Voksende kulturarvsby med omkringliggende grønt landskab
Som en af de ældste stations- og industribyer i landet har byen en særlig identitet, da de kulturhistoriske træk af boligbebyggelser, industri- og håndværksbygninger, landsbysamfund, gadeforløb og grusgrav er bevaret. Hedehusene er omgivet af landbrugsarealer og åbent land, og i midten af byen ligger stationen og Hovedgaden, der udgør et centrum for hele byen. Det Grønne Loop binder bykernen sammen over jernbanen. Uden for byen i de tidligere grusgravsområder mod sydvest ligger det rekreative naturområde Hedeland.
Indbyggertallet i Hedehusene er steget de sidste 10 år, og der bor omkring 13.000 borgere (feb. 2021). Byen er dermed kommunens andenstørste by i 2020. Med en forventet udvidelse af boligkapaciteten på 2.848 boliger frem mod 2032 forventes indbyggertallet at stige til 20.000 frem mod 2033.
Hedehusene er en sammensmeltning af stationsby og omkringliggende landsbyer. Byen består overordnet af 6 kvarterer: Hedehusene vest, syd og nord, samt Hartmanns Kvarter, Baldersbrønde og Fløng. Hedehusene vest og nord fortæller historien om den industrielle by med blandt andet tidligere arbejderboliger fra 1800-tallet. Øst for er der vokset et industrikvarter op omkring landsbyen Baldersbrønde. Nord for Holbækmotorvejen er landsbyen Fløng udbygget med parcelhuse, grønne områder og institutioner. Hedehusenes bymidte fordeler sig gennem Det Grønne Loop i Hartmanns Kvarter og Hedehusene syd. Det Grønne Loop løber igennem Hovedgaden, byparken under jernbanen til Nærheden i Hedehusene syd og forbinder til broen og tilbage til Hovedgaden og stationen. I Hovedgaden findes detailhandel, bibliotek og restauranter og i byparken rekreative områder og kulturhuset Hedehuset. I parkens forlængelse findes kirken, Hedehusene Idrætscenter, det tyrkiske kulturhus, og i den nye bydel Nærheden ligger springcentret, byens skole Læringshuset og en dagligvarebutik. Nærheden forventes udbygget i 2025 med i alt 2.700 boliger. Den vestlige del af Hartmanns Kvarter udgøres af etage- og rækkehuse samt parceller. I den sydvestlige del af Hedehusene syd ligger et parcelhuskvarter og Hedehusene Idrætspark.
Frem mod 2033 arbejdes der med byfortætning, større sammenhæng på tværs af kvartererne og bedre kvalitet i byrum og boliger. Der skal arbejdes mere med fysiske og mentale forbindelser kvartererne imellem, stærke fælles faciliteter, der benyttes på tværs samt trygge og nemme veje til station, institutioner, indkøb, fritidsaktiviteter og natur.
| Styrker | Svagheder |
|
Omgivet af naturområder og åbne landskaber Hedeland er et unikt regionalt fritidsområde på kanten af Hedehusene. Byen er indgangen til Hedeland for mange udefrakommende Stærke lokale identiteter er forbundet til de enkelte kvarterer Tæt på både Roskilde og København Nærhed til kollektiv trafik og hovedfærdselsårer Hyggelige ældre boligkvarterer Byudvikling af Charlottekvarteret og det nye kvarter Nærheden Nyrenoveret plads ved stationen Industrikulturarven kan bruges i udviklingen af byens identitet Hovedgade med mulighed for handel og service og et godt placeret bibliotek Et aktivt fritids- og kulturliv med bl.a. idrætsfaciliteter, medborgerhus og bibliotek Det Grønne Loop er en ny grøn forbindelse, der forbinder bykernen på tværs af jernbanen Den nye bro over jernbanen Erhvervsområder med arbejdspladser i kanten af byen At byen er bygget op som en stationsby, der giver den en særlig historie og udtryk. Industribyen, syd for Nærheden, rummer bevaringsværdige bygninger med både boliger og erhverv |
Fysiske og infrastrukturelle barrierer mellem bydelene Nedslidte og funktionstømte bygninger og byrum omkring Hovedgaden Forholdsvis monofunktionel bymidte med store arealer til parkering og få boliger Byrummene inviterer ikke til ophold og møder på tværs Der er dårlige forbindelser mellem byen og Hedeland Støj fra jernbane, motorvej og Hovedgaden Relativ stor andel af familier på 1 til 2 personer sammenlignet med Høje-Taastrup Kommune som helhed
|
| Muligheder | Trusler |
|
Øgede investeringer i bymidten i takt med Hedehusenes udvidelse/Nærhedens realisering, som kan tilføre kvalitet i byggeriet Plads til fortætning og udvikling af nye byområder og de enkelte bydeles særkender Udbygning af boligudbud på tværs af behov og ændrede livssituationer, der kan gøre plads til generationsskifte og målrettede boliger efter livsvilkår Via omdannelse og udvikling af reserveområder er der mulighed for at få nye typer arbejdspladser og boliger til byen Tilflytningen kan medføre et øget kundegrundlag og derfor et bredere udvalg af faciliteter og handelsliv samt øget togbetjening Hedeland som lokal og regional attraktion og fortælling Sydvejs forlængelse til Brandhøjgårdsvej og Ring 5’s realisering kan på sigt aflaste trafik i Hovedgaden/Roskildevej |
Konjunktursvingninger, som kan bremse byudviklingen Konkurrence fra byudvikling og handelstilbud i hovedstadsregionen samt internethandel kan medføre butiksdød Ændringer i trafikbetjeningen kan medføre dårligere opkobling til Hovedstadsområdet |
Byrådet har igangsat følgende planer.
Nærheden
Nærheden er en ny blandet bydel med ca. 3000 boliger i tæt-lav og etagebebyggelse med skole, dagtilbud, klub og dagligvarehandel. Kvarteret er opkoblet på stationen og bymidten gennem Det Grønne Loop.
Charlottekvarteret
Udviklingsplanen for Charlottekvarteret sætter retningen for Hedehusenes bevægelseskvarter, som udbygger Det Grønne Loop ind i kvarteret med rekreative områder og faciliteter samt boligudbygning i tæt-lav bebyggelse. Det forventes, at der opføres 275 boliger.
Sundheds- og bevægelsesknudepunkt
Der arbejdes med udviklingen af et bevægelseshus ved Hedehushallen. Bevægelseshuset skal være et attraktivt og nytænkende mødested for borgere i hele Hedehusene med integrerede bevægelses-, sundheds- og fællesskabsfunktioner. Herudover skal bevægelseshuset være tæt koblet til Hedehusenes grønne loop og forbindelsen til Nærheden.
Hedehusene Bymidte
Udarbejdelsen af visionsplanen for Hedehusene Bymidte skal understøtte befolkningsudviklingen. Visionsplanen vil medvirke til at tiltrække målrettede investeringer i Hovedgaden, der medvirker til aktive byrum herunder en fortsættelse af Det Grønne Loop langs Hovedgaden samt give muligheder for fortætning med boliger, butikker og erhverv.
Hedeland Naturpark
Udviklingsplanen for Hedeland Naturpark har fokus på udviklingen af stærke landskabsoplevelser, tydelige ankomstpunkter og bedre koblinger til nærområderne.
Infrastruktur
Der arbejdes for Sydvejs forlængelse frem til Brandhøjgårdsvej samt forbedret trafikbetjening af Hedehusene. Derudover foretager staten en undersøgelse af forskellige linjeføringer for en evt. færdiggørelse af Ring 5.
Fra sammenvokset industriby og landsbyer til fremtidens provinsby
Hedehusene er en fortælling om et tidligere industrisamfund og har stadig bevaringsværdige fysiske præg og spor af den tidligere industri og arbejderboliger fra perioden 1890–1980. Byens karakter og identitet er præget af stationen, samt tidligere arbejderboliger og produktionsbygninger, herunder andelsmejeri og kaffesurrogatfabrik. Med den nye bydel Nærheden og de tidligere landsbyer Fløng og Baldersbrønde er Hedehusene i dag vokset sammen til en by med en varieret boligmasse fra forskellige perioder. Næsten halvdelen er parcelhuse, en tredjedel er etageboliger og en femtedel er rækkehuse eller dobbelthuse.
Andelen af familier på 1 og 2 personer er fra 2013 og til 2019 forøget en femtedel. Til sammenligning var stigningen for hele kommunen kun omkring en tiendedel. Dette kan hænge sammen med ændrede livssituationer og et forestående generationsskifte, da store dele af byens boligområder er opført på samme tid. Denne udvikling skal byudviklingen imødekomme ved at øge mobiliteten på boligmarkedet.
Smørhullet mellem København og Roskilde
Hedehusene ligger mellem Roskilde og Høje Taastrup og er forbundet til Hovedstaden med både Holbækmotorvejen, Roskildevej/Hovedgaden og som en stationsby på togstrækningen Roskilde-København. Med bil tager det omkring 30 min. at køre til København og et kvarter til Roskilde. Et regionaltog fra Hedehusene til København tager 20 min., til Roskilde tager det 7 min., og togene kører hver vej to gange i timen på hverdage. Hedehusene er forbundet med regionalbusser, der kører øst-vest og lokale busser, der kører nord-syd. Høje Taastrupstien forbinder Hedehusene med Høje Taastrup syd for Roskildevej og sikrer adgangen for gående og cyklister. Der findes ikke en tilsvarende sti til Roskilde, og bløde trafikanter må benytte Hovedgaden/Roskildevej.
Hedehusenes udbygning øger behovet for bedre infrastruktur til og fra byen, som kan aflastes ved Sydvejs forlængelse og Hovedstadens Ring 5. En eventuel S-togsforbindelse til Roskilde vil forbinde Hedehusene til resten af S-togsnetværket, men vil have konsekvenser for mulighederne for regional togbetjening. En supercykelsti Roskilde-København vil styrke forbindelsen til Hovedstaden for de bløde trafikanter.
Hedelandsbyen med industrihistorie
De grønne strukturer i byen er præget af, at byen er blevet bygget i forskellige perioder. Det meste af Hedehusene Nord blev anlagt i 1800-tallet, hvor fokus var på at give arbejdere et sted at bo – og altså ikke på, hvor vigtigt grønne områder og frisk luft er for mennesker. Dette fokus kom først omkring 1960, hvor parcelhusbebyggelserne, eksempelvis omkring landsbyen Fløng og andre steder i byen, blev bygget. Parcelhusbebyggelserne havde stisystemer og grønne områder, ligesom etagebyggerierne, der skød op i 1960’erne og 1970’erne, også havde grønne områder i deres umiddelbare nærhed.
Hovedstadens grønne ring er planlagt igennem, men er ikke tydeligt synlig i bymidten. Byen er omgivet af det åbne land med blå og grønne rekreative områder, herunder Fløngskoven og den regionale naturoplevelse Hedeland. Blå strukturer i nord udgøres af Fløng Gadekær og Kallerup Å, der løber langs østsiden af Fløng. I syd er søer og moser i Byparken og Nærheden omdannet til rekreative klimaløsninger med mere vilde blå strukturer som Sejlbjerg mose og Lille Vejleå. Disse blå strukturer er både værdifulde for biodiversiteten i området og som rekreative udflugtsmål.
Grønne strukturer følger motorvejen og jernbanen, og disse fungerer som faunapassager, der forbinder naturen fra øst til vest.
Stiforløbet Det Grønne Loop forbinder de bløde trafikanter med Hartmanns Kvarter, Nærheden og byens kernefunktioner. Byparken er centralt placeret i loopet og tilbyder et unikt blå-grønt åndehul. Langs parkens stier fortælles om byens kulturhistorie. Bynaturen er videreudviklet som rekreativt fundament i Nærheden og Charlottekvarteret.
I videreudviklingen af bymidten kan der indføres grønne og blå kvaliteter, som forbinder bynaturen som Byparken og Det Grønne Loop med det omgivende åbne land, herunder Hedeland og Fløngskoven. Hedelands udviklingsmuligheder fremgår af Hedeland Udviklingsplan, og Fløngskoven kan udvides ved at inddrage landbrugsjord.
Hedehusene vest
Hovedgaden vest er præget af store erhvervsområder, enkelte parcelhusområder samt et grønt område med tilhørende aktiviteter. Det ligger syd for jernbanen, vest for Brandhøjgårdsvej og øst for kommuneskellet ved Østre Vindingevej.
I dette område findes store arbejdspladser som eksempelvis Rockwool, MT Højgaard og logistikvirksomheden DSV. I det tidligere andelsmejeri er der i dag IT-virksomheder. De tidligere fabriksbygninger til den historiske virksomhed, Kaffesurrogatfabrikken Danmark, er omfattet af bevaringsbestemmelser og anvendes i dag af et kunstnerkollektiv. Syd for Roskildevej i den nordlige del af Hedeland ligger en rideskole og et værksted for veterantogsklubben. Nord for Roskildevej ved siden af Kaffesurrogatfabrikken ligger en øvebane for civilforsvaret.
Der er mulighed for opførelse af etageboliger i området ved Kaffesurrogatfabrikken.
Hedehusene syd – Nærheden og parcelhuskvarter
Hedehusene syd består primært af et kvarter med parcelhuse og rækkehuse samt den nye bydel Nærheden. Kvarteret er afgrænset af jernbanen mod nord, marker mod øst, Idrætsparken mod syd samt Brandhøjgårdsvej og Hedeland mod vest. De ældste dele af bydelen med kulturhistoriske interesser findes langs og øst for Reerslevvej og i Industribyen. Nyere parcelhuse samt rækkehusbebyggelse med blandt andet ældreboliger er opført sydøst for og vest for Reerslevvej op til Brandhøjgårdsvej. På det tidligere industriområde for blandt andet Hedehusene Teglværk syd for jernbanen samt et landbrugsareal øst herfor finder man den nye bydel Nærheden.
Kvarteret ligger tæt på rekreative områder og beskyttet natur som et større kolonihaveområde, en rideskole, Sejlbjerg Mose, Hedehusene Idrætspark og Hedeland. Industribyen, der ligger lige syd for Nærheden, er et særligt område med bevaringsværdige bygninger med både erhverv og boliger.
Nærheden rummer allerede blandede boligtyper, samt et springcenter. En af Danmarks største skoler, Læringshuset er opført. En butik ved et centralt byrum er opført. Det Grønne Loop med lommeparker og byrum binder området sammen med Charlottekvarteret og bymidten via to passager under og den nye bro over jernbanen.
Hedehusene nord – Området nord for Hovedgaden
Nord for jernbanen ligger Hedehusenes store parcelhusområder, som mod vest, nord og øst afgrænses af Holbækmotorvejen og mod syd af Hovedgaden og jernbanen.
Området er udbygget op gennem 1800-tallet med de ældste huse i området beliggende nærmest stationen. I et mindre område findes etageboliger fra 1960’erne. Op til motorvejen i øst ligger to mindre erhvervsområder og i vest endnu et erhvervsområde og et grønt område med en skydebane.
Nord for Hovedgaden ligger Hedehusene Skole i en ældre skolebygning med nyere tilbygninger. Anvendelsen til skole er ophørt som følge af den nye skole - Læringshuset – i Nærheden.
Hartmanns Kvarter – Charlottekvarteret og bymidten
Hartmanns Kvarter består primært af Hovedgaden, stationen og Charlottekvarterets almene etage- og rækkehus samt parcelhuse. Hartmanns Kvarter er omkranset af Hovedgaden mod nord, Baldersbuen og transportkorridoren mod øst samt jernbanen mod syd. Ved stationen findes blandt andet dagligvarebutikker, caféer, byens bibliotek, et lægehus samt en fredet gravhøj.
Stationsbygningen og de tilhørende bygninger har visuel og historisk værdi i kombination med stationspladsen, der fungerer som byens torv. Fra Hovedgaden ned mod Charlottekvarteret findes Byparken, Hedehuset, Ansgarskirken, et plejecenter, idrætshal, det tyrkiske kulturhus, Charlotteskolen, en dagligvarebutik og et motel.
Charlottekvarteret står over for en gennemgående forandring i form af byfortætning i de almene boligområder samt udviklingen af et bevægelsesknudepunkt med udgangspunkt i foreningslivet. Det Grønne Loop vil blive realiseret ved idrætsfaciliteterne i Charlottekvarteret og ved Hovedgaden.
Fløng
Fløng er den nordligste bydel i Hedehusene. Fløng afgrænses af Nørreled mod nord, Østerled mod øst, Holbækmotorvejen mod syd og Vesterled mod vest. Området består primært af fritliggende parcelhuse, men der er en del rækkehuse og gårdhavehuse samt enkelte etagehuse. Omkring kirken findes den oprindelige Fløng landsby. I den sydlige del af Fløng ud mod motorvejen ligger mindre erhvervsejendomme med tilknyttet beboelse. Bydelen har to parker, et lokalcenter med dagligvarebutik, skole, plejehjem og kirke med Sognets hus samt et forsamlingshus. De rekreative områder Fløngskoven og Kallerup Å omgiver kvarteret mod nord og øst. Der er overvejelser om opførelse af seniorboliger i den nordlige del af Fløng.
Baldersbrønde
Baldersbrønde består af den gamle Baldersbrønde landsby, der er omgivet af et industriområde. Kvarteret er afgrænset af Holbækmotorvejen mod nord, Baldersbuen mod øst og Roskildevejs motorvejstilkørsel mod syd og øst. Landsbyen, der er en typisk fortelandsby, har overvejende ældre fritliggende huse opført i traditionel stil og flere bindingsværkshuse. I 1980’erne er der opført dobbelthuse. Et beplantningsbælte afskærmer landsbyen mod industriområdet.
Hjørnet mellem trafikkorridoren og Holbækmotorvejen er med Fingerplan 2019 udlagt til transport- og distributionserhverv, og der er dermed mulighed for at industriområdet kan udvides.