Trafik og pendling

Pendlingsanalyserne viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere i Høje-Taastrup Kommune kun er steget ganske lidt i perioden 2006-2009, hvilket kun er en smule mindre end regions- og landsgennemsnittet.

I det omfang der er mulighed for det, anvender de beskæftigede borgere til en vis grad kollektiv trafik til at komme til og fra arbejdspladsen. Hvis mulighederne for kollektiv trafik er begrænsede, sker pendlingen i bil, hvilket særligt gælder for pendlingen på tværs af Hovedstadsregionen.

Høje-Taastrup Kommune har et overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af beskæftigede borgere. Der er flere personer, der pendler til Høje-Taastrup Kommune for at arbejde, end der er personer der pendler ud af kommunen.

Stationsnær lokalisering indebærer, at arbejdspladser er tilgængelige med højklasset kollektiv transport. Det sikrer, at de er tilgængelige for alle, og at miljøvenlige transportformer spiller en større rolle i den daglige transport.

Med sit overskud af arbejdspladser er Høje-Taastrup Kommune aktiv medspiller i den regionale trafikale udvikling. Kommunen har ved lokaliseringen af arbejdspladser mulighed for at indvirke på pendlingsmønstrene og brugen af offentlige transportmidler.

Høje-Taastrup Kommune har en veludbygget infrastruktur, og den gode tilgængelighed nu og i fremtiden er en af kommunens store styrker.

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort