Zoner om Roskilde lufthavn


Retningslinjekort 4.2.8. Zoner om Roskilde lufthavn. Lag: 13 km zone om Roskilde Lufthavn, Støjkonsekvenszone 50-55 dB, 55-60dB, Område med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn.

Retningslinje 4.2.8. Zoner om Roskilde lufthavn

Der bør ikke etableres anlæg der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra en offentlig godkendt lufthavn. Planlægges der for tekniske anlæg indenfor den viste zone, skal det overvejes om de kan virke tiltrækkende på fugle, og Roskilde Lufthavn skal høres.

I støjkonsekvensområderne ved Roskilde lufthavn, vist på retnigslinjekortet, er der i landzone nedenstående begrænsninger på arealanvendelsen, med mindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed:

Hvis støjbelastningen overstiger 50 dB, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30dB og LAmax = 45 dB.

Hvis støjbelastningen overstiger 55 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlig og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.

Inden for området med særlige restriktioner omkring Roskilde lufthavn, som vist på retningslinjekortet, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs og skovdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlig og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort