Lavbundsarealer
2.5.1 I landområdet skal de udpegede lavbundsarealer så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og terrænregulering.
2.5.2 Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg, herunder tekniske anlæg og veje, inden for de udpegede lavbundsarealer i landområdet skal placeres og udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde, eng eller til opstuvning af overfladevand som et led i klimatilpasning.
2.5.3 Inden for de udpegede lavbundsarealer i landområdet skal landbrugsdriften søges ekstensiveret og vandstanden hævet med henblik på at reducere udvaskning af næringsstoffer, forbedre forholdene for de vilde dyr og planter samt skabe vandreservoirer og binde CO2 for at imødegå klimaforandringer.
2.5.4 I udpegede lavbundsarealer i byzone, fremtidig byzone og sommerhusområder er de udpegede lavbundsarealer udtryk for opmærksomhed omkring lavninger, hvor der kan være en potentiel risiko for problemer med vand, som der skal tages højde for ved fremtidigt byggeri og anlæg.
Lavbundsareal der kan genoprettes
2.5.5 Inden for de udpegede lavbundsarealer, der kan genoprettes, må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg med videre, som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
2.5.6 Når genopretning af et lavbundsareal ved etablering af et vådområde er gennemført, må arealet ikke anvendes til intensiv landbrugsdrift igen.
Redegørelse
Høje-Taastrup Kommune vil sikre:
- at den eksisterende natur og de kulturhistoriske spor i lavbundsarealerne bevares blandt ved at holde lavbundsarealerne i landområde fri for byggeri og anlæg.
- mulighed for genopretning af natur og miljø med naturlige vandstands- og afstrømningsforhold, særligt på lavbundsarealer med stort natur- og CO2 bindingspotentiale.
Kommuneplanens retningslinjer vedrørende lavbundsarealer er udarbejdet på baggrund af Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 13 for beliggenheden af lavbundsarealer.
Lavbundsarealer udgøres overvejende af nuværende og tidligere moser, enge, å-nære områder og andre lavtliggende områder i landskabet, og de har ofte et højt indhold af organisk materiale. Inden for de sidste 200 år er en stor del af lavbundsarealerne blevet drænet med henblik på landbrugsmæssig drift.
Dræning og traditionel landbrugsdrift har betydet, at jord med højt organisk indhold efterhånden er forsvundet mange steder. Og at den natur, som var tilknyttet lavbundsarealer, ligeledes forsvandt. Tilbage i dag er kun de store moser mod nord samt en række mindre områder fordelt rundt i kommunen.
Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, statens oplysninger om tørveindholdet i jorden og beregninger af, hvilke områder der vil være påvirkede af ændringer i vandløbene. Der er desuden udpeget lavbundsarealer, der kan genoprettes, hvor der er de bedste muligheder for at genskabe det naturlige vandstandsniveau. Der er lavet en ny kortlægning af lavbundsarealer i forbindelse med Kommuneplan 2021, der betyder, at der udpeges flere områder som lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes.
Kommunens interesse i lavbundsarealer er flere. Kommunens Natur- og friluftspolitik fra 2018 lægger blandt andet op til at forbinde naturområder for at fremme flora og fauna. Her spiller muligheden for at genoprette lavbundarealer og dermed genskabe nogle af de naturtyper - enge, moser og lavvandede søer - som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning, dyrkning og byvækst, en væsentlig rolle. De naturmæssigt højest prioriterede lavbundsarealer ligger desuden inden for Grønt Danmarkskort. Udover naturværdi og naturpotentiale findes der ofte kulturhistoriske spor i lavbundsområderne. Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning på lavbundsarealerne og i de tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi det kan starte en nedbrydning af de forgængelige kulturhistoriske spor, som dermed kan ødelægges ved udtørring.
Lavbundsarealer spiller også en rolle i forhold til klimaforandringerne. Klimaændringerne fører til kraftigere regnskyl, der kan forårsage oversvømmelse af store arealer både i byerne og i det åbne land. Lavbundsarealerne udgør i den sammenhæng et vigtigt potentiale ved at kunne tilbageholde de store vandmængder midlertidigt. Når vandet afledes over et længere tidsrum, og vandføringen udjævnes, nedsættes risikoen for oversvømmelse af lavtliggende byområder med videre. Samtidig har mange lavbundsarealer potentiale for at binde CO2, hvis vandstanden i områderne hæves, og lavbundsarealer indgår derfor også som et indsatsområde i kommunens Klimapolitik.
Kommuneplanen udpeger en række lavbundsarealer, der kan genoprettes, hvor det er vurderet, at der er et særligt potentiale for genopretning. Her er fokus - udover muligheden for at øge naturkvaliteten og have positive klimaeffekter - at reducere miljøbelastningen med især kvælstof og fosfor fra landbruget. Vådområderne kan bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra gødskning til vandløb og kystvandene. Genopretning af vådområder består i at genskabe den naturlige vandstand ved at regulere dræning, grøfter, oppumpning og opstemning. Genopretning af vådområder kan medvirke til opfyldelse af målene i de statslige vandplaner.
Roskilde og Københavns Amter etablerede i 2003 under Vandmiljøplan II et vådområde ved Enghave Å mellem Gundsø og Høje-Taastrup Kommuner. Vådområdet, der er omkring 30 ha, er etableret ved at hæve bunden i åen samt at afskære dræn omkring projektområdet. Når et genopretningsprojekt er gennemført, må lavbundsarealerne ikke anvendes til normal intensiv landbrugsdrift igen.
Alle lavbundsarealer i det åbne land skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer eller fordyrer senere genopretning til vådområde eller andre naturområder med videre. Ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse skal altid ske efter en konkret vurdering i forhold til muligheden for at genoprette vådområderne, risikoen for oversvømmelse af byggeri og anlæg, og at den naturlige hydraulik i området ikke påvirkes negativt. Eventuelt nødvendigt byggeri med videre, der ikke kan placeres uden for lavbundsarealerne, skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng.
For at sikre, at der ikke sker unødig terrænregulering af lavninger i det åbne land, stiller kommunen krav til grundig dokumentation ved tilførsel af jord, som skal forbedre jordbrugsdriften.
I lavbundsarealer søges landbrugsdriften ekstensiveret og vandstanden hævet med henblik på at reducere næringsstofudvaskningen, forbedre forholdene for de vilde dyr og planter og skabe vandreservoirer for at kunne imødegå klimaforandringer.
Udpegningen af lavbundsarealer i byzone, fremtidig byzone og sommerhusområder er ikke til hinder for, at områderne kan udvikles og bebygges. Udpegningen skal sikre, at der i forbindelse med byggeri mv. er opmærksomhed på, at der kan være en potentiel risiko for problemer med vand, og at der kan tages hensyn til det i den konkrete projektering i områderne.