Vand

Forslag til kommuneplantillæg med VVM for HOFOR's regionale vandindvinding er efteråret 2013 offentliggjort, og har dermed retsvirkning.

Retningslinjerne i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er (efterår 2013) gældende. Regionplanens retningslinjer forventes afløst af statens vandplaner, som efterår 2013 er i offentlig høring.

Sideløbende med politisk behandling af kommuneplanen udarbejdes derfor forslag til kommunale handleplaner som følger af statens vandplaner, samt en kommunal plan for Klimatilpasning. I det omfang der er brug for det, vil disse planer rumme kommuneplantillæg.

Grundvandsbeskyttelse

Ved planlægning af ny byzone eller ved visse ændringer i arealanvendelsen skal der udarbejdes en grundvandsredegørelse jf. vandplanernes retningslinje 40 og 41, samt styrelsens notat herom.

Der er udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele kommunen, som i givet fald skal suppleres med bilag for den konkrete planlægning.

grundvandsredegoerelse_byudvikling.pdf (833.6 KB)

Kilde:

Naturstyrelsen, 2012: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande.

Bilag til den statslige udmelding.