Zoner og udviklingsområder


Retningslinjekort 1.2.2: Zoner og udviklingsområder.

Lag: Område til fremtidig byudvikling ud over planperioden, fremtidig byzone i planperioden, eksisterende byzone, sommerhuszone. Landzonen udgør restarealet.

1.2.2: Retningslinjer for Zoner og udviklingsområder

Områder udpeget til fremtidig udvikling ud over planperioden kan kun lokalplanlægges til bymæssige formål, hvis der udarbejdes kommuneplantillæg med ny rækkefølgeplan, samt rammer.

Eksisterende byzone, samt områder udpeget til fremtidig byzone i planperioden kan lokalplanlægges jf. rækkefølgeplanen og rammebestemmelserne.

Sommerhuszone kan planlægges til sommerhusformål.

Lokalplanlagte landzonearealer i byområderne overføres ved lokalplanen til byzone, når de planlægges til bymæssige aktiviteter.

Eksisterende byzonearealer udenfor byområder (eks: Transportkorridoren nord for jernbanen, vest for Høje Taastrup by) kan tilbageføres til landzone i planperioden.

Der kan udlægges ny byzone udenfor byområderne ved landsbyerne Marbjerg, Soderup og Vadsby, vest og nord for den ydre grønne kile, dog kun hvis det drejer sig om byudvikling af lokal karakter og som afrunding af landsbysamfund.

Ny byzone skal respektere overordnede statslige interesser, og vil i givet fald kræve et kommuneplantillæg.

Der henvises i øvrigt til planredegørelsen om grundvandsbeskyttelse og krav om redegørelse for grundvandsforhold ved ny byzone, samt visse ændringer i arealanvendelsen.

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort