En grøn og aktiv kultur- og handelsby
Taastrup kan karakteriseres som en grøn aktiv kultur- og handelsby, hvor byens grønne strukturer er noget helt særligt. Taastrup er sammensat som en typisk stationsby med boliger, erhverv og et centrum med handelsliv og bymiljø. En autentisk bymidte med pladser og torve danner mødested for byens borgere og er unik for hele regionen. Bymidten danner rammer for begivenheder, torvedage og musik- og kulturarrangementer. Karakteristisk for bymidtens handelsgade er det grønne element. To rækker platantræer i hovedgadens midte gør gaden hyggelig og giver den et stramt forløb, der slører den omgivende uhomogene bebyggelse.
Indbyggertallet i Taastrup er steget de sidste 10 år, og der bor i dag lidt over 22.000 indbyggere (feb. 2021). Taastrup er dermed kommunens største by i 2021. I perioden 2013 til 2019 har der i Taastrup været en svagt stigende befolkningstilvækst i lighed med kommunen som helhed. Stigningen ses i gruppen af børn og unge og gruppen fra 25 til 34 år. Der ses også en svag stigning i gruppen fra 75 år og op efter. Med en forventet udvidelse af boligkapaciteten på ca. 1.000 boliger frem mod 2033 forventes indbyggertallet at stige med 3,4 % frem mod 2032, hvor der forventes ca. 29.000 borgere.
Taastrup er opdelt i 8 kvarterer. Taastrup nord mellem Holbækmotorvejen og Roskildevej er et industrikvarter. Kjeld Abel- og Ibsensvejkvartererne mellem Roskildevej og jernbanen er boligområder. De 5 kvarterer syd for jernbanen Taastrup nordvest, Taastrup nordøst, Taastrup sydvest, Taastrup syd og Mølleholmen er ligeledes boligområder. I alle kvarterer undtagen Taastrup Nord er der børneinstitutioner, skoler og kulturelle institutioner samt kirker. I enkelte kvarterer som Taastrup nordvest og Taastrup sydvest er der mindre industriområder fra 1960’erne for produktions- og håndværksvirksomheder. Taastrups bymidte ligger mellem kvartererne Taastrup nordvest og Taastrup nordøst og centrerer sig om Taastrup Hovedgade.
Frem mod 2033 arbejdes der med en styrkelse af kulturprofilen for Taastrup. Fokus er på at integrere kulturen i boligkvartererne og i handelslivet, hvilket blandt andet gøres med et unikt Børne & Kulturhus med kulturtilbud for hele kommunen. Derudover arbejdes der på en overordnet udvikling af boligtilbuddet med fokus på ejerforhold og boligtyper samt fortætning og funktionsvariation i større almene bebyggelser.
|
Styrker |
Svagheder |
|
Byliv og et stærkt kulturliv binder byen sammen Vandets historie i Taastrup har givet grønne områder i byen. Denne styrke kan videreudvikles Grønne områder og idrætsfaciliteter At byen er bygget op som en stationsby giver byen en særlig historie og udtryk. Dette kan bruges i udviklingen af byens identitet Erhvervsliv og handel sikrer arbejdspladser og omsætning Gode trafikforbindelser, let adgang til overordnede veje og til kollektiv trafik |
En aldrende befolkning gør, at der mangler passende boligtilbud til de ældre, herunder bofællesskaber Boligområder med sociale udfordringer og negativ omtale Der ikke en bred bevidsthed om Taastrups identitet og historie I ældre boligområder er der en stor andel af boliger, der er utidssvarende ift. energiforbrug Store gennemgående infrastrukturer på tværs skaber barrierer mellem bydelene Et svækket handelsliv i bymidten |
| Muligheder | Trusler |
|
Udbygning af boligudbud på tværs af behov og ændrede livssituationer kan gøre plads til generationsskifte og målrettede boliger efter livsvilkår Bymidten og området omkring Hovedgaden kan fortættes med butikker i stueetager og boliger eller liberale erhverv på de øvrige etager Plads til omdannelse og fortætning af visse kvarterer til nye attraktive boligomåder som eksempelvis Pælestykkerne, Lindevangshusene og posthusgrunden ved Selsmosen 25 Potentielle energirenoveringer i ældre bydele kan medføre lavere energiforbrug Grønne regnvandsbassiner kan videreudvikles til mere rekreative områder, som for eksempel ved Malervej, Rugvænget og Vandværksgrunden ved Højgårdstoften Gennemførelse af BRT-linjen kan give muligheder for udvikling af centralt beliggende erhvervskvarterer, som eksempelvis Klovtofte |
Sårbar udvikling af boligområder med sociale udfordringer Stigende grundvand i dele af Taastrup Kulturmiljøer og grønne områder kan blive svagere gennem pres på fortætning/omdannelse Større regnskyl som følge af klimaændringer |
Byrådet har igangsat følgende planer.
