Retningslinjer Kulturhistorie


Retningslinjekort 5.1. Kulturhistorie Lag: Kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, kirkeomgivelser, særlige landsbyer og øvrige landsbyer.

Indholdsfortegnelse

Retningslinjer Kulturhistorie

Kulturhistoriske værdier i byerne

Kirkeomgivelser

Bevaringsværdige bygninger

Særlige landsbyer

Øvrige landområde og øvrige landsbyer

Noter

Retningslinje 5. Kulturhistorie

Inden for de udpegede kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier skal de karakteristiske kulturhistoriske helheder og enkeltelementer bevares.

Inden for de udpegede kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier i landområdet må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at forringe:

  • de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen, eller
  • muligheden for at styrke eller genoprette disse værdier.

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturhistoriske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

Inden for de udpegede kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier, der samtidig er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete kulturværdier i området.

Inden for de udpegede kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier skal der generelt tilstræbes størst mulig offentlig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

En række kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdier, bygge og beskyttelseslinjer er beskyttet og fastlagt via anden lovgivning og planlægning eller fredninger. Disse skal respekteres ved planlægning og administration. Se note d,e,f) og planredegørelsen.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Kulturhistoriske værdier i byerne

I de Stationsnære områder og de stationsnære kerneområder åbner rammebestemmelserne i en del tilfælde mulighed for, at der foretages en "fortætning" gennem tilføjelse af nye byggemuligheder og/eller omdannelse af arealanvendelse og bebyggelse.

Ved planlægning i byerne skal der redegøres for bevaringsværdier og kulturmiljøer og vurderes om værdierne bør beskyttes ved planlægningen. Særligt i de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder, samt for landsbyer indenfor byafgrænsningerne i Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene skal der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder hvordan de kan understøtte målene for byens udvikling og bidrage til at fortælle byens udviklingshistorie.

Eksempler er:

Industri-kulturhistorien i Hedehusene (eks: Industribyen, den tidligere kaffesurrogatfabrik, Rockwool,s tidligere fabriksanlæg det tidligere andelsmejeri, boligkvarterer): Det skal overvejes om de kortlagte primære ejendomme og områder skal beskyttes – se planredegørelsen.

Landsbyer integreret i byerne, bl.a.: Høje Taastrup, Baldersbrønde, Klovtofte, Taastrup Valby.

Stationsby/købstads-kulturarv i Taastrup (jf. lokalplan 1.56), Planlægning af Høje Taastrup by, samt eksempler på funktionalismens by- og boligplanlægning.

I øvrigt henvises til beskyttelse fastlagt af andre myndigheder jf. note d,e,f) – se planredegørelsen.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Kirkeomgivelser

Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser jf. retningslinjekort nr. 5.1, gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Jf. note e), se planredegørelsen.

Bevaringsværdige bygninger

De kulturhistoriske værdier i bevaringsværdige bygninger udpeget i lokalplaner og byplanvedtægter skal respekteres ved planlægning og administration.

Liste og kort over bygningerne kan ses i planredegørelsen.

Særlige landsbyer

I de udpegede særlige landsbyer jf. retningslinjekort nr. 5.1 skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg med videre skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Øvrige landområde og øvrige landsbyer

For hele landområdet gælder, at kulturhistoriske spor og elementer i videst muligt omfang skal bevares.

Ved planlægning og landzoneadministration i øvrige landsbyer skal det vurderes om der er kulturhistoriske bevaringsværdier der skal beskyttes.

Noter.

Der henvises desuden til planredegørelsen vedr.:

d) Liste + Redegørelseskort nr 5.1 Kulturhistorie. Bevaringsværdige bygninger udpeget i lokalplaner og bygningsvedtægter, samt redegørelse for udpegningsgrundlaget.

e) Redegørelseskort nr 5.1. Kulturhistorie. Kirker med kirkebyggelinjer. Redegørelse for udpegningsgrundlaget for kirkeomgivelserne. Fredede områder. Beskyttede jord- og stendiger

f) Billede i redegørelsens vejledning om kulturhistorie. Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer om fortidsminder., samt redegørelse for udpegningsgrundlaget.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Tilbage til toppen af dokumentet

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort