Tekniske anlæg

I overensstemmelse med Fingerplan 2019 skal de eksisterende og reservationer til mulige fremtidige overordnede energiforsyningsanlæg respekteres.

I Høje-Taastrup Kommune er der flere eksisterende overordnede energiforsyningsanlæg. Det drejer sig om højspændingsluftledning på 132 kV og 400 kV, højspændingsjordkabel på 400 kV samt to hovedtransmissionsledninger for naturgas. De er primært beliggende i transportkorridoren, dog undtaget højspændingsluftledningerne på 132 kV.

Omkring hovedtransmissionsledningerne for naturgas er der en række sikkerhedsafstande, der har betydning for planlægningen og landzoneadministrationen i nærheden af ledningerne. 

Ved placering af høje objekter omkring højspændingsanlæg er der fastsat en respektafstand, jf. Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg (BEK nr. 1112 af den 18/08/2016). 

Ud over de eksisterende overordnede forsyningsanlæg skal der reserveres areal til et højspændingsjordkabel. Linjeføringen er endnu ikke fastlagt og er derfor principiel.

Kommunen er forpligtet til at udpege egnede lokaliteter til placering af biogasanlæg, men da Kommunen ikke har et tilstrækkeligt stort og økonomisk bæredygtigt landbrug til at understøtte biogasanlæg, frafalder denne pligt.

I Høje-Taastrup Kommune er der et anlæg til modtagelse af ren og lettere forurenet jord. Forurenet jord anvises derimod til anlæg i andre kommuner, områdeklassificerede arealer, kortlagte ejendomme og vejarealer. Kommunen vurderer og behandler ansøgninger omkring genanvendelse af jord, og om uforurenet eller lettere forurenet jord kan anvendes til anlægsprojekter.

Der udpeges ikke konkrete lokaliteter i kommuneplanen til nye anlæg til genanvendelse af jord. Nye anlæg kan derimod placeres ud fra en konkret vurdering ud fra grundvandsinteresser, beskyttelsesinteresser og andre kommuneplaninteresser.

Forurenede grunde bliver kortlagt af Region Hovedstaden på to vidensniveauer. Kortlægges et område på vidensniveau 1 (V1) betyder det, at der er kendskab til aktiviteter, som kan have været kilde til jordforurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er faktisk viden om, at der er forurening på grunden. Kortlægningen medfører, at ejendommens anvendelse ikke må ændres uden tilladelse. Derudover er byzonen klassificeret som et område, der kan være lettere forurenet, og jordflytning herfra skal anmeldes til kommunen.

Region Hovedstaden fastlægger indsatsområder i forhold til forurenede grunde ud fra grundvandsinteresser, naturinteresser, overfladevand og områder med følsom anvendelse for at sikre menneskers sundhed. Inden for indsatsområderne prioriterer Regionen kortlagte grunde til undersøgelse, afværge eller oprydning. Høje-Taastrup Kommune ligger i Regionens indsatsområde 1 i forhold til grundvandsbeskyttelse, og hele kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

Der er ingen kystnære områder i kommunen, og der er derfor ikke mulighed for at etablere egentlige deponeringsanlæg.

Høje-Taastrup Kommune samarbejder med Vestforbrænding og AV-miljø, der driver affaldsforbrænding- og deponeringsanlæg. I kommunen er der placeret behandlingsanlæg for affald og genbrugsmaterialer.

Nogle anlæg er placeret i tidligere eller nuværende grusgrave. En række af disse grusgrave retableres i de kommende år og vil derfor samtidig blive lukket ned. Fremtidig placering af sådanne anlæg forudsætter, at der tages vidtgående hensyn, så forureningsmæssige gener undgås.

Der udpeges ikke konkrete lokaliteter i kommuneplanen til nye anlæg til affaldsbehandling. Nye anlæg kan derimod placeres ud fra en konkret vurdering ud fra grundvandsinteresser, beskyttelsesinteresser og andre kommuneplaninteresser eller overordnede hensyn.

Omkring anlæg til affaldsbehandling kan der særligt opstå miljøkonflikter som følge af tung trafik, støv og lugt. Der skal derfor sikres en passende afstand mellem anlæggene og miljøfølsom anvendelse. Der fastsættes ikke konkrete afstandskrav, men afstandskrav skal tage udgangspunkt i ‘Håndbog om miljø og planlægning’.

Store vindmøller må kun opstilles inden for områder, der er udpeget i kommuneplanen, mens husstandsvindmøller kan opstilles på baggrund af lokalplanlægning eller landzonetilladelse. Der udpeges ikke områder til store vindmøller i Kommuneplan 2021.

Store vindmøller

I forbindelse med Kommuneplan 2014 blev mulighederne for opstilling af store vindmøller undersøgt. Undersøgelsen blev foretaget ved en kortlægning af mulige arealer i forhold til afstandskrav, beskyttelsesinteresser og andre planmæssige interesser. I Kommuneplan 2014 blev der udpeget en mulig placering for én vindmølle i Transportcentret. Området var dengang ubebygget, og der er senere opført flere bygninger på området, der gør det svært at opføre en vindmølle med respekt for afstandskrav til jernbane samt bygninger. Der udpeges på den baggrund ikke områder til store vindmøller i Kommuneplan 2021.

På Vindmøllegrunden ved IKEA er der dog i lokalplan 1.10.15 mulighed for opstilling af én vindmølle med en totalhøjde på 80 meter, når dette kan ske i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Husstandsvindmøller

Husstandsvindmøller omfatter små enkeltstående vindmøller med en navhøjde på op til 15 meter og en totalhøjde på op til 25 meter. Totalhøjden måles fra vingespids, når den er højest oppe, til terræn.

Opstilling af husstandsvindmøller kan kun ske ved en landzonetilladelse eller lokalplan. Ved opstilling af husstandsvindmøller skal der foretages en konkret vurdering i forhold til hensyn til nabobeboelse og øvrige interesser i det åbne land, herunder hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt råstofindvinding og jordbrug. Opstilling af vindmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder forudsætter, at projektet ikke vil skade områdets dyre- og planteliv.

Da husstandsmøller ikke påvirker omgivelserne på samme måde som de store vindmøller, er de undtaget fra vindmøllecirkulærets krav om opstilling i grupper og krav om afstande i forhold til nabobeboelse.

Det skal sikres, at radiokæder, der indgår i regional, interregional eller international telekommunikation, ikke forstyrres. Husstandsvindmøller med en totalhøjde over 20 meter kan forstyrre transmissionen af radiosignaler. Som hovedregel skal der holdes en afstand på 200 meter fra overordnede radiokædeforbindelser til vindmøller. Ved placering af vindmøller ved radiokædeforbindelser skal tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om vindmøllerne kan forstyrre forbindelsen.

Opstilling af husstandsvindmøller skal overholde afstandskrav til overordnede veje i overensstemmelse med 'Vejledning om planlægning for tilladelse til opstilling af vindmøller' udarbejdet af Naturstyrelsen fra 2015.

Som følge af udfasning af fossile brændstoffer vil efterspørgslen på vedvarende energi øges. Da der ikke er egnede arealer til store vindmøller i kommunen, vil det være udbygning med solenergi, hvor Høje-Taastrup Kommune kan bidrage til den grønne omstilling. Klimaplan 2030 har et samlet mål om 200 MW solceller i 2050 med et delmål på 120 MW i 2030.

For at opnå byrådets mål, er det afgørende, at kommuneplanen giver mulighed for placering af solenergianlæg på terræn samt på bygninger. Etablering af anlæggene kan blandt andet give anledning til gener ved refleksioner samt påvirkning landskabets karakter. Placeringen skal tage hensyn til landskabsinteresser, øvrige beskyttelsesinteresser eller anden anvendelse, der er uforeneligt med anlæggene.

Det er muligt at placere anlæggene inden for områder udpeget til skovrejsning ønsket, da solenergianlæg som udgangspunkt er midlertidige anlæg og derved ikke til hinder for, at der senere kan etableres skov. Områder udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder er også medtaget som mulig placering, da stort set al jorden i Høje-Taastrup Kommune er god landbrugsjord. Kommuneplanen giver mulighed for, at Kallerup Grusgrav kan anvendes til placering af solenergianlæg. Læs mere under råstoffer her og læs mere under natur her.

Større solenergianlæg i det åbne land kræver udarbejdelse af en lokalplan. For at sikre de omkringliggende omgivelser mod for eksempel visuelle gener, vil der i lokalplanen blive stillet krav om anlæggets placering, udformning, afskærmende beplantning med videre. Anlæggene på terræn er ofte af en betydelig størrelse. For ikke at forhindre offentlighedens adgang til natur og fritidsinteresser skal der som udgangspunkt sikres offentlig adgang gennem området. Kommunen skal i videst muligt omfang arbejde for, at områderne får flersidige anvendelsesmuligheder som for eksempel understøtter friluftslivet.

Høje-Taastrup Kommune vil fremme etablering af solcelleanlæg på større bygninger i forbindelse med nybyggeri eller ved omdannelse af eksisterende bygninger. I den forbindelse undersøger Høje-Taastrup Kommune muligheden for at installere solceller på egne kommunale bygninger både ved nybyggeri og renovering af eksisterende. Klimaplan 2030 her et mål om solceller på kommunale bygninger på 4 MW i 2050 med et delmål på 2 MW i 2030.

Solenergianlæg på bygninger skal som udgangspunkt indpasses i arkitekturen og etableres direkte på tagflade eller facade, uden de vinkles. Dog kan solceller eller solfangere på flade tage vinkles. Etablering af solenergianlæg på nye eller eksisterende bygninger kan således kræve en tilladelse i forhold til gældende lokalplan. Etablering af solenergianlæg kan kræve andre tilladelser som for eksempel byggetilladelse.

Master og antenneanlæg er vigtige for vores daglige kommunikation og datatransport. Det er derfor vigtigt, at antennemaster kan stilles op, hvor de er nødvendige for et stabilt og dækkende signal. Øvrige tekniske anlæg som for eksempel vandværker, ledningsanlæg med videre er ligeledes afgørende for forsyningen i kommunen. Høje-Taastrup Kommune ønsker at skabe mulighed for placering af master og antenner samt tekniske anlæg, både i byen og i det åbne land, dog under hensyn til øvrige interesser.

For antennemaster gælder, at der i alle nye lokalplaner tages stilling til, om der kan opsættes antennemaster. Ved opstilling af antennemaster i det åbne land skal retningslinjerne sikre, at placeringen sker så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til landskabet, naturværdier og kulturmiljøer. Nye master skal derfor, så vidt det er teknisk muligt, placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til høje bygningselementer i det åbne land og uden for områder med landskabelige eller naturmæssige interesser samt udpegede kulturmiljøer. Ejere af eksisterende antennemaster har pligt til at give mulighed for fælles udnyttelse af en mast. Kommunen kan tillige give påbud om fælles udnyttelse efter Masteloven.

For at sikre en hensigtsmæssig placering skal øvrige tekniske anlæg som udgangspunkt placeres i bymæssig bebyggelse eller i nærhed til anden bebyggelse eller tekniske anlæg og søges indpasses i forhold til omgivelserne. Det kan blandt andet være ved at sætte krav om afskærmende beplantning.