Friluftsområder

Redegørelse for friluftsområder

Mål

De regionale friluftsområder fungerer som dagligt fritidslandskab for de nærmeste byområder og som udflugtslandskab for hele storbyens befolkning. De regionale friluftsområder skal friholdes for byfunktioner og indeholde en bred vifte af friluftsmuligheder. Friluftsområderne skal vidt muligt friholdes for og beskyttes mod støj af hensyn til den rekreative oplevelse.

Det åbne land skal tilbyde adgangs og oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv med vægt på det almene friluftsliv. Befolkningens adgang til friluftsområderne skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter.

Forbedringer af de grønne kiler og ringe kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l.

Baggrund for retningslinjer

De regionale friluftsområder, de grønne kiler og ringe, fastlægges af staten i Fingerplanen.

Om anvendelsen af de grønne kiler og ringe

Det åbne land i sin helhed har rekreativ værdi for kommunens befolkning. Men de tilbageværende grønne, ubebyggede landområder nærmest de tætte byområder har særlig stor rekreativ betydning for regionen på grund af deres beliggenhed. Fingerplan 2013 har udpeget de grønne kiler og ringe som værende af regional betydning på grund af deres beliggenhed.

Dele af kommunens åbne land udgør grønne kiler og ringe i Fingerbyen. Grønne områder, herunder Vestegnens moser, i kommunens nordlige del udgør en del af Vestskovskilen, mens grønne nord-syd gående bånd øst for Taastrup og gennem Hedehusene til Hedeland udgør en del af de grønne ringe, som forbinder kilerne, se retningslinjekort 3.4.1 for friluftsområder.

Som grønne områder i Fingerbyen har områderne status som regionale friluftsområder.

De regionale friluftsområder fastlægges til overvejende almene, ikke-bygningskrævende rekreativ anvendelse. "Almen" vil sige, at mulighed for offentlig adgang og ophold er højt prioriteret. Offentlig adgang og ophold ved nyanlæg bør sikres uden krav om f.eks. klubmedlemskab og ved friholdelse for hegning. Nye rekreative anlæg til organiserede fritidsformål såsom sport, der placeres i landområdet, skal således som udgangspunkt være offentligt tilgængelige og uhegnede.

"Ikke-bymæssig" vil sige, at der skal være tale om rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en placering i landområdet, og som ikke hører hjemme i eller betjener byområdet. Større bygningskrævende haller o.a., som ikke er afhængige af placering i landområdet, betragtes principielt som byfunktioner, der bør placeres i byområdet i byzone.

For at sikre den rekreative funktion er det vigtigt generelt at undgå en intensivering af arealanvendelsen med bymæssig bebyggelse, herunder større sportshaller og omfattende rekreative anlæg eller bygninger. Kommuneplanen hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan o.l. Endvidere kan større rekreative anlæg placeres inden for de i kommuneplanen særligt udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg jf retningslinjekort 3.4.2.a for friluftsanlæg.

De regionale friluftsområder i landområdet fastlægges til fritidsformål, men med mulighed for at opretholde landbrugsmæssig anvendelse, som er forenelig med de rekreative interesser. Store dele af de regionale friluftsområder i landområdet er også udpeget som beskyttelsesområder, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier forudsættes beskyttet, bl.a. på grund af deres rekreative oplevelsesværdi.

De grønne kiler og ringe samt det særlige friluftsområde i Hedeland administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og Hedeland.

Anlæg der kræver VVM

I de regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af anlæg m.v., der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne. De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse.

De indre grønne kiler

De indre grønne kiler og ringe, der ligger tæt op ad de fuldt udbyggede kommuner, har stor betydning både som lokale daglige friluftsområder og som udflugtsområder for hele regionens befolkning. Områderne bruges i dagligdagen til løbeturen eller en mundfuld frisk luft og i weekender til udflugter med børnene i grønne områder, der har forbindelse videre ud i det åbne land med landskab og naturoplevelser.

Det har vist sig, at de indre grønne kiler og ringe samtidig har været en effektiv sikring af, at byfingrene ikke vokser sammen, og at regionen derfor stadig har store grønne områder helt ind til de tætte byområder og grønne forbindelser, der går på tværs af fingrene. Det er vigtigt, at landskabet i de grønne kiler og ringe plejes, og at de rekreative muligheder forbedres under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. Landbrugsarealer søges opretholdt bl.a. for at opfylde et alment rekreativt behov for at opleve et varieret landskab med aktiv landbrugsdrift.

Der er imidlertid ikke plads til flere store friluftsanlæg i de indre grønne kiler og ringe, hvis der fortsat skal være plads til det almene friluftsliv og ekstensivt udnyttede områder som moser, enge, græsareal, skov og marker. Områderne er mange steder belastet af støj fra omgivende veje og jernbaner, og der er et konstant pres for flere arealer til organiserede friluftsformål såsom f.eks. golfbaner.

Der forventes en stor befolkningstilvækst, som øger risikoen for, at byvækst vil lukke forbindelsen fra de grønne kiler ud i det åbne land. Med koordineret planlægning af arealer til byvækst og rekreative formål kan kommunen komme på forkant med byudviklingen og realisere ønsket om, at de grønne tilbud udvikles i takt med byvæksten.

De ydre grønne kiler

Arealerne rummer en gennemgående regional rekreativ sti og sikrer en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. Hvor den grønne ring alene består af et stiforløb, er udpegningen af mere principiel karakter. Den grønne kile udgør et stiforløb gennem Hedehusene, mellem Torslunde og Hedeland og vest for Sengeløse. Stiforbindelsen sikrer, at der er forbindelse mellem de regionale friluftsområder. Se også retningslinjekort 4.1.4. for stier.

De ydre grønne kiler giver mulighed for at komme ud i naturen og opleve stille områder. Samtidig rummer områderne mulighed for arealkrævende og støjende friluftsanlæg, som ikke hører hjemme i byen, og områder hvor naturen forbedres, hvor der kan plantes skov, eller hvor der er landbrugsdrift.

Den ydre grønne kile er sammensat af landskabs-, natur- og kulturværdier såsom skove og søer, fredede områder og lavbundsarealer, rekreative anlæg som golfbaner og kolonihaver samt graveområder. Den rekreative anvendelse skal respektere disse arealer, som er uaktuelle til byformål, men repræsenterer muligheder for rekreative oplevelser i kilen.

Samtidig indeholder ringen arealer, som med den nødvendige hensyntagen til stedets beskyttelsesinteresser kan benyttes til friluftsanlæg, der ikke kan placeres i byen.

Mulighederne for friluftsanlæg i landområder, hvor der er beskyttelsesinteresser, fremgår af retningslinjerne i afsnit om Friluftsanlæg. Hvor ringen passerer gennem områder, hvor der ikke er natur, kulturhistoriske værdier, rekreative anlæg eller rekreativt potentiale, består den ydre grønne ring af en regional sti gennem landbrugslandet.

Hvor ringen krydser byfingrene, som eksempel gennem Hedehusene, er det tilstræbt at gøre den så smal som mulig af hensyn til fremtidens arealbehov til byformål i fingrene.

I planlægning af hhv. sti, vej eller bane kan der tages de nødvendige hensyn, og den regionale sti må naturligvis ikke forhindre senere strækningsanlæg i korridoren. Samtidig betyder sammenfaldet, at der ikke kan etableres investerings tunge friluftsanlæg på transportkorridorarealerne. I de ydre grønne kiler og ringe findes enkelte steder landsbyer. Afgrænsningen af de ydre grønne kiler og ringe ændrer ikke landsbyernes status eller kommuneplanmæssige afgrænsning.

Anlæg til klimatilpasning i de grønne kiler

Muligheden omfatter etablering af naturlige bassiner til tilbageholdelse af regnvand i de grønne kiler, eksempelvis i udpegede lavbundsarealer, lavninger og ådale, som friholdes for bebyggelse og anlæg. Gravede render og kanaler kan udformes med henblik på leg og ophold.

• De arealer, som kun lejlighedsvis bliver oversvømmet kan anvendes på en måde, som tilfører området rekreativ og naturmæssig kvalitet. Det kan være ved at skabe lysåbne arealer, som enge, moser og overdrev, som kan plejes ved at lade dyr afgræsse naturarealerneeller ved høslet.
• Vandelementet kan tænkes ind i afgrænsningen og udformningen af de fremtidige grønne kiler, byområder og tekniske anlæg på tværs af by, land og ikke mindst kommunegrænser.
• Der kan skabes mulighed for friluftsaktiviteter f.eks. fiskeri, badning og forskellige former for sejlads i tilknytning til vandet i forbindelse med tilbageholdelse af vand omkring åløbene opstrøms for at undgå oversvømmelse af byområder ved ekstreme regnvejrshændelser.
• Vandet kan tænkes sammen med øget tilgængelighed for færdsel til fods, hvor brug af alternative former for overgange kan være i form af trædesten, boardwalks eller træbroer, der sikrer den nære forbindelse til vandet.et.
• Grøfter langs vejene med stibroer fra det bebyggede område over grøfterne kan forbinde bebyggelsen med kilerne.
• Naturstyrelsens rejsehold vil kunne yde rådgivning om klimatilpasningstiltag på tværs af kommunegrænser. I arbejdet kan indgå kortlægning, viden om vandets kredsløb og viden om de grønne kilers værdi som rekreativt område, vandreservoir, naturområde og faunakorridor m.v.

