Jordbrug

Redegørelse for jordbrug

Mål

• at de særligt værdifulde landbrugsjorder skal søges opretholdt til landbrugsformål og fastholdes som et hovedsageligt landbrugspræget, beboet åbent land, og at grænsen mellem by og land opretholdes
• at natur og miljøinteresser så vidt muligt tilgodeses i landbrugsdriften
• at sikre at landbrugets udvikling sker i harmoni med det åbne lands øvrige interesser, så potentielle konflikter så vidt muligt undgås, specielt i forhold til erhvervets udvikling i nærheden af nuværende og fremtidige by- og naturområder

Baggrund for retningslinjer

Selvom mange tænker på Høje-Taastrup Kommune som en by-kommune anvendes hovedparten af kommunens areal – ca. 4.600 ha - til jordbrugsformål, dvs. landbrug, gartneri og skovbrug. Statsforvaltningens jordbrugsanalyser viser, at der hovedsageligt er tale om planteavl med kornproduktion, og at der både findes store og små planteavlsbedrifter i kommunen. Der er ganske få landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og ingen store bedrifter. En del af jordbrugene er mindre, såkaldte "hobbylandbrug" f.eks. med et mindre hestehold, hvor ejernes hovederhverv findes i andre brancher end jordbruget.

Landbruget og andre interesser

Landbrugserhvervet er i større eller mindre grad påvirket af andre arealinteresser. I det åbne land drejer det sig om beskyttelse af natur, kulturminder, landskab og miljø og udnyttelse af råstoffer. Disse interesser vil i forskelligt omfang lægge begrænsninger på den landbrugsmæssige anvendelse af arealerne.

Når det drejer sig om beskyttelse af natur, kulturmiljø og landskab i det åbne land, indtager landbruget en central placering som forvalter af det åbne land. Det er landbrugsdriften, der i høj grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, som naturbeskyttelsesloven søger at beskytte og bevare. Det er også disse værdier, som landbrugsdriften i fremtiden bør medvirke til at sikre samtidig med den landbrugsmæssige drift.

Høje-Taastrup Kommune ønsker at sikre, at landbrugets udvikling sker i harmoni med det åbne lands øvrige interesser, så potentielle konflikter så vidt muligt undgås.

Intensiv landbrugsdrift medfører ofte forurening af vandløb, søer, grundvand og de kystnære områder. Det skyldes, at næringsstoffer og pesticider siver fra planternes rodzone videre enten til grundvandet eller via dræn og overfladenære jordlag til vandløb og søer og derfra videre til havet. Der er derfor gennemført en række love og udformet handlingsplaner mv. for at reducere landbrugets negative effekt på miljøet.

Miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrbrug er omfattet af Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse blandt andet sikres, at udvidelsen ikke forringer værdien af natur, vandmiljø, landskabelige kvaliteter mv.

Særlige værdigfulde landbrugsjorder

Udpegningerne af de særligt værdifulde landbrugsjorder er baseret på jordbundens dyrkningsværdi, som her i kommunen er ganske høj. Derfor er hovedparten af det åbne land i Høje-Taastrup Kommune udpeget som særligt værdifulde landbrugsjorder. Den dyrkningsmæssige værdi er desuden påvirket af ejendommens beliggenhed. Således er landbrugsjorden i Fingerbyens indre grønne kiler og ringe ikke udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. I disse områder ønskes den erhvervsmæssige drift opretholdt på grund af landbrugs- og gartneriarealernes landskabelige og oplevelsesmæssige værdi for friluftslivet. Ved ændring af arealbenyttelsen fra landbrug/gartneri er arealerne imidlertid underlagt en række restriktioner som følge af, at de rekreative interesser tillægges den højeste prioritet.

Jordbrugsarealerne i Høje-Taastrup Kommune er primært presset af byudvikling. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsjorder, der skal sikre, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, når landbrugsarealer inddrages til byformål. Endvidere skal retningslinjerne sikre, at der ikke sker en unødig inddragelse af god landbrugsjord til ikke jordbrugsmæssige formål.

Fælles biogasanlæg og områder til store husdyrbrug

I Høje-Taastrup Kommune er der kun er en begrænset husdyrbestand og ingen store husdyrbrug. Udviklingen over de seneste år har været, at de få malkekvægsbesætninger og svineproduktioner, der har været i kommunen, næsten alle er blevet afviklet. Kommuneplanen indeholder derfor ikke retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Ligeledes er der ikke udpeget arealer til fælles biogasanlæg i kommunen eller indgået et samarbejde med andre kommuner om udpegningen heraf.

Særligt værdifulde landbrugsområder i kommuneplan 2014

I Høje-Taastrup Kommune findes en række større grusgravsområder, hvor jorden før råstofindvindingen havde en høj dyrkningsværdi.Når området er færdiggravet er der typisk tale om et marginalt landbrugsområde. Det vil sige et landbrugsareal med ringe værdi for egentlig landbrugsproduktion.

Der er foretaget ændringer i udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder som følge af råstofindvinding i Vasby Graveområde, Kallerup Grusgrav samt i Hedeland, idet disse arealer ikke længere har høj dyrkningsværdi. Endvidere er en række større vejstrækninger o.lign. udtaget af udpegningen.

Lovgrundlag og overordnede planer

Planloven

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for;

• varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a, nr. 10,
• beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg (§ 11 a, nr. 5.),
• for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug (§ 11 a, nr. 11).

Endvidere kan kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder, (§11 b, stk. 2).

Statens interesser i kommuneplanlægningen 2013

Der skal udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Staten har som mål, at jordbruget også i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosætning mv. i landdistrikterne, og at der fortsat er et bæredygtigt jordbrug, som kan bidrage til bevaring af det åbne lands natur- og landskabsværdier.

Ved lokalisering af husdyrbrug er det et mål at undgå konflikter med naboer og med natur- og landskabsværdierne, og at sikre, at store, nye husdyrbrug lokaliseres i områder, hvor investeringssikkerheden er stor.

Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder.

Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. For at opnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af biogasanlæg.

Kildeliste

Lovgivning:

• Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven)
• Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen, cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010, Fødevareministeriet

Overordnede planer:

• Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2013
• Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, Miljøministeriet 2011
• Regional udviklingsplan, Region Hovedstaden 2012

Andet:

• Statsforvaltningens jordbrugsanalyse, webgis: http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm
• Jordbrugsredegørelse, Københavns Amt, 2000
• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, HUR december 2005