Fritidsanlæg

Formålet med retningslinjerne er at muliggøre etablering af et begrænset antal fritidsanlæg i landzonen for på den måde at understøtte fritidsforeningslivets udviklingsmuligheder i landzonen. Planlægningen skal derved supplere det udbud af fritidsmuligheder, som er i byerne.

Større fritidsanlæg i landzone er anlæg som ikke har bymæssig karakter, og som traditionelt placeres i landzone. Det omfatter eksempelvis ridecentre, klatreparker, golfbaner, discgolfbaner, spejderhytter og lignende. Fritidsanlæg med bymæssig karakter er eksempelvis sportshaller, friluftsbade og hotellignende overnatningsanlæg. Disse kan ikke placeres i landzonen. Anlæggene må ikke give anledning til egentlige støjgener, og kommuneplanen indeholder særskilte retningslinjer for støjende fritidsanlæg.

Retningslinjerne skal desuden sikre en hensigtsmæssig placering af de større fritidsanlæg i landzone og sikre, at de tilpasses omgivelserne bedst muligt i forhold til afskærmning, udformning og placering. Større fritidsanlæg skal derfor placeres under hensyntagen til, at eksisterende landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes, og at der tages hensyn til øvrige planinteresser.

Ofte vil en række af de planmæssige udpegninger ikke give mulighed for placering af et større fritidsanlæg, og i praksis vil der derfor være begrænsede muligheder for placering af sådanne anlæg i det åbne land. Men da større fritidsanlæg kan have vidt forskellig karakter og omfang, kommer det altid an på en konkret vurdering af anlægget og placeringen. Eksempelvis vil det typisk være mindre indgribende for et område at placere en mindre spejderhytte eller en discgolfbane end et større ridecenter, som oftest vil fremstå noget mere markant i landskabet. Som hovedregel bør nye anlæg placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i nærhed af offentlige transportmuligheder.

Mindre fritidsanlæg kan etableres på baggrund af en landzonetilladelse, men større anlæg eller anlæg som på anden måde må forventes at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne, vil være lokalplanpligtige.

I forhold til Kommuneplan 2014 er der ikke længere udpegninger til større fritidsanlæg. I Kommuneplan 2014 var udpegningerne inddelt i zone 1 og 2, hvor det henholdsvis var muligt og ikke muligt at placere større fritidsanlæg. Det er kommunens vurdering, at udpegningerne i Kommuneplan 2014 var misvisende og opstillede forkerte forventninger til, hvad kommunen kan godkende. Zone 1 var en positiv zone, men omfattede eksempelvis større områder med landskabelige og naturmæssige værdier, hvor kommunen aldrig kunne tillade etablering af nye større anlæg.

I Kommuneplan 2021 er der ikke udpegninger til områder, hvor der kan etableres større fritidsanlæg. Der er i stedet udarbejdet nye retningslinjer, der sikrer, at der ved en konkret ansøgning skal ske en konkret vurdering af, om anlægget kan godkendes. I praksis vil der være meget begrænsede muligheder for etablering af større nye anlæg i landzonen, da hovedparten af landzonen er omfattet af udpegninger, som vil være i strid med sådanne større anlæg. Men da de omfattede fritidsanlæg desuden kan være meget forskellige af størrelse og karakter, vil mulighederne for indpasning og dermed også godkendelse også være forskellig.

I Kommuneplan 2014 var der udpeget en zone til lokale bynære friluftområder defineret som områder i en afstand af 1 km fra byzonen. Denne videreføres ikke, da planlægning for større fritidsanlæg i umiddelbar nærhed af bygrænsen er i strid med planlovens formål om at sikre en klar afgrænsning af land- og byzone.

Flere områder i Høje-Taastrup Kommune er belastet af støj. Det gælder særligt land- og byzoneområder nær motorvejene og jernbanen, som gennemskærer kommunen. Der findes desuden flere støjende fritidsanlæg i kommunen, som ligeledes giver anledning til støjgener, herunder to skydebaneanlæg, en motocrossbane og en modelflyvebane.

Formålet med retningslinjerne er, at landzonen ikke påvirkes yderligere af uønsket støjbelastning. Derfor skal områder i landzone som udgangspunkt friholdes for nye støjende fritidsanlæg. Kun hvis anlæggene placeres i allerede støjbelastede områder, og det kan påvises, at de ikke medfører en væsentlig øget støjbelastning af omgivelserne, kan et nyt støjende anlæg tillades.

Nye støjende fritidsanlæg skal altid placeres ud fra en konkret vurdering i forhold til støjpåvirkningen, omkringliggende rekreative interesser samt øvrige kommuneplaninteresser såsom nye boligområder og andre udpegninger. Der kan dog være sikkerhedsforhold og lignende i forbindelse med lufthavnsarealer, som hindrer lokaliseringen af konkrete friluftsanlæg. Uanset om de støjende fritidsanlæg placeres i landområdet eller byzone, skal de vejledende grænseværdier for støj overholdes samt sikre eventuelle andre tilladelser.

Eventuel placering af støjende fritidsanlæg i de grønne kiler og inden for transportkorridoren skal være i overensstemmelse med Fingerplanens bestemmelser. Inden for de indre grønne kiler kan der kun placeres anlæg på områder, der er støjbelastede, og som ikke kan støjbeskyttes. Transportkorridoren kan udelukkende anvendes til anlæg med begrænsede bygninger eller midlertidige anlæg. Læs mere om de grønne kiler her og transportkorridoren her.

