2.10.1 For hele landområdet gælder, at kulturhistoriske spor og elementer i videst muligt omfang skal bevares.
Værdifulde kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske bevaringsværdier
2.10.2 Inden for de udpegede værdifulde kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske bevaringsværdier skal de karakteristiske kulturhistoriske helheder og enkeltelementer bevares.
2.10.3 Inden for de udpegede områder må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at forringe de kulturhistoriske værdier eller muligheden for at styrke eller genoprette disse værdier. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturhistoriske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
2.10.4 Inden for de udpegede områder, der samtidig er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete kulturværdier i området.
2.10.5 Inden for de udpegede områder skal der som udgangspunkt sikres offentlig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for særligt sårbare områder.
Kirkeomgivelser
2.10.6 Inden for de udpegede kirkeomgivelser må byggeri, anlæg og skovplantning kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.
Redegørelse
Høje-Taastrup Kommune vil sikre:
- at de kulturhistoriske spor i landområdet beskyttes, bevares og i videst muligt omfang styrkes.
Kommuneplanens retningslinjer vedrørende kulturhistorie i landområdet er udarbejdet på baggrund af Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 15 for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier.
I den fysiske planlægning, udvikling og bebyggelse af kommunen skal de kulturhistoriske værdier som udgangspunkt bevares.
Formålet med retningslinjerne er at sikre, at fortidsminder, bevaringsværdier, kulturmiljøer og andre kulturhistoriske enkeltelementer bevares, så befolkningen kan opleve, hvordan samfundsudviklingen har haft indvirkning på omgivelserne og landskabet.
Der skal fortsat være plads til ny udvikling, men den fremtidige udvikling skal ske med respekt og forståelse for den kulturhistorie, der er knyttet til det enkelte sted for at sikre den fælles kulturarv. I landområdet er det dog ikke hensigten, at der kan ske ændringer, der forringer beskyttelsesinteresserne inden for de udpegede områder og bevaringsværdier. Endelig kan kulturhistoriske værdier bidrage til at understøtte de enkelte områders særlige karakter og identitet.
Kommuneplanen indeholder derfor udpegninger til værdifulde kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske bevaringsværdier. Udpegningerne og betegnelserne stammer fra tidligere regionplaner.
Herudover er en række kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdier, bygge- og beskyttelseslinjer beskyttet og fastlagt gennem anden lovgivning, planlægning eller fredninger. Disse skal respekteres ved planlægning og administration.
Landsbyerne er også en væsentlig del af den kulturhistoriske fortælling i kommunen. Læs mere under bymønster her.
Værdifulde kulturmiljøer
Værdifulde kulturmiljøer er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Værdifulde kulturmiljøer betegner således en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcerne for eksempel en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Eksempler på værdifulde kulturmiljøer kan være landsbyejerlav, husmandsudstykning, herregårdslandskab, industrimiljø med videre.
I Høje-Taastrup Kommune er der udpeget to værdifulde kulturmiljøer, et ved Soderup og et ved Lille Vejle Å. Soderup er udpeget på baggrund af landsbyens velbevarede vejstruktur, gårde og forte og dens placering i landskabet, der underbygger den oprindelige oplevelse af landsbyen. Kulturmiljøet Lille Vejle Å er en del af et større værdifuldt kulturmiljø, hvor hovedparten ligger i Ishøj Kommune. Det vidner blandt andet om historisk forskellige levevilkår lige fra livet på godset til dagliglivet i husmandsrækkerne i Stærkende.
Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier
De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels områder med synlige spor fra oldtid til nyere tid som for eksempel stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og herregårde, og dels områder hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. For at sikre disse værdier og samspillet med det omgivende landskab indeholder kommuneplanen en række områder med kulturhistoriske bevaringsværdier i det åbne land. Som eksempler kan nævnes området mellem Hedehusene sydøst og Transportcentret og området mellem Porsemosen og St. Vejleå, der er af kulturhistorisk interesse med spor fra oldtiden. Godset Katrinebjerg og arealerne omkring det er udpeget som landskab af nyere kulturhistorisk interesse.
Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk arv, der rækker mere end 800 år tilbage. De er dermed nogle af landets ældste bygninger.
Kommuneplanens retningslinjer udpeger desuden kirkeomgivelser, hvor der skal tages særlige hensyn til kirkens placering i landskabet, indblikket til kirken og kirkens visuelle placering i forhold til baggrund med videre. Læs om udpegningsgrundlaget her.
Ved mange kirker er der desuden tinglyst fredninger for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri med mere, de såkaldte Exnerfredninger.
Naturbeskyttelsesloven fastlægger kirkebyggelinjer, der betyder, at der ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Planlægges der for vindmøller inden for en afstand i forhold til kirker på 28 gange møllens totalhøjde, skal der ved planlægningen redegøres særskilt for påvirkningen af kirken.