Om høringen

Forslag til Kommuneplan 2014 og vejplan 2014 for kommunen har været i offentlig høring i perioden frem til d. 1. marts 2014.

Der har i høringsperioden været afholdt et velbesøgt borgermøde d. 3. februar 2014, med 75 deltagere.

Høringssvar

Som led i høringen er der modtaget 8 høringssvar, fra statslige myndigheder, borgere og andre interessenter.

Indsigelse

Naturstyrelsen har nedlagt indsigelse mod den foreslåede udvidelse af boligområdet ved Mølleager i Hedehusene, da de statslige vandplaner nu kræver en grundvandsredegørelse for hele kommunen, samt en vurdering af det foreslåede område, for at kunne planlægge for ny byzone. Administrationen har derfor udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse for hele kommunen. På den baggrund har Naturstyrelsen trukket indsigelsen tilbage.

Hvidbog og sammenfattende redegørelse om miljø

Med baggrund i de indkomne høringssvar og behandlingen af disse har administrationen udarbejdet en hvidbog med kort opsummering af høringssvarene, vurdering og anbefalinger til Byrådet om den endelige behandling.

Der er desuden udarbejdet en sammenfattende redegørelse om hvordan miljøhensyn er integreret i planen og de indkomne udtalelser er taget i betragtning ved det endelige planforslag. Redegørelsen er efter lov om miljøvurdering, vedtaget af byrådet og offentliggjort sammen med den endeligt vedtagne kommuneplan.

Vejplan

Kommuneplanen rummer desuden kommunens vejplan. Forslag til vejplan har været i offentlig høring, og med baggrund i ovennævnte høringssvar fra Vejdirektoratet, foreslås justeret i planen. Den endeligt vedtagne vejplan er efter reglerne i vejlovgivningen, vedtaget af Byrådet og offentliggjort.

Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2014

Byrådet har d. 16.9.2014 behandlet de indkomne høringssvar og har vedtaget planerne og den sammenfattende redegørelse om miljø, endeligt.

Efter tilretning er planerne og den sammenfattende miljøredegørelse offentliggjort på kommunens høringsportal d. 11.11.2014. Høringsportalen rummer blandt andet oplysninger om lovhjemmel, retsvirkninger og klagevejledning.

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort