Grundvandsbeskyttelse


4.2.1 Der må ikke lokalplanlægges for erhverv, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet eller inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Kravet kan fraviges, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokaliseringen uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet muligt, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges ved tekniske anlæg.

4.2.2 Inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) må der ikke udlægges nye arealer til formål, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet.

4.2.3 Inden for BNBO må der ikke udbringes spildevandsslam eller etableres ATES-anlæg og etableres vertikale jordvarmeanlæg, medmindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre en risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn.

 

Redegørelse

Høje-Taastrup Kommune vil sikre:

  • at grundvandskvaliteten ikke forringes for at sikre rent drikkevand for fremtidige generationer.
  • at der ikke etableres virksomhedstyper og anlæg, der kan medføre en væsentlig fare for forurening af drikkevandet.

Kommuneplanens retningslinjer vedrørende grundvandsbeskyttelse har ikke ophæng i Planloven, men er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse og vejledning om krav til kommuneplanlægning for grundvandsinteresser.

Danmark har en national målsætning om, at drikkevandsforsyningen så vidt muligt skal være baseret på rent grundvand. Grundvandsressourcen i Høje-Taastrup Kommune er generelt sårbar over for forurening fra overfladen. Kommunen fokuserer derfor overordnet på at beskytte grundvandet mod forurening.

Der må derfor som udgangspunkt ikke anvendes pesticider på kommunale arealer. Hvis der skal anvendes pesticider på kommunale arealer, skal behovet dokumenteres, og kommunen skal informere om, hvornår, hvor og hvor meget der skal sprøjtes med.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er områder, hvor regnvandet nedsiver og danner grundvand, som har regional betydning for vandforsyninger, eller som kan få regional betydning i fremtiden. OSD er udpeget af staten i forbindelse med grundvandskortlægning. Hele kommunen er udlagt som OSD, og dele af byområderne, herunder særligt Hedehusene, er beliggende inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Hovedreglen for byudvikling er, at OSD-områder og indvindingsoplande så vidt muligt bør friholdes for byudvikling og anden ændret anvendelse.

Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) afgrænses inden for OSD og indvindingsoplande, hvor det øverste primære grundvandsmagasin har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. De områder, hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt som NFI.

Staten har på baggrund af de følsomme indvindingsområder udpeget indsatsområder (IO), hvor kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet. Store dele af byområderne Hedehusene og Reerslev samt den sydlige del af Sengeløse er beliggende i NFI. Derudover er også et lille hjørne i den nordøstlige del af Taastrup beliggende i NFI. Hovedparten af de områder, der er udpeget som NFI, er også udpeget som indsatsområder.

Boringsnære Beskyttelsesområder
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er et nærområde omkring en vandværksboring, som kan nyde særlig beskyttelse, og hvor vandkvaliteten overvåges med henblik på at opdage evt. forurening, inden den forurener vandværksboringen. Arealanvendelsen i boringens umiddelbare nærhed er således afgørende for sikring af grundvands­kvaliteten. Kommunen kan derfor inden for BNBO fastsætte restriktioner for arealanvendelsen, typisk i form af forbud mod anvendelse og opbevaring af sprøjtemidler og gødning.

Der er 16 boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger i Høje-Taastrup Kommune, som fordeler sig på 1 kildeplads tilhørende HOFOR (Katrinebjerg Kildeplads), 1 kildeplads tilhørende HTK Forsyning A/S (Snubbekors Værket), samt 11 fysiske vandværker beliggende i kommunen, hvor nogle har flere boringer og dermed kan have flere BNBO’er.

Oversigt over beskyttelseszoner
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Udpeget af Miljøstyrelsen, og kan kun ændres af Staten. Bekendtgørelse nr. 1697 om kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse med tilhørende vejledning er gældende for arealanvendelsen i OSD.
Nitratfølsomme indvindsområder (NFI) Udpeget af Miljøstyrelsen. Områder der er særligt sårbare overfor nitrat enten på grund af ringe naturlig beskyttelse, eller høj grundvandsdannelse. Ligger inden for OSD.
Indsatsområder (IO) Udpeget af Miljøstyrelsen. Grundvandsområder der på grund af ringe geologisk beskyttelse er særligt sårbare overfor forurening fra overfladen. Ligger inden for NFI.
Boringsnære beskyttelseszoner (BNBO) Udpeges af Miljøstyrelsen ved hjælp af grundvandsmodel ud fra oppumpning, magasintykkelse, porøsitet og transporttid.

For at beskytte grundvandet vedtog Folketinget i 1999 at gennemføre en kortlægning af de vigtigste grundvandsområder i landet. Formålet med kortlægningen var at sikre nuværende og fremtidig drikkevandsforsyning.

Det er staten, der gennemfører kortlægningen, der efterfølgende anvendes som datagrundlag til udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de kortlagte områder. Derimod er det kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne. Indsatsplanerne skal udarbejdes for alle områder, der er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Da hele Høje-Taastrup Kommune er udpeget som OSD, skal der udarbejdes indsatsplaner for hele kommunens areal.

Den statslige grundvandkortlægning i Høje-Taastrup Kommune er geografisk inddelt i tre delområder: Ishøj-Solhøj indsatsområde, Taastrup Nord indsatsområde og Nybølle indsatsområde. Taastrup Nord Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er vedtaget i 2010 og er udarbejdet i samarbejde med Egedal og Albertslund Kommune. Ishøj-Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er vedtaget i 2018 og er udarbejdet i samarbejde med Ishøj Kommune. Nybølle indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er under udarbejdelse i samarbejde med Egedal Kommune.

Kommunerne skal gennem kommuneplanlægningen varetage de statslige interesser, herunder de nationale interesser i at sikre grundvandsbeskyttelsen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indvindingsoplande.

I ’Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse’ og tilhørende vejledning stilles der krav om en kommunal redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande. Bekendtgørelsens og vejledningens formål er at sikre, at kommuneplanlægningen bidrager til forebyggelse af fare for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

Arealerne skal som udgangspunkt friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Forbuddet gælder ikke arealer, der allerede er udlagt i kommuneplanen for disse virksomhedstyper og anlæg. Desuden skal afgrænsede BNBO til almene vandforsyninger friholdes for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. Ovenstående kan fraviges, såfremt det er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokaliseringen uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig. Desuden skal eventuel fare for forurening af grundvandet forebygges ved etablering af tekniske foranstaltninger.

Læs Høje-Taastrup Kommunes Grundvandsredegørelse 2021 her.

Høje-Taastrup Kommune har en decentral vandforsyningsstruktur. Der er 15 almene vandværker, som forsyner borgerne i byerne og de mindre landsbyer med rent drikkevand. Den største vandforsyning er HTK Vand A/S, som med import af vand fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) forsyner langt de fleste borgere i kommunen. Der er desuden i alt ca. 225 mindre vandforsyninger, som forsyner ejendommene fortrinsvis i det åbne land.

Udover kommunens almene vandværker indvinder HOFOR vand til den regionale vandindvinding fra Katrinebjerg Kildeplads. Indvindingstilladelsen er givet på baggrund af Naturstyrelsens VVM-tilladelse til HOFORs regionale vandindvinding samt et kommuneplantillæg, der sikrer HOFOR en indvindingstilladelse på 1,2 mio. m3 pr. år.

Kommunen har udarbejdet en plan for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges. Planen skal sikre, at vandværkerne til enhver tid skal kunne levere rent drikkevand til det forventede behov i de forskellige områder af kommunen. Forsyningsstrukturen skal således udvikles i takt med den øvrige udvikling i kommunen, så vandværkerne og forsyningsnettet også i fremtiden kan løfte opgaven og garantere en høj forsyningssikkerhed til borgere og erhvervsmæssige formål. Kommunen vil arbejde for, at vandværkerne fremover alle etablerer nødforbindelsesledninger til mindst et andet vandværk for at sikre forsyningssikkerheden.

De enkelte vandværkers nuværende og fremtidige forsyningsområde er angivet i vandforsyningsplanen. Herved fastlægges, hvor der er behov for at etablere nye ledningsstrækninger. Dette gælder også til de områder af kommunen i det åbne land, hvor en del ejendomme har egen boring eller brønd. Det er målet, at de også på sigt kan blive tilsluttet et vandværk på økonomisk rimelige vilkår.

Høje-Taastrup Kommune vil fortsat arbejde for at styrke samarbejdet mellem vandværkerne og kommunen, så det bliver en fælles opgave at løfte de fremtidige opgaver på vandforsyningsområdet.

Læs Høje-Taastrup Kommunens vandforsyningsplan her.