Skovrejsning

Høje-Taastrup Kommune er en relativt skovfattig kommune. I den østlige del af kommunen ligger en lille del af Vestskoven, i den sydlige del finder man Egeskoven og den nye skov Solhøj Fælled er begyndt at tage form. Herudover er Fløng Skov og Snubbekorsskoven nye offentlige skove i kommunen. Der er de sidste 10 år plantet ca. 100 ha ny skov i kommunen.

Skovene øger borgerens mulighed for at opleve naturen. Her vil der være mulighed for mange friluftsaktiviteter samtidig med, at man kan opleve 'skovens dybe stille ro'. Især bynære skove er meget besøgte og har en stor og alsidig rekreativ værdi.

Skovrejsning er en effektiv måde at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer på, da det kan bidrage til binding af CO₂ og være med til at fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv.

Kommunen har et ønske om, at skovarealet udvides og arbejder aktivt for at få etableret varierede skove i kommunen i samarbejde med Skovrådet.

Staten har et langsigtet ønske om at øge skovarealet, så skovlandskaber kommer til at dække 20-25 % af Danmarks areal. Det er i tråd med Høje-Taastrup Kommunes ønske om mere skov med rekreative muligheder for kommunens borgere samtidig med, at skovrejsning understøtter kommunens klimamål og ønsker om at styrke biodiversiteten samt at beskytte grundvandet. Kommuneplanen udpeger derfor en række områder til skovrejsning – i alt ca. 1.100 ha svarende til knap 14 % af kommunens samlede areal.

Udpegningerne er et udtryk for, hvor kommunen ud fra en samfundsmæssig betragtning vurderer, at det er bedst at placere ny skov. Kommuneplanen indeholder derfor retningslinjer som skal sikre, at der så vidt muligt ikke etableres anlæg eller andet, der kan forhindre skovrejsning inden for de udpegede skovrejsningsområder på længere sigt. Der vil for eksempel efter en konkret vurdering kunne etableres solenergianlæg, da de kun forventes at have en levetid på ca. 30 år, og skovrejsning har et langsigtet perspektiv.

Kommunen kan ikke pålægge en privat grundejer at rejse skov, da skovrejsning bygger på et princip om frivillighed. Eksisterende arealanvendelse for eksempel til landbrugsformål kan fortsætte som hidtil, selvom om arealet er udpeget som positivområde for skov.

Skovrejsning inden for positivområder og i de øvrige landområder er uanset kommuneplanens udpegning underlagt anden lovgivning, herunder beskyttelseshensyn i Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven, og det skal i forbindelse med den konkrete planlægning af nye skove sikres, at skovene etableres i overensstemmelse hermed.

Høje-Taastrup Kommune arbejder aktivt for at etablere mere skov i kommunen blandt andet gennem samarbejdsprojekter med Naturstyrelsen, vandforsyningsselskaber og andre relevante samarbejdspartnere som for eksempel spildevandsselskaber, energiselskaber, ngo’er, boligområder, landmænd eller private fonde.

I Kommuneplan 2021 udlægges der et nyt skovrejsningsområde på 57 ha nord for Marbjerg ud fra et ønske om at skabe en større sammenhængende skov fra Fløngskoven i øst forbi Marbjerg med sammenhæng til skovrejsningsområdet i Roskilde Kommune og Himmelev Skov.

Der er også områder i kommunen, som er meget sårbare overfor skovrejsning for eksempel på grund af landskabelige, biologiske eller kulturhistoriske interesser. Der er således udpeget en række områder i kommuneplanen, hvor skovrejsning er uønsket.

Baggrunden for udpegningen er blandt andet at sikre værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder, fremtidige byudviklingsområder samt områder, der er udlagt til transportkorridor. I udgangspunktet er hele transportkorridoren udpeget som skovrejsning uønsket, der er dog enkelte områder, som i dag er fredskov, som ikke er udpeget. 

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov. I særlige tilfælde kan kommunen give dispensation, hvis det ikke er i strid med andre interesser, og der er væsentlige forhold, der taler for en dispensation.

I Kommuneplan 2021 er der sket enkelte nye udpegninger af skovrejsning uønsket. For at sikre den åbne sammenhæng mellem den østlige del af Sengeløse og mosen nord for, der både har en landskabelig og kulturhistorisk værdi, er kilen mellem bebyggelsen og mosen udlagt til skovrejsning uønsket. Området langs Spang Å udpeges i denne kommuneplan til særligt værdifuldt landskab. For at sikre oplevelsen af ådalen og de landskabelige værdier omkring Spang Å er de eksisterende udpegninger til skovrejsning uønsket i området suppleret med et mindre areal langs åen. Desuden er arealer inden for det fremtidige byområde vest for Fløng udpeget til skovrejsning uønsket af hensyn til de fremtidige byudviklingsinteresser.

Drikkevand

Høje-Taastrup Kommune ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og det er derfor ekstra vigtigt at beskytte grundvandet. Skovrejsning er en effektiv måde, fordi der i skovdrift kun bruges få eller ingen miljøfremmede stoffer. Samtidig er fredskovspligtig skov sikret varigt som skov. Et væsentligt formål med de udpegede skovrejsningsområder er derfor at sikre grundvands- og drikkevandsressourcen. Skovrejsningen ved Solhøj Fælled er et fælles projekt mellem Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner, HOFOR og staten for at sikre grundvandsressourcen ved Solhøj Kildeplads.

Klima

Træer optager kulstof fra atmosfæren som en del af fotosyntesen, og de kan lagre det i mange hundreder år. Kulstoffet findes i træets løv, grene, stamme og rødder. Hvor meget afhænger af en række forhold, herunder skovens træarter, alder, jordbundsforhold og områdets tidligere anvendelse. Unge skove er generelt bedre til at optage CO₂ end ældre skove, fordi der er stor tilvækst, og der findes ikke gammelt ved, som nedbrydes og frigør CO₂.  

Mere skov er således et element i at nå kommunens mål om at være CO₂ neutral i 2050.

Biologiske, landskabelige og kulturhistoriske interesser

Der bør lægges vægt på, at nye skovområder forbinder eksisterende natur- og skovarealer, så områderne kan være med til at skabe og styrke det grønne netværk, og derved fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv og samtidig udgøre gode friluftsområder for befolkningen. De nye skove bør desuden have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer.

Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder med mere. Eventuelle fredninger skal ligeledes overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare overfor dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster.

Skovområder, der drives med konventionel skovdrift, vil ofte være ensformige og artsfattige. Kommunen ønsker at fremme naturnær skovdrift, som er en mere robust skovdyrkningsform, der tager højde for storme, sygdomsangreb, biodiversitet, klimaændringer med videre. Driftsformen fremmer den biologiske mangfoldighed, de landskabelige forhold og skovens stabilitet. Her er der naturlige våde områder, fri dynamik og uforstyrret jordbund uden jordbearbejdning, sprøjtemidler og gødning. Kommunen arbejder derfor for at etablere en mere naturnær skovdrift i de kommunale skove.

Rekreative muligheder

Skove rummer store rekreative muligheder for borgerne. I skovområderne vil der, hvor muligt kunne etableres rekreative områder og friluftsfaciliteter i samspil med naturen.

Se mere under friluftsliv her.

Efter bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur skal ejere eller brugere, som ønsker at etablere skov, forinden skovetableringen anmelde eller - i de særlige uønskede skovrejsningsområder - ansøge kommunen om tilladelse til at rejse ny skov. Kommunen kan kun tillade skovrejsning i uønskede skovrejsningsområder, hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.

Uanset udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper og beskyttelseslinjer eller Museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder samt Vandløbslovens bestemmelser om bræmmer og rørlagte vandløb.

Ifølge VVM-reglerne skal skovrejsningsprojekter screenes. Hvis mere end 30 ha ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket, er skovrejsningen VVM-pligtig.

Omkring Roskilde Lufthavn gælder der højderestriktioner af hensyn til indflyvningen til lufthavnen, hvor Trafik, Bygge og Boligstyrelsen er myndighed på området.

Skovrejsningsprojekter inden for vejbyggelinjen til Holbækmotorvejen kræver dispensation fra Vejdirektoratet.