Hedeland

Større rekreativt potentiale findes i den ydre grønne ring mellem Sengeløse og Hedehusene samt i Hedeland i de færdiggravede områder.

Hedeland indgår som en del af den ydre grønne kile. Området udgør samtidigt et særligt regionalt friluftsområde planlagt til både almene friluftsformål og en række organiserede friluftsaktiviteter, der både er arealkrævende og støjer. Hedeland er stadig et aktivt graveområde, som løbende omdannes til rekreative formål, efterhånden som områderne udgraves for råstoffer. Der er plads til fritidsanlæg i området i overensstemmelse med "Strukturplanen for Hedeland". Hele Hedeland indgår som et centralt element i den ydre grønne kile.

Lokaliseringsområder til friluftsanlæg

Fingerplan 2013 peger på to lokaliseringsområder til friluftsanlæg i Høje-Taastrup kommune: et område i Hedeland og Albertslund Golfbane jf. jf retningslinjekort 3.4.2.a for friluftsanlæg.Lokaliseringsområderne er beliggende i de grønne kiler for at tilgodese en del af behovet for friluftsanlæg i nærheden af de tætte byområder, ikke mindst til børn og unge. Retningslinjer for lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan også findes under temaet friluftsanlæg i kommuneplanens hovedstruktur.

Lokale bynære friluftsområder

Som en del af Fingerbyen kan kommunen planlægge for lokale, overvejende almene, ikke-bymæssige friluftsformål og for rekreative stier inden for en bynær rekreativ zone på ca. 1 km fra Fingerbyens rand, dvs. om de tre stationsbyer.

I denne zone kan der planlægges for åbne arealer og begrænsede anlæg, der kan indpasses i landområdet som en del af landskabet, men ikke for større bymæssige bygningsanlæg eller bebyggelser, som hører hjemme i byområdet.

Planlægningen i den bynære zone skal tage hensyn til beskyttelsesinteresserne og lokale landskabstræk. Den fremtidige byvækst vil blandt andet finde sted ved bysamfund yderst i byfingeren, som i området omkring Ny Marbjerg vest for Hedehusene og Hedehusene Sydøst (Nærheden).

De bynære, lokale friluftsområder kan sikre grønne passager på tværs af og langs byfingeren og øge adgangen til oplevelser i det åbne land. Den bynære zone er kun fastlagt principielt i kommuneplanen. De lokale bynære friluftsfunktioner skal ikke betragtes som en reservation til fremtidige byformål, og landzonestatus fastholdes derfor.

Kommunen kan foretage den nærmere afgrænsning, således at også enkelte konkrete arealer uden for 1 km-zonen medtages, hvis det er planlægningsmæssigt velbegrundet bl.a. rekreativt og landskabeligt, og således at arealerne indgår i en naturlig helhed med den øvrige bynære zone. Arealerne skal dog ligge inden for en let overkommelig daglig gang- og cykelafstand for at sikre tilknytningen til byområdet.

Kravet om en samlet planlægning for lokale bynære friluftsområder betyder, at der i tilfælde af ønsker om placering af enkelte friluftsanlæg skal ske en stillingtagen til hele landskabet langs hele den del af byranden, som anlægget ligger ved og som påvirkes. Den samlede planlægning skal sikre, at landskabets værdier bevares, og at anlægget indpasses i en landskabelig og bymæssig helhed efter en samlet strategi og ikke kun som enkeltvist anlæg.

Som udgangspunkt er retningslinjer for de lokale bynære friluftsområder ikke mindre restriktive end retningslinjerne for det øvrige åbne land. Hensigten er at fastholde en klar grænse mellem by og land og samtidig planlægge en grøn overgang med skovplantning, friluftsanlæg og stier, der tager behørigt hensyn til områdets beskyttelsesinteresser. Intentionen er således ikke en udbygning med friluftsanlæg, der hører hjemme i byen, og som reelt flytter byranden længere ud i det åbne land.

Det vurderes, at bynære friluftsområder yderst i Fingerbyen først og fremmest har lokal interesse.

Lovgivning og overordnede planer

Planloven

§ 11 a, stk 1,nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål og andre rekreative områder,

Fingerplan 2013

De grønne kiler og ringe – HTK’s regionale friluftsområder:

Fingerplan 2013 rummer bestemmelser om afgrænsning og anvendelse af Hovedstadsområdets grønne kiler og ringe. Der gælder forskellige regler for placering af anlæg til fritidsformål i de indre og ydre kiler jf

§ 15 og § 16. Områderne er vist på kortbilag A.

Særlige regler for placering af friluftsanlæg ved Albertslund Golfklub og i Hedeland:

Der gælder særlige regler for placering af fritidsanlæg ved Albertslund Golfklub og i Hedeland.

