Skov

Redegørelse for skov

Mål

Kommunens målsætninger for skovrejsning i kommunen er som følger:

• Skovrejsningsområderne skal bidrage til at beskytte grund- og drikkevandsressourcer.
• De skal forbedre forholdene for dyre- og plantelivet, herunder fremme deres spredningsmuligheder.
• Skovrejsning skal desuden give kommunens borgere øgede muligheder for friluftsoplevelser omkring byerne.
• Områder, der rummer landskabelige, biologiske, kulturhistoriske eller geologiske værdier, som er uforenelige med etablering af skov, skal friholdes for skovrejsning.

Baggrund for retningslinjer

Høje-Taastrup Kommune er en relativt skovfattig kommune. I den østlige del af kommunen ligger en del af Vestskoven, men herudover er der mest tale om mindre skovbevoksede arealer.

Skov, og især bynær skov, er en vigtig kilde til rekreation for befolkningen med muligheder for et varieret friluftsliv. Bynære skove kan således være med til at give øge sundheden hos kommunens borgere. Skovrejsning er endvidere en effektiv måde at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer på og kan være med til at fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv.

Kommunen har et ønske om, at skovarealet udvides gennem skovrejsning, og kommuneplanen udpeger derfor en række områder til dette – i alt ca. 1.000 ha svarende til knap 13 % af kommunens samlede areal.

Udover at udlægge arealer til skovrejsning i kommuneplanen, arbejder kommunen aktivt for at få etableret skov i kommunen, som f.eks. i Nordparken.

Skovrejsning

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsagligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtets og for frøforsyningens skyld. I mange skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, f.eks. understregning af terrænet og flotte udsigter.

Skovrejsning og hensynet til andre interesser

Drikkevand

Høje-Taastrup Kommune ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Et væsentligt formål med de udpegede skovrejsningsområder er derfor at sikre grundvands- og drikkevandsressourcen. Det er tidligere antaget, at fordampningen fra skov er højere end fra landbrugsjord, og at der dannes mindre grundvand. Nyere undersøgelser viser dog, at der ved skovrejsning med løvtræ på lerjord skabes nogenlunde lige så meget grundvand som på landbrugsjord, og det dannede grundvand vil være af bedre kvalitet. På sandjorder vil grundvandsdannelsen dog være højere under landbrugsarealer end under skov.

Biologiske, landskabelige og kulturhistoriske interesser

Der bør lægges vægt på, at nye skovområder forbinder eksisterende natur- og skovarealer, så områderne kan være med til at skabe og styrke det grønne netværk, og derved fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv og samtidig udgøre gode friluftsområder for befolkningen. De nye skove bør desuden have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer.

Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder m.m. Eventuelle fredninger skal ligeledes overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare overfor dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

Der er også områder i kommunen, som er meget sårbare overfor skovrejsning f.eks. pga. landskabelige, biologiske eller kulturhistoriske interesser. Der er således udpeget en række områder i kommuneplanen, hvor skovrejsning er uønsket. Baggrunden for at udpegningen er bl.a. at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder, fremtidige byudviklingsområder samt områder, der er udlagt til transportkorridor.

Tilskud til skovrejsning

Der ydes tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord i henhold til Skovloven. Naturstyrelsen vurderer ansøgninger og udbetaler tilskud.

Inden for skovrejsningsområderne kan private ejere af landbrugspligtige arealer få højeste tilskud til skovtilplantning bl.a. under forudsætning af, at skoven tinglyses som fredskov. Det er frivilligt, om man vil plante skov, og om man vil benytte muligheden for at få offentligt tilskud. Der gives størst tilskud til løvskov, mens plantning af nåleskov giver et mindre tilskud. Når der gives tilskud til skovrejsning, er det påbudt at plante løvskovbryn. Tilskud gives også til nye løvskovbryn omkring eksisterende nåletræsbeplantninger.

Udpegning af områdetyper

Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i 3 områdetyper:

• Skovrejsningsområder - positivområder
• Områder hvor skovrejsning er mulig - neutralområder
• Områder hvor skovrejsning er uønsket - negativområder

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan kommunen give dispensation.

Skovrejsning i kommuneplan 2014

Høje-Taastrup Kommune har ønsket at udvide skovrejsningsarealet og har derfor vurderet 3 områder i kommunen. Endvidere har der været behov for at justere et eksisterende skovrejsningsområde som følge af etableringen af Ringstedbanen og fremtidig klimasikring. På baggrund heraf sker der ændringer i 4 områder. Samlet set øges arealet af skovrejsningsområderne i kommunen med 44 ha.