Kjeld Abels Kvarter
En helhedsplan sætter rammen for Selsmosekvarteret og Kulturkvarteret med privat fortætning – 250 nye private boliger og nye rekreative områder. Et kulturstrøg bliver kvarterets rygrad, der forbinder områdets nye kvarterhus, Børne & Kulturhuset, Taastrup Teater & Musikhus og Selsmosen til Taastrup Station.
Børne & Kulturhuset
Et Børne & Kulturhus står færdig i 2022 med musikskole, dramaskole og billedskole samt indskoling og dagtilbud med plads til nye kreative samarbejder mellem kulturskolerne, daginstitutioner og skoler fra hele kommunen.
Blåkildegård
I den almene boligafdeling Blåkildegård skal de eksisterende 405 boliger renoveres, og området fortættes med private boliger. Området skal udvikles til at indeholde et varieret boligudbud og blandede ejerformer.
Taastrup Stationscenter
Omdannelsen af Taastrup Stationscenter tilfører Taastrup op til 400 nye ungdomsboliger. I huset arbejdes der med åbne stueetager, der kan medvirke til at skabe byliv og forbindelse til en ny og forbedret forplads.
Visionsplaner for bynær natur
Alle husstande i kommunens byområder skal indenfor 1 km. have bynær natur med en visionsplan. I Taastrup betyder det, at der udarbejdes visionsplaner for følgende områder: Selsmosen, Holmehaven, Røjlegrøften, grønt område syd for Rugkærgårdsvej samt blåt og grønt område v. Agersøvej.
Fra handelsby til handels- og kulturby
Taastrups udvikling starter i 1847, hvor jernbanestrækningen mellem København og Roskilde bliver anlagt. Byen vokser op omkring landsbyerne Klovtofte og Valby, senere benævnt Taastrup-Valby, og langs Roskildevej. Bydannelserne danner den bebyggelsesmæssige struktur i Taastrup, som parcelhusområderne fra 1950’erne kobler sig på. Velstandsstigningen i 1960’- og 70’erne gør, at der er behov for flere boliger i Hovedstadsområdet. Nye parcel- og rækkehusområder opstår i Taastrup med hver deres bebyggelsesstruktur bundet sammen af gang- og cykelstier. Samtidig med udbygningen af parcel- og rækkehusområderne opføres de store etagehusbebyggelser som Taastrupgaard, Kingosparken, Taastruphave og Lindevangshusene.
Samtidig med opførelsen af boligområderne i 1960’erne udlægges der områder til mindre erhvervsvirksomheder. Nord for Roskildevej udlægges et stort erhvervsområde til større produktions- og lagervirksomheder, Hørsketteområdet.
Andelen af familier på 1 person er fra 2013 og til 2019 forøget 13 % i Taastrup, mens der i samme periode ikke er sket nogen signifikant udvikling i andelene af andre familiestørrelser. En femtedel af boligmassen i Taastrup er parcelhuse, hvor andelen for hele kommunen er næsten en tredjedel. Række-, kæde- og dobbelthuse fylder mere i Taastrup end i resten af kommunen. Der er stor forskel på, hvor de forskellige boligtyper befinder sig. Hvor for eksempel Kjeld Abels Kvarter næsten udelukkende består af etagebebyggelse, består Ibsensvejkvarteret af tæt-lav bebyggelse.
Selvom Taastrup næsten er udbygget, skal by- og boligudviklingen i Taastrup tiltrække flere familier for at imødekomme et generationsskifte. Udviklingen fra en handelsby til en kultur- og handelsby skal afspejles i boligudviklingen ved at øge boligudbuddet frem mod 2033 med 955 boliger samt variere i boligtyper og ejerformer.
Grønne veje fører til Taastrup
Taastrup er forbundet med infrastruktur, hvad angår tog, bus og vejnet med nem adgang til overordnede veje og motorvejsnet. S-togslinjen fra København til Høje Taastrup forbinder Taastrup med resten af Hovedstadsområdet, og der afgår et tog til København ca. 10 gange i timen i myldretiden. Det tager omtrent samme tid som med bil, omkring 24 minutter. Derudover er der både lokale og regionale buslinjer med busterminal tæt på Taastrup Station. Stiforbindelser er der mange af i Taastrup, da mange kvarterer blev planlagt med dem for øje.
Udviklingspotentialet i Taastrups infrastruktur kan ligge i stiforbindelserne, der nogle steder kan blive tydeligere at navigere i. Den bløde trafik kan fortsat understøttes med cykelstier, hvor eksempelvis supercykelstien København-Roskilde vil forbinde Taastrup med de større byer.
Fra vådområde til forstad
Taastrups grønne områder er både til uformel kulturel aktivitet, til stille rekreation og til den individuelle fysiske aktivitet samt aktiviteter, der styrker borgernes mentale og fysiske sundhed. De rekreative grønne områder adskiller mange af boligområderne fra hinanden. De er ofte områder, hvor der ikke har været muligt at bygge, pga. lav beliggenhed, at de har været tidligere engarealer eller tidligere vandindvindingsområder for vandforsyningen. De tidligere mose- og engområder og indvindingsområder har formet Taastrup, så byen i dag opleves som en grøn by med mange varierede, mindre grønne og åbne arealer med markante træbevoksninger.
De blå strukturer kan i kraft af historien få en særlig rolle i Taastrup. I dag er dele af de blå strukturer skjult som rørlagte åer og kan ellers opleves i Selsmosen, Vandtårnsparken, Mølleparken og Rønnevangsstrøget samt i de to åer Mølleåen og Røjlegrøften. Der er potentiale for, at de skjulte blå strukturer kan komme op til overfladen og give en større oplevelse af byens blå struktur samt fortælle historien om det tidligere vådområde.
Taastrup nord - Hørskætteområdet
Taastrup nord er et erhvervsområde med store fremstillings- og lagervirksomheder samt IT-virksomheder. Kvarteret er afgrænset af Holbækmotorvejen mod nord, Roskildevej mod syd og Hveen Boulevard mod vest. I et aflastningscenter for detailhandel ligger blandt andet IKEA, der tiltrækker kunder fra store dele af Sjælland. Langs Roskildevej ligger hovedparten af kommunens detailhandelsbutikker for pladskrævende varer som for eksempel bilforhandling. Kvarteret rummer også to enklaver af boligbebyggelser. Der er få huse og gårde tilbage fra Klovtofte Landsby, som ved industrialiseringens start havde en fabrik til forarbejdning af hør. Landsbyen har lagt jorde til Holbækmotorvejen og dens sammenfletning med motorvejen mod Ballerup.
Kjeld Abels Kvarter – Taastrupgaard, Kingosparken, Taastrup Have mm.
Kjeld Abels Kvarter består af primært af boligområder og erhvervsområder. Det er afgrænset af Roskildevej mod nord, Taastrup Hovedgade mod øst, jernbanen mod syd og Hveen Boulevard mod vest. Kvarteret rummer erhvervs- og produktionsvirksomheder, detailhandel for pladskrævende varer langs Roskildevej samt DSB´s værkstedshaller langs jernbanen. Kvarteret rummer også en af kommunens store etagehusbebyggelser, Taastrupgaard. Andre mindre etagehusbebyggelser som Kingosparken og Taastrup Have ligger også i kvarteret. Af parcelhusområder er der området mellem kirkegården til Taastrup Ny Kirke og Selsmosen og området ved Roskildevej og Taastrup Hovedgade. Tæt herpå ligger Vestegnens Privatskole. Af kulturinstitutioner rummer kvarteret Taastrup Ny Kirke samt Taastrup Teater på Kjeld Abels Plads opkaldt efter dramatikeren Kjeld Abel, der også har lagt navn til kvarteret. Af andre samlende funktioner i kvarteret er der vandaktivitetsparken Selsmosen, et rekreativt blåt område, som også fungerer som regnvandsbassin.
Taastrupgaard står over for en gennemgående forandring, hvor et nyt Børne og Kulturhus, Teateret og Selsmosen skal danne et kulturstrøg. Dette kulturstrøg skal være det bærende element i en kommende omdannelse af Taastrupgaardbebyggelsen og en ny bebyggelse, der indpasses i området mellem Selsmosen og Taastrup Have.
Ibsensvejkvarteret
Ibsensvejkvarteret er afgrænset af Roskildevej mod nord, motorvejen mod øst, jernbanen mod syd og Taastrup Hovedgade i øst. Kvarteret er et boligområde, der består af rækkehuse, villaer fra begyndelsen af 1900-tallet og enfamiliehuse fra perioden omkring 2. verdenskrig. Den sydlige del af bebyggelsen langs Taastrup Hovedgade anvendes til værkstedsfunktioner med tilhørende bolig. Området langs Ludvig Hegners Allé og første del af Jernbane Allé er et af de ældste villaområder i kommunen, og her ligger flere bevaringsværdige villaer. Flere af disse villagrunde er blevet udstykket i 1970’erne og bebygget med rækkehuse og énfamilieshuse.
Taastrup nordvest – Området sydvest for jernbanen
Taastrup nordvest er afgrænset af jernbanen mod nord, Hveen Boulevard mod vest, Høje Taastrup Vej mod syd og Taastrup Hovedgade mod øst. Kvarteret rummer den vestlige del af bymidten og et parcelhusområde fra 1950’erne inden typehusbyggeriet for alvor slog igennem. Der findes også en rækkehusbebyggelse, Rådhushaven, i Bedre Byggeskik-stil med forarealer. I den nordlige del af kvarteret nærmest bymidten findes der ældre villaer, som går tilbage til Taastrups spæde start i begyndelsen af 1900-tallet. I den vestlige del af kvarteret ligger der et erhvervsområde fra 1960’erne.
Kvarteret tilføjes en ny rækkehusbebyggelse overfor Rådhushavens rækkehuse.
Taastrup nordøst – Pipkvarteret, Holmekvarteret mm.
Taastrup nordøst er afgrænset af jernbanen mod nord, motorvejen mod øst, Mølleåen (Mølleparken) og Skolevej mod syd og mod vest af Taastrup Hovedgade. Kvarteret rummer den østlige del af bymidten og Taastrups store parcelhusområder, ét fra 1950’erne, kaldet Pipkvarteret efter fuglevejnavne, og ét fra slutningen af 1960’erne med vejnavne, der alle har endelsen holmen. Mod jernbanen langs Parkvej ligger der en etagehusbebyggelse.
Kvarteret rummer flere kulturbærende institutioner som Medborgerhuset og Kulturhuset til arrangementer og udstillinger, Taastrup Idrætscenter og Blåkildegård, hvor Lokalhistorisk Arkiv har hjemme. Mellem Kulturhuset og Blåkildegård ligger en lille enklave af ældre bebyggelse, som er landsbyen Taastrup-Valby. Mellem Pipkvarteret og Holmekvarteret ligger Taastrup Idrætscenter med idrætshaller og svømmehal, en samlende funktion for motionister og eliteidrætsudøvere. Boldbanerne omkring idrætshallerne er under omdannelse til bypark til rekreation, udendørskoncerter og fysiske aktiviteter. Boldbanerne støder op til Mølleåen og et tidligere vandindvindingsareal ejet af HOFOR. Kvarteret rummer også Taastrup Realskole, Parkskolen for 10 klasse-linjen og sprogskole samt plejehjemmet Henriksdal.
Taastrup sydvest – Lindevangs-, Rønnevangs- og Egevangshusene mm.
Taastrup sydvest er afgrænset mod nord af Høje Taastrup Vej, mod øst af Høje Taastrup Hovedgade og mod syd og vest af Hveen Boulevard. Kvarteret er karakteristisk ved store sammenhængende rækkehus- og karrébebyggelser. Lindevangs- og Rønnevangshusene er karrébebyggelser i 3 etager med store parklignende karrérum. Pælestykkerne er også i 3 etager og er en stokbebyggelse. Egevangshusene og Skt. Olav, -Mikkel, -Bendt og -Ib området er rækkehusbebyggelser. Alle rækkehusområder har nære grønne arealer til ophold, leg og fællesskaber. Kvarteret rummer plejehjemmet Birkehøj og Rønnevang Kirke. Fra kirkens forplads løber Rønnevangsstrøget, som på den første del er en vandhane, der går over i en grøn sti langs rækkehusbebyggelsen Lindehaven for at ende ved det grønne område ved plejehjemmet.
Syd for rækkehusene ligger et erhvervsområde af mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder, hvor der er bolig tilknyttet. Syd for erhvervsområdet ligger et område, som har form som en trekant og omtales derfor Trekantsområdet. Området rummer et mindre boligområde af rækkehuse og parcelhuse samt små boliger for hjemløse og borgere med psykiske udfordringer.
Taastrup syd - Området sydøst for Hovedgaden
Taastrup syd er afgrænset mod nord af Skolevej, mod øst af Vejtoften, mod syd af Sydskellet og mod vest af Taastrup Hovedgade. Kvarteret består af rækkehus -og dobbelthusbebyggelser. Der ligger enkelte etagehuse mellem Skolevej og Grønnevej og en nyere etagehusbebyggelse på Strongvej. Langs Taastrup Hovedgade, Grønnevej, Åvænget og Rugkærgårdsvej ligger der ældre villaer. Den sydligste del af villaområdet langs Taastrup Hovedgade, Rolighedsvej og Nyhøjvej er udstykket fra tidligere gartnerier. Syd herfor ligger byens boldbaner. Et grønt areal, som er et tidligere indvendingsområde ejet af HOFOR, danner adskillelse mellem dobbelthusbebyggelsen Højgårdstoften og énfamiliehusene på Jessens Vej og giver området karakter. Inden for kvarteret ligger Borgerskolen, som er en af kommunens store skoler og ligger ud til Skolevej.
Mølleholmen syd – Toftekvarteret, Blåkilde, Egeparken, Rødhøjgårdskvarteret mm.
Mølleholmen syd er afgrænset mod nord af Mølleåen (Mølleparken), mod øst af Holbækmotorvejen, mod syd af Sydskellet og mod vest af Vejtoften. Kvarteret består af store sammenhængende dobbelthus- og rækkehusbebyggelser som Søndertoften, Blåkilde med vejnavne hentet fra geometrien og Egeparken. Enfamiliehusområderne har vejnavne, der ender på ”tofte” og kaldes derfor ”Toftekvarteret”. Endelig er der Rødhøjgårdskvarteret, der er omkranset af 2 grønne kiler og støjvolden mod Holbækmotorvejen. Kvarteret har en skole, Mølleholmen og et lokalcenter, Blåkildecenteret med en dagligvarebutik. Karakteristisk for kvarteret er de grønne kiler som Mølleåen og den nordsydgående kile, det tidligere masteareal med højspændingsledninger, der løber mellem Rødhøjgårdskvarteret og Egeparken og igennem Toftekvarteret. Fra de grønne kiler er der stiforbindelse til det fredede Store Vejle Å med de store landskabelige grønne arealer mellem Taastrup, Albertslund, Vallensbæk Landsby og Tranegilde Mose.