Byzone og udviklingsområder

Redegørelse til afsnittet By og land og udvikling. Herunder redegørelse til afsnit om afgrænsning af by- og landområder samt byzone og udviklingsområder.

Mål

Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med Fingerbystrukturen, der udgør den grundlaggende del af den regionale hovedstruktur i Hovedstadsregionen.

Dette indebærer, at byudviklingen skal finde sted inden for eller i tilknytning til Fingerbyen. Høje Taastrup By er kommunens centrum for placering af aktiviteter og erhverv med regional rækkevidde. Lokaliseringen af byfunktioner skal ske under hensyntagen til den trafikale infrastruktur, herunder den overordnede kollektive trafikbetjening. Stationsnærhedsprincippet skal være det overordnede lokaliseringsprincip for aktiviteterne i byområdet.

Uddybning af retningslinjer

Der henvises til redegørelsen for de enkelte temaer i kommuneplanen.

Lovgrundlag og overordnede planer:

Planloven

Planloven (LBK nr 587 af 25/05/2013) fastlægger, at kommuneplanen skal udlægge arealer til byzone, og angive beliggenheden af områder til forskellige byformål.

Planloven opdeler landet i byzone, sommerhusområde og landzone. Opdelingen har til formål at skabe funktionelle byer, således at bebyggelse af bymæssig karakter placeres i byområderne, mens landområdet forbeholdes jordbrug, natur og rekreation. Sommerhusområder har sin egen status for at sikre områderne til sommerhusformål. Der er i hovedstadsdsområdet ikke mulighed for udlæg af nye sommerhusområder. Det er kommuneplanen, der fastlægger afgrænsning af hvilke landzonearealer, der kan overføres til byzone. Der gælder særlige regler for byudvikling i landzone i hovedstadsområdet jf. Fingerplan 2013. Eventuel rækkefølge for udbygning af arealerne fremgår af kommuneplanens rammedel. Overførsel af areal til byzone sker gennem en lokalplan. Se også afsnit om overordnede retningslinjer for by og land.

Fingerplan 2013

Planen angiver de overordnede rammerne for kommuneplanen på ovennævnte områder og udpeger de mulige byområder og perspektivområder, samt hvilke overordnede trafikanlæg og andre reservationer kommuneplanen skal medtage.

Statslige interesser 2013

Det er en statslig interesse, at der er forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land bør undgås. Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal understøtte ønske om at udvikle landdistriktet.

Oversigten angiver at byvæksten skal ske efter en helhedsvurdering, der blandt andet omfatter vurdering af forholdene i nabokommuner, hensynet til grundvandet jf. vandplanerne, samt en række andre overordnede hensyn, som fremmer en bæredygtig udvikling af storbyregionen.

Det er ligeledes et mål at arealer langs motorvejene fortrinsvis reserveres til transporttunge virksomheder. Og det er et mål at de grønne kiler mellem byerne friholdes for byggeri og anlæg.

Regional udviklingsplan 2012

Planen lægger vægt på at der skabes fremkommelighed i regionen, særligt at den nord- sydgående transportkorridor udbygges, at klimavenlige transportformer fremmes, at der skabes muligheder for attraktive erhvervs- og boligområder, samt at der skabes en region med attraktive grønne områder og flere rekreative områder.

Vand- og naturplaner (2011). Samt udmeldingen om statslige interesser i vandplanernes retningslinjer 40 og 41.

Her fastlægges mål om begrænsning af byudviklingen i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme områder (NFI). Hele HTK er OSD, og dele af kommunen er udpeget til NFI-områder. Som følge af vandplanerne er der udvidede krav til redegørelse ved udlæg af nye byområder i kommunen. Statens vandplaner er i skrivende stund (juni 2013) i fornyet høring, men Naturstyrelsen har meddelt at indtil nye vandplaner foreligger, vil man fortolke og administrere de gamle regionplanbestemmelser, efter ovenstående udmelding om vandplanernes retningslinje 40 + 41.

Rækkefølgeplan

Kommuneplanen skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning.

Kommuneplanens tidsperspektiv er 12 år, som er opdelt i første halvdel af planperioden (2014-2019), anden halvdel af planperioden 2020-2026, og perspektivperioden, som er en ubestemt årrække fra 2026 og frem, hvor planen alene rummer de strategiske og langsigtede overvejelser om den videre udvikling.

Kommunen rummer reserverarealer i Hedehusene sydøst samt vest for Fløng. Derudover findes der i byområderne en række arealer med en rummelighed til boliger og erhverv.

En rækkefølgeplan for kommuneplanen for Høje-Taastrup Kommune er udarbejdet og sat i sammenhæng med udviklingsplanerne i de omgivende kommuner. Nærmere herom findes i Planredegørelsen. Planen rummer den forventede og planlagte udvikling for boliger, samt for den rummelighed der findes i erhvervsområderne.

Rækkefølgeplanerne kan ses her.

I forbindelse med evt. kommuneplantillæg for lokal udvikling landsbyerne Marbjerg, Soderup og Vasby følger en dialog med Naturstyrelsen om ændringer i rækkefølgeplanen.

Udviklingsområder

Dette afsnit beskriver de udviklingsprojekter, som i kommuneplanens rækkefølgeplan er anført i "perspektivperioden", det vil sige, at de først kan gennemføres efter 2026.

Hvis Byrådet beslutter, at et projekt skal gennemføres i planperioden, det vil sige inden 2026, kan dette ske gennem et kommuneplantillæg, som ændrer kommuneplanens rækkefølgeplan, og som angiver kommuneplanrammer for projektet.

Hvis staten vurderer, at projektet har regional betydning, skal kommunen som led i arbejdet med kommuneplantillæg forhandle projektets plads i den regionale rækkefølgeplan.

Derudover beskrives en række infrastrukturprojekter, udvikling af de regionale grønne kiler og ringe, med mere, der arbejdes med på langt sigt.

Infrastruktur og grønne kiler

Kommuneplanens vejplan rummer en række infrastrukturanlæg, som er en forudsætning for realiseringen af udviklingsområderne.

Kommuneplan 2014 fastlægger udpegninger og retningslinjer som på sigt muliggør planlægning og realisering af Ring 5 i den nord-syd gående Transportkorridor og på længere sigt for en videreførelse af den planlagte letbane fra Ishøj mod Lyngby.

Endelig rummer kommuneplanen udpegninger af de regionale grønne kiler, herunder I/S Hedelands område, som muliggør den videre udvikling af disse til regionale rekreative formål. Øvrige færdiggravede råstofgrave, herunder Vasby graveområde, skal udvikles til rekreative formål, når der foreligger en helhedsplan for området.

Se øvrige udpegninger og retningslinjer i kommuneplanens afsnit for de enkelte emner.

Høje Taastrup C - Området mellem Høje Taastrup Station og City2

Skitse af Byudviklingsprojekt i Høje Taastrup by

Kommunen planlægger nye byggemuligheder på arealer i området mellem City2 og Høje Taastrup Station Arealerne er i dag udlagt til vejbaner, parkering, samt afskærmning mv. Byudviklingsprojektet vil give nye byggemuligheder, der kan bringe liv og oplevelser til strøget mellem banegården og City2. Her kan tilføjes arbejdspladser og boliger til byen, som er et regionalt knudepunkt. Der er behov for at styrke handels- og bylivet samt brugen af den kollektive trafik. Endelig skal projektet give en bedre udnyttelse af det eksisterende byområde gennem et tættere og højere byggeri. Projektet forudsætter et kommuneplantillæg.

Hedehusene by

NærHeden – Byudvikling i Hedehusene sydøst. Reservearealer og byudvikling.

Syd for jernbanen mellem Hedehusene station og den nord-sydgående Transportkorridor mellem Hedehusene og Høje Taastrup, er der udpeget et større område, der skal udvikles til en ny bydel i Hedehusene. Kommuneplanen rummer rammebestemmelser for udnyttelse af de første etaper af området i de eksisterende byzonearealer.

NærHeden er et partnerskab mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By om at udvikle en helt ny bæredygtig bydel, der skal være forbillede for fremtidens forstad. Partnerskabet vil nytænke forstaden i en ambitiøs satsning på kvalitet og bæredygtighed, sund og social sammenhængskraft. Den vil, når den er fuldt udbygget om 25-30 år, kunne rumme op mod 10.000 nye beboere på et område, der svarer til mere end 100 fodboldbaner (63,5 ha). Læs mere om NærHeden.

Fløng Vest

Udvikling af Fløng Vest skal til sin tid ske efter en samlet plan for blandt andet infrastruktur, byfunktioner og den grønne struktur. Det skal herunder overvejes, hvordan der skal skabes forbindelse mellem Vesterled/Nørreled og Hedelandsvej. Derudover skal bydelens grønne struktur udvikles ud fra de mål Byrådet har fastlagt i den grønne politik: at skabe grønne ringe om byerne, og skabe grønne kiler internt i byen. De grønne ringe om byerne kan i dette område særligt bidrage til at skabe sammenhæng og biologiske spredningskorridorer på strækninger af den regionale grønne ring, hvor denne sammenhæng i dag mangler, dvs. mellem den nordlige del af Hedeland og området nord for Fløng.

Udvikling af færdigudgravede råstofområder

Store dele af Vasby graveområde står foran retablering. Se planens afsnit om råstofindvinding, samt Planredegørelsens afsnit om Råstofplan 2012 for Hovedstadsområdet . Kommunen vil i så vidt omfang som muligt stille krav om, at retableringen skal foregå på en sådan måde, at efterbehandling og retablering efterlader et landskab, hvor terrænkoter og landskabsformer hænger naturligt sammen med de omgivende arealer.

Til brug for dette arbejde vil kommunen udarbejde en samlet landskabsplan, der fastlægger det fremtidige landskabs terræn og koter. Landskabsplanen skal også angive grundlaget for at sikre en sammenhængende efterbehandling af arealerne i Transportkorridoren, specielt traceet til den fremtidige forlængelse af Ring 5 mod nord. Landskabsplanen forventes til sin tid udmøntet via de reguleringsmidler kommunen råder over: kommuneplantillæg, lokalplaner, samt råstof- og retableringstilladelser m.v.

Ny byzone og ændret arealanvendelse

Ved eventuel inddragelse af landzone til ny byzone eller ved visse ændringer af arealanvendelsen ifm. kommuneplantillæg skal reglerne i statens vandplaner, retningslinje 40 og 41 om grundvandsbeslyttelse følges. Det betyder bl.a. at det skal overvejes om der er pligt til at udarbejde en grundvandsredegørelse til kommuneplantillægget. Se retningslinjerne for miljø/vand.

Kildeliste

Lovgivning:

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 25. maj 2013 (Planloven)

Overordnede planer:

Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2013
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning - 2013, Miljøministeriet november 2011
Regional Udviklingsplan, Region Hovedstaden 2012

Andet: