Landskab

De fysiske omgivelser i det åbne land har stor betydning for oplevelsen af og fortællingen om Høje-Taastrup Kommune. Landskabsinteresser findes overalt, hvad enten det gælder de bevaringsværdige landskabsområder eller de mere almene ’dagligdagslandskaber’, som udgør størstedelen af kommunen. Det er her de fleste borgere bor og færdes i hverdagen.

I Høje-Taastrup Kommunes Udviklingsstrategi 2020-2032 spiller kommunens landskaber derfor også en central rolle. Kommunens målsætning frem mod 2032 er at skabe smukke og trygge rammer for borgernes hverdag. Bevaring og udvikling af smukke og oplevelsesrige landskaber skal desuden være med til at skabe vækst og gode rammer for et aktivt fritidsliv.

Kommunen er forpligtet til at varetage hensynet til de landskabelige værdier i det åbne land i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det gælder især de bevaringsværdige landskaber samt større sammenhængende landskaber. Men kommunen skal også sikre, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de samlede landskaber i hele det åbne land bidrager positivt i borgernes hverdag. Kommunen er derudover særlig forpligtet til at sikre, at der er en klar grænse mellem by og land, og at der ikke sker uønsket spredning af bymæssige aktiviteter og bebyggelse i det åbne land.

Hvis kommunens eksisterende landskabskvaliteter skal bevares og også i fremtiden udgøre en attraktiv ramme for kommunens borgere, er det altafgørende, at udviklingen i landzonen begrænses til det absolut nødvendige, og at der sker en afvejning af de landskabelige interesser, så eksisterende landskabskvaliteter fastholdes og videreføres.

Landzonen skal friholdes for udvikling, som traditionelt ikke hører til i landzonen, medmindre der er en helt særlig begrundelse, og udviklingen i det hele taget er i overensstemmelse med Planloven. I områder med landskabelige bevaringsværdier er kommunens praksis derfor særlig restriktiv, men også i de øvrige områder bør der være opmærksomhed på at sikre de landskabsværdier, som findes lokalt, og som har stor betydning i den enkelte borgers dagligdag og oplevelse af at bo i Høje-Taastrup Kommune.

Strategi for landområdet kan læses her.

Placeringen midt imellem København og Roskilde og centralt i hovedstadsregionen har haft afgørende betydning for landskabsudviklingen i kommunen. Egnen har huset et af Danmarks ældste og mest frugtbare landbrugs- og landsbysamfund, Hedeboegnen, som nød godt af meget frugtbar dyrkningsjord og optimale muligheder for afsætning af landbrugsprodukter til byboerne i både København og Roskilde.  

I forrige århundrede var egnen præget af mange væksthusgartnerier, områder med råstofindvinding samt etableringen af motorveje og bybåndet langs Roskildevej. Byudviklingen har i løbet af ganske få årtier helt fjernet store dele af de tidligere landbrugslandskaber og medført, at flere af kommunens landområder, særligt nær bygrænserne, er stærkt præget af byudviklingen. Store områder bærer desuden præg af den intensive råstofindvinding, hvoraf kun Hedeland Naturpark på nuværende tidspunkt er omdannet til et velfungerende friluftsområde.  

Landskaberne kan helt overordnet inddeles i følgende:  

Åbne landbrugslandskaber med åbne marker, skove, idylliske landsbyer, smukke herregårdsmiljøer og attraktive fritliggende landejendomme, som rummer fortællinger om tidligere tiders liv på Hedeboegnen.  

Mose- og ådalslandskaber med oplevelsesrige og unikke naturoplevelser. 

Grusgravslandskaber, der er nyere og dramatiske, hvor særligt Hedeland Naturpark udgør et yndet udflugtslandskab for kommunens borgere.  

Derudover findes overalt i det åbne land mange kulturhistoriske fortidsminder og fortællinger, hvoraf nogle går helt tilbage til bronzealderenOverblik over landskabstyper i Høje-Taastrup Kommune, deres placering og udbredelse.

Landbruget har også i dag afgørende betydning for opretholdelse af de åbne landbrugslandskaber i kommunen. Men derudover bliver det sandsynligvis mere forskelligartede udviklingstendenser, som vil præge landskabsudviklingen på godt og ondt. Dette forstærkes af kommunens centrale beliggenhed i hovedstadsregionen, som medfører et ekstraordinært pres på landområderne sammenlignet med mange andre landkommuner. Ny udvikling, som eksempelvis ny bebyggelse, ændret anvendelse af ejendomme, og ikke mindst nye og større tekniske energi- og infrastrukturanlæg vil ”bid for bid” og over tid medføre spredte forandring af  landområderne.  

Bevaringsværdige landskaber er typisk meget oprindelige og rummer en særlig kultur- eller naturhistorisk fortælling og/eller landskabsstrøg med særlig oplevelsesrige og rekreative landskabskvaliteter. Disse landskaber skal beskyttes mod forandring, da de er meget sårbare overfor ny udvikling, som kan forandre landskabet.

Tilladelse til ny udvikling forudsætter derfor, at der ikke sker væsentlige ændringer i de eksisterende forhold, eller at udviklingen er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri skal kunne begrundes som nødvendig ud fra almene interesser. Med samfundsmæssige hensyn forstås ikke kun større samfundsmæssig nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommune og stat vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med landskabsværdierne i det konkrete område. Eventuelle tilladelser kan desuden blive meddelt på særlige vilkår, herunder vilkår om placering, udformning og afskærmende foranstaltninger for at sikre hensynet til landskabsinteresserne.

Retningslinjerne vedrører kun udvikling, som kræver tilladelse, og er derfor som udgangspunkt ikke til hinder for udnyttelse af de umiddelbare rettigheder, som følger af Planlovens landzonebestemmelser. Der kan dog stilles vilkår, som vedrører landskabelige forhold i den udstrækning, som kommunen har mulighed herfor.

Ifølge Planloven kræver udhuse over 50 m² landzonetilladelse. Ud fra en konkret vurdering af omfanget af bebyggelse på ejendommen kan der meddeles tilladelse til opførelse af nye udhuse, garager og lignende småbygninger, som sædvanligvis opføres i tilknytning til enfamiliehuse og stuehuse. Ifølge almindelig praksis i landzonen meddeles ikke tilladelse til garager og udhuse på mere end 100 m². Hvis bygningerne medfører en væsentlig påvirkning, skal der stilles fornødne vilkår, som kan sikre, at bebyggelsen indpasses hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne.

Retningslinjerne skal bevare, beskytte og styrke de bevaringsværdige landskaber. I forbindelse med kommunens landzoneadministration skal der dog altid ske en vurdering af de landskabelige interesser og være opmærksomhed på at opretholde og styrke landskabsværdier lokalt. Også uden for de udpegede områder.

Retningslinjerne for de landskabelige værdier i Kommuneplan 2014 var overført direkte fra regionplanlægningen i det tidligere Københavns Amt. Landskabsudpegningerne er fastlagt på baggrund af en landskabsanalyse af 33 områder i amtet udført af Københavns Amt i 1992. Landskabsanalysen er en meget grundig faglig beskrivelse af landskaberne og landskabselementerne og en subjektiv vurdering af den visuelle landskabsoplevelse i de enkelte områder. Den samlede landskabsanalyse er beskrevet i ”Områder af stor landskabelig værdi - Arbejdsnotat nr. 9”, Københavns Amt, 1992.

Københavns Amts udpegninger vurderes fortsat at være relevante den dag i dag, og områder med landskabelig værdi i Kommuneplan 2014 er derfor overført til kommuneplan 2021 som bevaringsværdige landskaber. Kommunen har dog konstateret, at de eksisterende udpegninger ikke i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet til de eksisterende landskabsværdier. Desuden beskæftiger retningslinjer og udpegninger i Kommuneplan 2014 sig kun med de bevaringsværdige landskaber og ikke med kommunens øvrige landskaber, som typisk har større betydning for den enkelte borgers hverdag.

Høje-Taastrup Kommune har i Kommuneplan 2021 udpeget tre yderligere områder, hvor kommunen vurderer, at der er et behov for større beskyttelse af de eksisterende landskabsværdier. Disse områder er derfor udpeget som bevaringsværdige landskaber, da de alle er meget sårbare overfor ny udvikling såsom bebyggelse eller ændret anvendelse. De tre områder fremgår af nedenstående kort og omfatter:

• Katrinebjerg Herregårdslandskab, som er et forholdsvist velbevaret herregårdslandskab og hører til blandt landets ældste herregårde.
• Mose- og ådallandskaberne, som dannes af Vasby og Sengeløse Mose, Porsemosen og St. Vejle Ådal. Områderne er meget værdifulde naturområder med stor rekreativ værdi.
• Spang Å Ådal er et mindre, velbevaret landskabsstrøg med et stort rekreativt udviklingspotentiale for Sengeløse Landsby.

Nye udpegninger til bevaringsværdige landskaber.

Udpegninger af større sammenhængende landskaber forventes efterfølgende at blive indarbejdet i Kommuneplan 2021 med et tillæg.

Staten anbefaler kommunerne at anvende landskabskaraktermetoden i kommunens planlægning for landskaberne, herunder de større sammenhængende landskaber. Hensigten er, at landskabsanalysen skal kvalificere kommunens varetagelse af landskabsinteresserne, herunder også danne grundlag for udpegning af de større sammenhængende landskaber.

Analysen skal sikre et mere nuanceret administrationsgrundlag, som tager udgangspunkt i de landskabstræk og landskabskvaliteter, som har betydning lokalt. Det skal være med til at fremme, at de åbne landskaber også i fremtiden danner en smuk og attraktiv ramme for kommunens borgere.

Landskabskarakteranalysen adskiller sig fra Københavns Amt landskabsanalyse ved, at der sker en kortlægning og vurdering af alle kommunens landskaber i det åbne land. Tilgangen er mere objektiv og forholder sig til natur- og kulturhistoriske landskabsforhold. Analysen kan derfor både supplere og underbygge den tidligere analyse.