I kommuneplanen udlægges der ikke konsekvensområder omkring de støjende anlæg, da Høje-Taastrup Kommune vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt, at anlæggene reguleres i henhold til miljølovgivningen, og at der foretages en mere konkret vurdering ved ny bebyggelse og byudvikling.

Kommuneplan 2014 inddelte landområdet i forskellige zoner. For at forsimple bestemmelserne er zonerne ikke videreført i Kommuneplan 2021, men placering af støjende fritidsanlæg skal derimod ske på baggrund af en konkret vurdering i forhold til beskyttelses- og planinteresser.

Støttepunkterne i landområdet skal fremme det almene friluftsliv og omfatter mindre anlæg såsom motions- og legepladser, mindre toiletbygninger, informationsposter, mindre udlejnings- og udskænkningssteder og lignende. Støttepunkterne indebærer kun beskedne anlæg. 

Retningslinjerne skal sikre at støttepunkter bedst muligt indpasses i forhold til omgivelserne, og at de placeres med steder ved god stiadgang. Større støttepunkter, såsom udlejnings- og udskænkningssteder, kan kun i særlige tilfælde placeres i landområdet, og bør hovedsageligt placeres hvor det også er muligt at komme til med offentlig transport. For at begrænse bebyggelsen i det åbne land kan støttepunkterne med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller i tilknytning til eksisterende fritids-, kultur- eller overnatningsanlæg.  

Det er i stigende grad blevet populært at overnatte under åben himmel, og flere og flere benytter sig af mulighederne for primitiv overnatning i shelters. Her spiller særligt de offentlige skove- og naturområder en væsentlig rolle. I Høje-Taastrup Kommune er det muligt at overnatte i shelters i Fløngskoven, Hakkemosen, Vestskoven, Snubbekorsskoven og i Røjlegrøften Naturpark. Kommunen vil i overensstemmelse med Natur- og Friluftspolitikken og Friluftsstrategien 2021-2028 arbejde videre med at skabe nye muligheder for at overnatte i shelters og styrke de eksisterende muligheder. Kommuneplanens retningslinjer understøtter dette.

Nye shelterpladser skal placeres strategisk i forhold til det eksisterende stinet, for eksempel i tilknytning til de rekreative ruter. Læs mere under Friluftsliv her.

Kommuneplanen giver endvidere mulighed for etablering af primitive teltpladser i landområdet på steder, hvor det ikke skader naturen, landskabet eller de kulturhistoriske værdier. En primitiv teltplads giver mulighed for korte ophold – som hovedregel 1 til 2 dage, og der kan kun være få telte ad gangen. Der etableres som udgangspunkt ikke anlæg i forbindelse med primitive teltpladser. Der vil dog i nogle tilfælde kunne etableres et multtoilet eller lignende i overensstemmelse med retningslinjerne for støttepunkter.

Hedeland Naturpark er et stort natur- og friluftsområde, hvor der udover mulighederne for etablering af primitiv overnatning også kan placeres et feriecenter i overensstemmelse med Fingerplanens bestemmelser.

Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver) i overensstemmelse med Kolonihaveloven. Kommuneplanen sikrer, at kolonihaverne fortsat kan være en væsentlig del af befolkningens muligheder for rekreation. Kolonihaverne har desuden til formål at give borgere, der blandt andet bor i etageboligbebyggelse, mulighed for egen have i nærheden af deres bolig i byen.

I overensstemmelse med Kolonihaveloven må havelodder i gennemsnit ikke være større end 400 m² og der må opføres bebyggelse på ejendommen til opbevaring og eventuelt dag- og natophold. Det er krav om, at der i sommerperioden skal være offentlig adgang til veje og stier i kolonihaveområder etableret efter 2001. Det er et særligt formål med Kolonihaveloven at sikre, at områderne fastholdes som en væsentlig del af bybefolkningens rekreations- og fritidsmuligheder, og at områderne ikke anvendes til helårsbeboelse. I lokalplanlægningen kan der fastsættes bestemmelser om, at bebyggelsen ikke må anvendes til helårsbeboelsen, men at der eventuelt er mulighed for overnatning en del af året. Krav til bebyggelsens omfang og udtryk bør ligeledes afspejle kolonihavernes almene rekreative anvendelse for at undgå, at områderne udvikler sig og får karakter af sommerhusområde eller helårsbeboelse.

De eksisterende kolonihaveområder i Høje-Taastrup Kommune er meget attraktive bynære fritidsområder, som benyttes af både kommunens borgere, såvel som borgere fra nabokommunerne. Langt størstedelen af kolonihaverne er overnatningshaver, hvor det er tilladt at overnatte i sommerperioden. Kommunen har kun få egentlige daghaver, hvor bebyggelsen typisk er begrænset til mindre skure, drivhuse og lignende. Retningslinjerne skal sikre, at nye kolonihaver etableres som daghaver, da de typiske vil være mere tilgængelig for en større del af befolkningen, og bør som udgangspunkt placeres i byområdet eller i den umiddelbare nærhed. De nye daghaver skal indgå i den overordnede grønne struktur og stinetværk.

For at sikre, at daghaver ikke udvikler sig til kolonihaver med overnatning, er der med Kommuneplan 2021 indsat en retningslinje for bebyggelsens størrelse. Her kan der generelt kun opføres et skur på maksimalt 10 m² og et drivhus i en let konstruktion.