Solhøj Fælled:

Skovrejsningsområdet Solhøj Fælled er udvidet med 51 ha syd for Stærkendevej, hvoraf de 20 ha tidligere har været udpeget som negativområde. Udvidelsen af positivområdet er primært sket af hensyn til de betydelige grundvandsinteresser, der er i området. Endvidere er negativområdet langs husmandsrækken ved Hovmarksvej udvidet med ca. 10 ha af hensyn til de kulturhistoriske interesser. Heraf var ca. 3 ha tidligere skovrejsningsområde. Skovrejsningsområdet er således blevet 48 ha større.

Betingelser for tilplantning ved Solhøj Kildeplads

Skovrejsningsområdet øst for Reerslev ved Solhøj Kildeplads blev i Regionplan 2005 medtaget på betingelse af, at der i tilplantningsplanen tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske interesser. Det samme gælder for det udvidede skovrejsningsområde.

Sengeløse:

På baggrund af henvendelser om etablering af skov øst for Sengeløse har kommunen vurderet mulighederne for skovrejsning. Området rummer både grundvandsmæssige interesser, rekreative interesser, hvis der etableres bynær skov samt kulturhistoriske interesser med en meget velbevaret stjerneudstykning. Kommunen har afvejet de forskellige interesser og besluttet at udlægge 259 ha syd og øst for Sengeløse som negativområder, hvor skovrejsning ikke er ønsket, af hensyn til de betydelige kulturhistoriske interesser.

Kathrinebjerg:

Området omkring Kathrinebjerg rummer både betydelige grundvandsmæssige og kulturhistoriske interesser. For at sikre de kulturhistoriske interesser med herregårdslandskabet udlægger kommunen et område på 72 ha, hvor skovrejsning er uønsket, mens det resterende område fortsat er neutralområde, hvor der kan rejses skov.

Område syd for Pile- og Havetoften:

I det sydøstlige hjørne af kommune ligger et skovrejsningsområde på ca. 13 ha. For at sikre muligheder for at placere regnvandsbassiner som følge af hhv. etableringen af Ringstedbanen samt klimasikring i kommunen ændres 4 ha fra skovrejsningsområde til neutralområde.

Flysikkerhed

De højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser ved Københavns Lufthavn, Kastrup og Roskilde Lufthavn skal respekteres jf. luftfartsloven (LL) § 65 og § 66. De højdebegrænsende servitutter omkring luftfartradionavigationsanlæg skal respekteres, jf. LL § 61, og der bør ikke anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan forringe luftfartens sikkerhed, uden at sådanne projekter har været forelagt Statens Luftfartsvæsen til udtalelse jf. LL § 68.

Lovgrundlag og overordnede planer

Planloven

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 11.

Kommunerne har efter planloven ansvaret for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov, på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har kommunerne ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde.

Ifølge VVM-reglerne skal skovrejsningsprojekter screenes. Hvis mere end 30 ha ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket, er skovrejsningen VVM-pligtig.

Statens interesser i kommuneplanlægningen 2013

Staten har et mål om at fordoble skovarealet i Danmark, således at skovlandskaber kommer til at udgøre 20-25 % af landets areal i løbet af dette århundrede. Statens stiller derfor krav til kommunerne om, at der i kommuneplanlægningen skal udpeges skovrejsningsområder, så det svarer til 15-20 % af landets areal.

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen under hensyntagen til bl.a. grundvand og rekreative interesser. Kommunerne skal også gennem udpegning af negativområder sikre, at områder med væsentlige interesser, der ikke er forenelige med etablering af skov, friholdes for skovrejsning. De eksisterende negativområder skal som udgangspunkt fastholdes.

Kildeliste

Lovgivning:

• Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven)
• Lov om skove, lovbekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009 (Skovloven)
• Lov om luftfart, lovbekendtgørelse nr. 959 af 12. september 2011 (Luftfartsloven)

Overordnede planer:

• Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning", Miljøministeriet 2013
• Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet 2011
• Regional udviklingsplan, Region Hovedstaden 2012

Andet:

• Forslag til tillæg til regionplan 1989, Skovrejsning, Københavns Am februar 1991
• Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1989 for Københavns Amt, 1991
• Regionplan 1993 for Københavns Amt
• Regionplan 1997 for Københavns Amt
• Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen
• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, HUR december 2005
• Planlægning af skovrejsning. En vejledning til amternes regionplanlægning", Miljø og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Landsplanafdelingen, 1999
• Privat skovrejsning, Vejledning om tilskud, april 2012, Miljøministeriet, 2012