Redegørelse for vandværker
Lovgrundlag
Planloven Vandværker hører under Tekniske anlæg, som kommuneplanen, ifølge Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5, skal indeholde retningslinjer for.
Statslige mål
Der anvendes mange ressourcer hos offentlige myndigheder og private virksomheder på tekniske anlæg, som er nødvendige for at samfundet kan fungere. Det er derfor et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for tekniske anlæg. Kommuneplanlægningen skal overholde beliggenhed og linjeføring af overordnede anlæg af national interesse. Andre anlæg fastlægges i kommuneplanen og indarbejdes med hensyntagen til andre interesser som eksempelvis byudvikling og beskyttelsesinteresser for natur, grundvand, miljø og landskab.
Krav til den kommunale planlægning
Efter bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, er kommunen forpligtet til, i forhandling med de private vandværker, at udarbejde en vandforsyningsplan for kommunen. Høje-Taastrup Kommunes vandforsyningsplan er pt. under revision (primo 2013), og planlægning, der skal tage hensyn til vandværkernes placering, bør altid sikre, at vandforsyningsplanens retningslinjer overholdes. Kommunal vandforsyning HTK Vand A/S er et datterselskab til HTK Forsyning A/S, hvor de nye kommunale selskaber for vand- og kloakforsyning er samlet. I Høje-Taastrup Kommune er der 14 større eller mindre vandværker samt flere hundrede ejendomme med egen boring. Taastrup Vandværk leverer blandt andet vand til vandværkerne Hedehusene Østre vandværk og I/S Sengeløse Vandværk. HTK Vand A/S producerer ca. 1 mio. m3 vand pr. år på Snubbekors værket, der er taget i drift i 2008. Vandet pumpes op fra en kildeplads med 4 boringer i området ved Snubbekorsgård. HTK Vand A/S køber ca. 1,4 mio. m3 vand hos Københavns Energi, det kommer primært på vandværkerne ved Thorsbro og Lejre. Begge vandværker indvinder udelukkende grundvand. Private vandværker Der findes en opdateret liste med adresseoplysninger for private vandværker på kommunens hjemmeside, jf. link nedenfor.
Kildeliste
• Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven)
• Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning - 2013, Miljøministeriet
• Liste over kontaktadresser på private vandværker.
• Bekendtgørelse om vandforsyningsplan, Miljøministeriet (BEK nr 1318 af 21/12/2011)
Planens status
Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.
Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.
Planen findes også på statens plansystem.
Se mere her om høring og endelig behandling
Se tillæg til Kommuneplan 2014.