Råstoffer


Redegørelseskort 3.4.5. Råstoffer.

Graveområder for sand og grus, interesseområde for sand og grus

OPDATERING

Ny Råstofplan 2016, vedtaget af region Hovedstaden, juni 2017:

Råstofplanens retningslinjer og udpegninger går forud for kommuneplanens.

Råstofplan 2012

Råstofplan 2012 for Region Hovedstaden fastlægger graveområder for sand og grus, samt interesseområder for sand og grus.

Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning af råstofindvinding og -forsyning. Kommunerne har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding.

Den regionale råstofplan er en overordnet sektorplan, som Byrådet er bundet af i den kommunale planlægning og administration.

Kommunen har pligt til at indarbejde planens graveområder og interesseområder, og planen mod ikke stride imod råstofplanen.

Samtidig udgør råstofplanen Kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding, tilsyn og retableringstilladelser.

Kommuneplanens bestemmelser om råstoffer kan findes i kommuneplanens kapitel Land, afsnittet Benyttelse/Råstoffer.

Det vurderes at kommuneplanen er i overensstemmelse med Råstofplanen.

Af relevans for Høje-Taastrup Kommune er disse retningslinjer i Råstofplanen:

Indvinding i graveområder

Råstofindvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de graveområder, der er udpeget i Råstofplan 2012. Der må ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør råstofindvinding.

Indvinding uden for graveområder

Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan

kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfalde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.

Interesseområder

Interesseområder udgør arealer, hvor det er vurderet, at der kan findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse i nærheden af jordoverfladen. Der må ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør en eventuel senere råstofindvinding.

Udnyttelse af råstofressourcen

Råstofforekomsterne bør udnyttes fuldt ud, med mindre særlige forhold taler imod. Råstofferne bør så vidt muligt indvindes over som under grundvandsspejlet i overensstemmelse med deres kvalitet, før området overgår til anden anvendelse.

Efterbehandling

Efterbehandlingsvilkår fastsættes af kommunen i forbindelse med de konkrete indvindingstilladelser.

Tilførsel af jord til råstofgrave

Tilførsel af jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Regionsrådet kan i meget særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet.

I Råstofplanen findes yderligere uddybende redegørelse og vejledning om administration og planlægning.

Forholdet mellem Råstofplanlægningen og kommuneplanens øvrige udpegninger:

Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven, men har også sammenhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser, der vedrører råstofindvinding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen, jf. Råstoflovens § 8 om samordningspligten.

Råstofplanen udpeger arealer, hvor der kan opnås gravetilladelse til råstofgravning, samt interesseområder hvor det er sandsynligt at der findes råstoffer, som kan udnyttes. I disse områder må der ikke gives tilladelser som kan hindre, fordyre eller vanskeliggøre udnyttelsen af ressourcen, med mindre region Hovedstaden har givet tilladelse.

Dette kan eksempelvis gælde vandindvinding, byggeri og anlæg eller ændret anvendelse i områderne.

Eksempelvis kan der i kommuneplanen være planlagt for skovrejsning i grave- og interesseområder. Ansøges der om tilskud til skovrejsning i disse områder, skal regionen høres, og skovrejsning kan ikke realiseres før råstofferne er udnyttet og området er retableret, eller hvis regionen finder det godtgjort at der ikke er udnyttelige råstoffer i området.

Henvisninger:

Råstofplan 2012 for Region Hovedstaden

Råstofloven

Administration af Råstofloven, vejledning 2012

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Se også

Retningslinjer