§ 15, stk.2. I følgende lokaliseringsområde kan der uanset reglerne i stk. 1, pkt. 1 til 5, placeres specifikke fritidsanlæg: Albertslund Golfbane (jf kortbilag G).

§ 16, Stk. 2. I følgende lokaliseringsområder kan der uanset reglerne i stk. 1, pkt. 1 til 5, placeres specifikke fritidsanlæg: Hedeland (jf kortbilag G).

Klimatilpasning i de grønne kiler:

Som noget nyt kan de grønne kiler fremover anvendes aktivt til klimatilpasning, hvis det samtidig styrker kilernes rekreative funktion.

§ 16, Stk. 3. Der kan i de dele af de grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. § 21, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat at det bidrager til at styrke natur og friluftsliv.

Planer om forlængelse af grøn kile fra Fløng til Roskilde Fjord:

Fingerplanen lægger op til en forlængelse af den grønne kile fra Fløng til Roskilde Fjord på den nordlige side af Roskildefingeren. Afgrænsning af kilen skal fastlægges i et samarbejde mellem Staten og Høje-Taastrup og Roskilde kommuner i planperioden. Fingerplanens planer om kilens forlængelse indarbejdes derfor ikke i Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup Kommune.

Oversigt over statslige interesser 2013

Det er et mål, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres.

Det er et mål, at naturen, baseret på respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så stadig flere danskere får mulighed for at bruge den. Det er et mål at sikre bedre adgangsmuligheder til det åbne land, så landskaberne kan opleves af alle.

De regionale friluftsstrategier, der sigter på at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturområder, områder i nærheden af byer, sommerhusområder og det åbne land, vil kunne danne afsæt for at planlægge for færdselsmuligheder ad vandre-, cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet.

Regional udviklingsplan 2012

Udvikling i de grønne og blå områder:

Regionen vil arbejde for at skabe flere rekreative områder ved at omdanne områder i rekreativ retning. Eksisterende landskabs-og naturværdier skal bevares. Fingerplanen – som udar­bejdes af Miljøministeriet – er et vigtigt princip for at fastholde og udvikle den grønne og blå struktur. Men der er behov for at sikre øget koordinering, fordi mange skove, vandløb og kyststrækninger spre­der sig over flere kommuner. Fokus på kvaliteten af de rekreative områder. Bedre rekreative områder kan styrke regionens attraktivitet. Det handler om gode stier, adgangsforhold, forbindelser til andre områder, biologiske mangfoldighed mv.

Regionen vil arbejde for nye rekreative områder igennem omdannelse og genbrug. Udnytte muligheder for at skabe nye rekreative områder. Fx ved at omdanne gamle råstofgrave. Eller ved at genanvende ren overskudsjord til at skabe spændende rekreative landskaber eller udvide eksisterende. Nogle råstofgrave kan have en beliggenhed, der gør dem egnet til støjende friluftsliv. Men forladte råstofgrave har omvendt også potentiale som værdifulde naturområder med et rigt og spændende plante-og dyreliv, hvis de efterbehandles rigtigt. Der skal som et minimum kompenseres i størrelses­ordenen 1:1 for tab af eksisterende grønne og rekreative områder.

Opfølgning fra Udviklingsstrategi 2012

Vækst: Det er kommunens mål at det åbne land fortsat skal rumme stor biodiversitet, varierede landskaber og rig natur. Kommunen arbejder for at beskytte og bevare sårbare naturområder og sikre lokale og regionale spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Samtidig arbejder HTK for at skabe tilgængelighed for borgerne til udvalgte naturområder og til de rekreative områder i det åbne land. Kommunen vil fortsat udvikle nye koncepter for aktiviteter, oplevelser og rekreation i fri natur.

Nogle områder i det åbne land skal bidrage til at sikre vandkredsløb og rensning samt modvirke pludselige oversvømmelser i lavere liggende områder. Områderne praktiske formål kan forenes med nye muligheder for naturområder og oplevelser.

Byrådet vil arbejde for, at videreudvikle områder i det åbne land, så de kan tilbyde de kvaliteter, som befolkningen efterspørger, eksempelvis planlægning for retablering og anvendelse af Vasby graveområde.

Klima og Miljø: Byrådet vil arbejde for, at fastlægge overordnede biologiske spredningskorridorer for dyr og planter.

Kildeliste

Lovgivning:

• Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven)

Overordnede planer:

• Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2013
• Regional Udviklingsplan, Region Hovedstaden 2012
• Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013, Miljøministeriet 2011

Andet:

• Strategiplan, Den Grønne Kiles forlængelse, (HUR 2006)
• Strategiplan, Vestskovkilens forlængelse, (HUR 2006)
• Strukturplan for Hedeland, (I/S Hedeland 1979)