. I dag er det væsentligt at bevare disse træk, da de er med til at give byen, og særligt byens centrum ved stationen, karakter.

Der bør planlægges for en funktionsomdannelse af de eksisterende rammer, og at eventuelle nybyggerier komplimenterer de historiske bygninger.

Hedehusenes tætte relation til grønne og blå landskaber som Hedeland og Roskilde Fjord skal understøttes ved, at der trækkes grønne ruter og genkendelige træk ind i bykernen, der både skaber lokale mødesteder og viser vejen ud til de regionale, grønne og blå områder.

Plads til udvikling

Hedehusene skal fortsat have et lokalt handelsliv. Byen er klemt af de varierede indkøbsmuligheder i nabobyerne Roskilde og Høje Taastrup, men det er væsentligt for byens overlevelse, at der til stadighed er handelsmuligheder i centrum. Planlægningen skal arbejde for, at byens borgere skal kunne klare hverdagsindkøb i nærheden af deres hjem. Handel skal fortsat være med til, at Hedehusene til stadighed opleves som et bysamfund.

Hedehusene serviceres af biblioteker, skoler, idrætsanlæg og plejecentre i hele byområdet. Hedehusenes tiltrækningskraft overfor erhverv og detailhandel skal styrkes, blandt andet ved at planlægge erhvervsområder og brancher med klyngefordele, men også skabe rum for nye typer arbejdspladser – særligt indenfor kontor- og serviceerhvervene.

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort