Et regionalt knudepunkt for handel, erhverv og oplevelser med plads til udvikling
Høje Taastrup placeret mellem Hedehusene og Taastrup er et regionalt knudepunkt i Hovedstadsområdet. Landsbyen Høje Taastrup har givet navn til byen, der blev planlagt som et vækstcenter til aflastning for væksten i København. Byen er nu kommunens centrum og et regionalt center for erhverv og handel. Byen rummer omkring 70% af de 50 virksomheder med de største arbejdspladser i kommunen. Den stationsnære udvikling fortsætter med plads til boliger og funktioner henvendt til hele kommunen og regionen.
Indbyggerantallet i Høje Taastrup er steget med ca. 1% om året de sidste 10 år, og der bor i dag omkring 12.500 borgere, og er dermed kommunens tredje største by i 2021. Med en forventet udvidelse af boligkapaciteten på 2.280 boliger frem mod 2032 forventes indbyggertallet i kommunens Befolkningsprognose 2020 at stige med ca. 1,3%/år frem mod 2032, hvor der forventes ca. 14.000 borgere.
Bymidten spreder sig ud til kvartererne, Høje Taastrup Nord, Gregersens Kvarter, Kragehave, Høje Taastrup C og det stationsnære kerneområde vest for Halland Boulevard. I Høje Taastrup Nord ligger Det Regionale Fritidsområde, som rummer det rekreative område Hakkemosen. Øst herfor ligger Teknologisk Institut, der grænser op til Gregersens Kvarter, hvor der primært er almene etageboliger opført 1960’erne og 1970’erne. Her findes også Ole Rømerskolen og en grøn kile med idrætsanlæg i midten af kvarteret. På den anden side af Halland Boulevard omkring Høje Taastrup Landsby ligger Høje-Taastrup Kommunes Rådhus, Høje-Taastrup Gymnasium og en af kommunens ældste bygninger, Høje Taastrup Kirke. Funktionerne er forbundet gennem en grøn kile til stationen og to sammenvoksede landsbyer Høje Taastrup Landsby og Kragehave samt det nyere parcelhuskvarter Kragehave Vest. Omkring stationen ligger Den Gule By med sine genkendelige murstensbygninger, hvis sydlige del forbindes gennem Høje Taastrup C og Parkstrøget til City2. Her har store regionale virksomheder til huse med et regionalt handelsudbud. I Høje Taastrup C er etagboliger og rækkehuse under opførelse, ligesom der er plads til cityerhverv. Mod syd i byen ligger boligkvarteret Torstorp med tæt-lav bebyggelse rundt om Torstorp Skole og grønne arealer. Vest for ligger et erhvervsområde, som blandt andet rummer Høje Taastrup Transportcenter med større logistik- og transportvirksomheder. Dette er suppleret af et stationsnært kerneområde i nord med plads til cityorienterede erhverv med mange arbejdspladser og mange besøgende.
Frem mod 2033 arbejdes der med erhvervs- og boligfortætning i byen, som har fokus på funktionsblanding, hvor det er muligt. Der fokuseres på god tilgængelighed og forbindelser i det stationsnære område og på tværs af kvarterer. Tydelige og attraktive bebyggelser med høj arkitektonisk kvalitet samt bæredygtigt byggeri og drift er også i fokus. Den regionale infrastruktur og trafikbetjening er fortsat i højsædet.
|
Styrker |
Svagheder |
|
Et regionalt knudepunkt for transport og handel Mange virksomheder med store arbejdspladser, særligt indenfor IT, finans, handel og service samt logistik Høje-Taastrup Gymnasium og campus Forskningscentret Teknologisk institut Varieret udbud af handel, særligt i City2 De grønne kiler i Gregersens Kvarter, i Kragehave, i Torstorp samt det nye parkstrøg mellem stationen og City2 med verdens længste skatepark Hakkemosen og dens muligheder for naturoplevelser og aktiviteter Høje Taastrup Landsby og kirken som en del af byen og som særlige kulturhistoriske værdier Moderne, funktionelle boliger Ikonisk stationsbygning En ung befolkning Store udviklingsprojekter i gang flere steder i byen Byens kvarterer har deres egne identiteter og karakterer, som afspejler tydelige planidealer Byens centrale del – Den Gule By - er planlagt efter en samlet postmodernistisk plan, der giver en særegen identitet Grønne planlagte og eksisterende strukturer i Transportcentret |
Byens centrale dele fungerer ikke umiddelbart som centrum for kvartererne, og de centrale områder inviterer ikke til ophold Strukturen i byen er fragmenteret, og der mangler sammenhæng mellem bydelene. Blandt andet er Torstorp lukket inde som en enklave af infrastruktur, og Gadehavegård er ligeledes omgivet af to boulevarder, jernbanen og Roskildevej Arkitekturen er i nogle områder relativt ensartet, hvilket medfører mangel på visuelle pejlemærker En forholdsvis stor andel af små boliger er en udfordring for at skabe en mangfoldig by Svag butiksstruktur og oplevelse af utryghed i stationsområdet Flere byrum virker nedslidte, særligt udearealer i Den Gule By Omdømmeanalysen viser, at byen virker kedelig for mange Byen har få kulturelle tilbud Det regionale fritidsområde er i dag afkoblet fra resten af byen, ligesom Hakkemosen mangler ankomstpunkter og opkobling til resten af byen Byen mangler lokale grønne byrum samt gode forbindelser mellem de grønne områder og parker, som findes. Nogle af de grønne områder kan opleves som kedelige Høje-Taastrup Gymnasium er udfordret i forhold til rekruttering af de unge Nogle kvarterer har gode rekreative områder, men de er skjulte for byens liv Byens gade- og stibelysning er ikke tilstrækkelig. Der er flere mørke områder. Lyset understøtter ikke opfattelsen af byens struktur, ligesom lyskvaliteten mange steder ikke er passende Trafikseparering og niveauforskelle i infrastrukturen skaber utryghed og er ikke optimalt for fremkommeligheden |
|
Muligheder |
Trusler |
|
Byudviklingen skaber muligheder for transformation af fundamentale strukturer i byen. Der kan skabes infrastruktur og forbindelser på tværs af byen, varieret og identitetsskabende arkitektur. Blå og grøn natur kan få en afgørende rolle i hele byen Videreudvikling af en ambitiøs videns- og campusby, der kan tiltrække borgere og erhverv fra hele kommunen og det regionale opland Videreudvikling af det regionale fritidsområde, der kan skabe rekreative oplevelser for borgere og virksomheder i kommunen og regionen Udvikling af stationsområdet kan understøtte hverdagslivet som borger, pendler og virksomhed Udviklingen af den moderne erhvervsby kan understøtte synergier mellem erhverv, byliv, institutioner og bolig Plads til stationsnært erhverv |
Hvis store enheder og uddannelsesinstitutioner fraflytter/lukker Omdømmeanalysen viser, at byens image er lavt. Det understøtter ikke bosætning i byen. Mange har et unuanceret billede af Høje Taastrup og mangler kendskab til byens kvaliteter Konjunktursvingninger kan bremse byudviklingen, men kan også accelerere en uønsket udvikling Konkurrence med handelsliv i Roskilde og resten af Hovedstadsregionen samt internethandelens udvikling Togbetjeningen er blevet svagere som følge af åbningen af Køge/Ringstedbanen Lave kvadratmeterpriser udfordrer målene om at sikre en byudvikling i høj kvalitet og sammenhæng med hele byen |
Byrådet har igangsat følgende planer.
Høje Taastrup C
Udviklingsplanen for Høje Taastrup C forvandler området mellem City2 og Høje Taastrup Station til et sammenhængende bycentrum. Omdrejningspunktet er et grønt parkstrøg, Høje Taastrups nye rådhus og plads udbygning af detailhandel og kontorerhverv samt ca. 1.300 nye boliger.
Den Gule By
I visionsplanen for Den Gule By arbejdes der med at øge trygheden og skabe liv i området med en belysningsstrategi og en parkeringsstrategi. Det forventes, at arbejdet kan videreføres med et projekt for aktive byrum.
Gregersens Kvarter – Vidensbyen
Gregersens Kvarter som Vidensby udvikles ad to hovedspor: udviklingsplanen for Gadehavegård, der ændrer udbuddet af boligtyper og den overordnede infrastruktur samt campusvisionen, der etablerer et nyt uddannelses- og ungemiljø.
Det Regionale Fritidsområde
Området udgør et areal på ca. 150 ha. og skal rumme klynger af forlystelser og oplevelsesbaserede aktiviteter og virksomheder, men også grønne byrum og stier, som skal koble området til resten af byen.
Rådhusgrunden
Udviklingen skal danne rammen for et boligbyggeri i tæt-lav bebyggelse med ca. 350 boliger. Området skal derudover have funktioner, der kan supplere den omliggende bystruktur samt sikre forbindelser til de rekreative områder.
Erhvervskvarteret vest for Halland Boulevard
Området er udlagt som stationsnært kerneområde og kan udnyttes til erhverv med mange ansatte og besøgende.
Styrkelse af Høje Taastrup som regionalt knudepunkt
Deltage i en forsøgsordning for planlægning af stationsnære kerneområder ved stoppesteder langs en fremtidig BRT-linje gennem Høje Taastrup.
En løbende styrkelse af trafikbetjeningen af Høje Taastrup Station som regionalt knudepunkt.
Visionsplaner for bynær natur
Alle husstande i kommunens byområder skal inden for 1 km. have bynær natur med en visionsplan. I Høje Taastrup betyder det, at der udarbejdes visionsplaner for følgende områder: Hakkemosen, Kvartersparken Gadehave, Kilen i Kragehave samt Erik Husfeldts Vej.
Moderne boliger med fokus på funktionalitet og kvalitet
Indtil 1960’erne var det eneste, der eksisterede af den nuværende by, de to sammenvoksede landsbyer Høje Taastrup Landsby og Kragehave. De omkringliggende gårde og marker blev udpeget til ét af tre nye centre, der skulle absorbere Københavns forventede vækst. Byen blev herefter bygget i etaper med forskellige planidealer for øje. I 1960’erne og 1970’erne var fokus på trafikseparering og funktionsopdelt by. Dette kommer til udtryk med City2, Gregersens Kvarter og koncentrationen af tunge erhverv i transportcentret. Op gennem 1980’erne udblødes opdelingen af funktioner. En mere integreret by med både boliger og erhverv er i fokus som i Den Gule By. Med Torstorp vendes der i slutfirserne tilbage til 1970’ernes energivenlige tæt-lave principper og det funktionelle liv. Kvarteret er orienteret indad mod den gennemgående fælled og de centrale institutioner.
Godt fire ud af fem Høje Taastrup-borgere bor i de to store boligkvarterer Gregersens Kvarter og Torstorp, som udgør 80% af byens boligmasse. En stor andel af denne boligmasse er mindre boliger, og Høje Taastrup er den by i kommunen, hvor der bor flest enlige. Dette afspejles i byens fordeling af familiestørrelserne, hvor lidt over halvdelen er enlige uden børn og en femtedel er par uden børn. Høje Taastrup er samtidig kommunens yngste by, hvor kun hver tiende er over 65 år. Byens tre største aldersgrupper er 25-65 årige (57%), 6-16 årige (13%) og 17-24 årige (10%).
På grund af borgerprotester og den fortsatte udbygning af København blev byens volumen mindre end planlagt. De væsentligt færre boliger udfordrede markedet for detailhandlen og dermed udlejningen af de centralt beliggende detailhandelskvadratmeter. Derfor opleves centrale dele af byen mindre levende. Gennem boligudbygning i Høje Taastrup C, Gregersens Kvarter og på Rådhusgrunden er det planen at tilføre byen mere liv gennem indpasning af flere boliger. Disse omdannelser kan med kvalitet, byliv og funktionelle boliger med differentierede boformer tiltrække flere målgrupper som børnefamilier, singler og ældre.
Centrum i Høje-Taastrup Kommune og et center i regionen
Høje Taastrup har en større indpendling end udpendling. Dette gør, at byen i den normale arbejdstid har et forhøjet antal brugere, som studerer og arbejder i byen. Det stiller krav til infrastrukturen, der forbinder Høje Taastrup med offentlig transport, regionale veje og stier.
Høje Taastrup er godt forbundet til resten af kommunen, Hovedstadsområdet og resten af landet. Med bil tager det ca. 20 min. at køre til København. Fra Høje Taastrup Station afgår der et Intercity-, regional eller S-tog til København omkring 10 gange i timen på hverdage af 15-26 minutters varighed. Høje Taastrup er betjent af lokale og regionalbusser, der kører mange gange i timen og forbinder byen til resten af Hovedstadsområdet.
Den kollektive trafikbetjening af Høje Taastrup Station med regional og Intercitytog er dog udfordret af etableringen af Køge-Ringstedbanen. Kommunen arbejder derfor løbende på at få staten til at styrke togbetjeningen, som er vigtig for blandt andet mange af byens store virksomheder.
Høje Taastrupstien forbinder Høje Taastrup med Hedehusene, og Høje Taastrup har derudover mange interne forbindelser for cyklister og gående. Det giver de bløde trafikanter sikre muligheder for transport udenom det primære vejnet. Trafiksepareringen gør dog, at stiernes forløb er svære at aflæse udenfor den primære vejstruktur.
Byens udbygning øger behovet for gode infrastrukturelle forbindelser til hele Hovedstadsregionen. Derfor arbejdes der blandt andet for at etablere en BRT-linje fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Staten arbejder med en afklarende forundersøgelse af Ring 5. En supercykelsti Roskilde-København vil styrke forbindelserne for de bløde trafikanter.
Mellemrum og forbindelser med grøn kvalitet
De grønne strukturer i byen er præget af, at byen er blevet bygget i forskellige perioder. De tæt-lave bebyggelser Torstorp, bygget i årene omkring 1990 og Kragehave Vest, bygget i 2000’erne, har begge større gennemgående grønne kiler. Hvor Kragehave Vests grønne kile forbinder til Hedehusene og op til stationen, har Torstorp en mere indadvendt karakter. Støjvolde afskærmer for de store veje, der løber om Torstorp. Det store boligområde Gregersen Kvarter bærer præg af 1970’ernes tanker om lys og luft. Kvarteret har grønne plæner omkring boligbebyggelserne samt en gennemgående grøn kile, Gadehaveparken.
De store boulevarder i byen er planlagt med grønne strukturer, der understreger vejenes forløb, ligesom stiforløb er holdt i grønne strukturer. Den eneste blå struktur i byen er Hakkemosen, et større naturområde med oplevelser og aktivitetsmuligheder, som tiltrækker borgere fra alle dele af Høje Taastrup.
I udviklingen af byen kan der indføres grønne og blå kvaliteter, som forbinder kvartererne bedre. De grønne områder kan struktureres, så forbindelserne mellem dem og til det åbne land tydeliggøres samt kobler op til større rekreative områder som Hakkemosen. Så kan der sikres muligheder for et aktivt liv i det grønne - både i byen og i forbindelser ud af byen.
Høje Taastrup Nord
Høje Taastrup Nord består af Hakkemosen, det regionale fritidsområde og Teknologisk Institut. Området er omkranset af motorvejen mod nord, transportkorridoren mod vest, Roskildevej mod syd samt Hveen Boulevard mod øst. Hakkemosen er en af kommunens naturperler indeholdende vigtige historiske spor fra perioden med det tidligere Hakkemose Teglværk, natur samt lærings- og fritidsfaciliteter. Hakkemosen fungerer som Høje Taastrups store åndehul.
Den østlige del af kvarteret med Teknologisk Institut, Patentdirektoratet og lignende vidensvirksomheder indeholder mange arbejdspladser og understøtter byens profil som vidensby. Det regionale fritidsområde er reserveret til udvikling af større fritids- og kulturbyggerier med videre i en samlende grøn struktur. Dele af området er udviklet med en vindtunnel til skydive-simulering og en indendørs gokartbane.
Kragehave
Kragehavekvarteret udgøres af en sammenvoksning af de to landsbyer Kragehave og Høje Taastrup Landsby samt den tæt-lave bebyggelse Kragehave Vest. Kvarteret omkranses af Roskildevej mod nord, transportkorridoren Ring 5 mod vest, jernbanen mod syd samt Halland Boulevard mod øst. I landsbyerne har der været bebyggelser siden stenalderen. Den ældste nuværende bygning er Høje Taastrup Kirke, som blev bygget i frådsten i begyndelsen af 1100-tallet. Af de gamle huse, der endnu eksisterer, er præstegårdens stuehus og kuskelænge, samt to tidligere skoler fra 1740'erne og 1884. Udover Høje Taastrup Kirke og den katolske kirke findes der i kvarteret funktioner i form af Høje-Taastrup Gymnasium, Botilbuddet Frøgård Allé, Skt. Pauls Skole og Høje-Taastrup Kommunes Rådhus (dog kun frem til 2021). Nord for kirken er en fredet mark, der i sin tid blev reserveret til nødkirkegård og i dag har æstetisk værdi for udsynet omkring kirken. Øst-vest gennem kvarteret løber en grøn kile, der binder kvarteret sammen samt forbinder kvarteret med Hedehusene mod vest og stationsområdet mod øst.
Gregersens Kvarter – Gadehavegård, Gadevang, Olufsborg og Hallandsparken
Gregersens Kvarter består af fem boligområder: Gadehavegård, Gadevang, Olufsborg, Hallandsparken og den nordlige del af Den Gule By. Det er afgrænset af Roskildevej mod nord, Halland Boulevard mod vest, Hveen Boulevard mod øst og jernbanen mod syd. Kvarteret er opført fra 1960’erne til 1980’erne og består primært af etageboliger. Kvarterets centrum er Gadehaveparken, hvor institutioner og Ole Rømerskolen fordeler sig i og omkring. Over halvdelen af Høje Taastrups indbyggere bor i dag i Gregersens Kvarter. Der er en strategisk udviklingsplan for området, der ændrer udbuddet af boliger i Gadehavegård og introducerer nye funktioner, der skal etablere et uddannelses- og ungemiljø. Sidstnævnte del af udviklingsplanen kaldes Campusvisionen.
Høje Taastrup C – Den Gule By og City2
Høje Taastrup C består af den sydlige del af Den Gule By og City2. Kvarteret er afgrænset af jernbanen mod nord, Hveen Boulevard mod øst, Skåne Boulevard mod syd og Halland Boulevard mod vest. Kvarteret har en klar karréstruktur omkring et vejnet og har stor indpendling til de mange arbejdspladser. Stationen fremstår som et markant arkitektonisk element i centrum af hele byen, ligesom Den Gule By er et eksempel på postmodernistisk arkitektur fra 1980’erne. Parkstrøget samler kvarteret fra Høje Taastrup Boulevard til City2. Strøget er samtidig et regionalt trækplaster for skatere, da verdens længste skaterbane udgør centrum af parken. Parkstrøget er en del af udviklingsplanen for Høje Taastrup C, der skal fortætte området omkring med boliger i form af karréer samt række- og punkthuse, erhverv, detailhandel og offentlige institutioner, herunder det nye rådhus. For Den Gule By skal belysnings- og parkeringsstrategier skabe et mere imødekommende område.
Torstorp
Torstorp er afgrænset af Skåne Boulevard mod nord, Hveen Boulevard mod øst, Sydvej mod syd samt Halland Boulevard mod vest. Kvarteret består af parcelhuse, klyngehuse og rækkehuse med mindre gårdrum og er bygget i årene omkring 1990. I midten er Torstorp Skole, plejecentre og en stor åben fælled, som forbinder området øst-vest. Kvarteret fremstår som en enklave, da det er omgivet af større veje og boulevarder, som omfattende støjvolde skærmer kvarteret imod.
Høje Taastrup transportcenter og erhvervsområde
Dette transport- og erhvervsområde er afgrænset af jernbanen mod nord, Halland Boulevard mod øst, Sydvej mod syd og transportkorridoren mod vest. Området består af mange store virksomheder inden for blandt andet transport og logistik. I den nordlige del af området findes enkelte større domiciler. Der findes desuden et område med etageboliger. Der er let adgang via Ring 5 og jernbane. Ikke-bebyggede arealer er udlagt til stationsnært kerneområde til erhverv med mange ansatte og besøgende.