4.1.1 I områder, hvor der er risiko for oversvømmelse som følge af nuværende eller fremtidigt stigende overfladenært grundvand, skal der i planlægningen tages særligt højde for, at byggeri og anlæg kan sikres mod oversvømmelse. Det kan være i form af krav til bebyggelsens eller anlæggets placering og udformning eller krav om afværgeforanstaltninger, så de ikke påvirkes negativt af grundvand i de øverste terrænnære lag.
4.1.2 I planlægningen skal der tages højde for, at byggeri og anlæg kan sikres mod oversvømmelse fra en ekstrem nedbørshændelse. Det kan være i form af krav til bebyggelsens eller anlæggets placering og udformning eller krav om afværgeforanstaltninger.
4.1.3 I forbindelse med behandlingen af sektorplaner skal der tages stilling til, om der skal gennemføres eller stilles krav om tiltag, der understøtter klimatilpasningen i kommunen.
4.1.4 Ved byfortætning skal det sikres, at byggeri og anlæg ikke skaber risiko for oversvømmelse af egne og/eller naboarealer.
Redegørelse
Høje-Taastrup Kommune vil sikre:
- at byudvikling sker under hensyntagen til de fremtidige udfordringer med kraftigere regnhændelser og højtstående grundvand.
Kommuneplanens retningslinjer vedrørende klimatilpasning er udarbejdet på baggrund af Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18 og 19 for hhv. sikring mod oversvømmelse ved planlægning samt friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af afværgeforanstaltninger i områder i risiko for oversvømmelse.
Danmark forventes i fremtiden at få varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige, vintrene blive mildere, og somrene vil blive varmere, og der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Nedbørsmængderne ændres også, og i fremtiden forventes mere nedbør især om vinteren, og der vil komme flere kraftige skybrud om sommeren. Ligeledes må der i mange områder forventes ændringer i grundvandsspejlet.
Målet med klimatilpasning er at sikre kommunens borgere og værdier bedst muligt mod følgerne af klimaændringer. Det betyder blandt andet, at det ved byfortætning skal sikres, at byggeri og anlæg ikke skaber risiko for oversvømmelse af egne og/eller naboarealer. Ved etablering af afværgeforanstaltninger skal det ligeledes sikres, at det ikke medfører oversvømmelser af naboarealer, herunder nabokommuner.
Høje-Taastrup Kommunes største udfordring i forhold til risiko for oversvømmelse er højtstående grundvand, og kommunen har som udgangspunkt ingen udfordringer med hverken kloakkapacitet eller vandløbsoversvømmelser. I forbindelse med bygge- og anlægsprojekter skal der tages højde for områder med et nuværende og fremtidigt højtstående grundvandsspejl.
Som grundlag for udpegningen af områder i risiko for oversvømmelse er Naturstyrelsens grundvandskort, som er udarbejdet af GEUS, anvendt. GEUS har beregnet fremtidens grundvand med et screeningsværktøj til at undersøge variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. Grundvandskortene giver et indtryk af, om et område forventes at blive berørt af ændringer i grundvandsstand og grundvandsdannelse i 2050. Oversvømmelseskortet for grundvand er inddelt i 2 intervaller ved beregning af risikoen:
- 0-1 meter under terræn = Mest kritisk
- 1-5 meter under terræn = Mindre kritisk
Metoden for fremskrivninger af grundvandsstanden for 2050 fremgår af Høje-Taastrup Kommunes Teknisk rapport om kortlægning af risiko for oversvømmelse.
Kortet er vejledende, og kan derfor alene benyttes til udpegninger af områder, som kræver en nærmere undersøgelse.
Overfladenært grundvand
Klimaforandringer skaber ikke kun skybrud og oversvømmelser på grund af stormflod, men betyder også, at vandet fra undergrunden stiger. Niveauet for det overfladenære grundvand er på landsplan steget med flere meter de seneste år, og i Høje-Taastrup Kommune ligger det overfaldennære grundvand i dag blot få meter under terræn.
Da det stigende overfladenære grundvand har store konsekvenser for bygningsfundamtet, inventar med videre, skal der derfor tages højde for, at fremtidens bygge- og anlægsprojekter sker under hensyntagen til ændringerne i grundvandsstanden.
Oversvømmelse fra en ekstrem nedbørshændelse
Når det regner kraftigt gennem lang tid, samles vand, der strømmer fra højere jorder til de laveste. I planlægningen skal der tages højde for, at fremtidens bygge- og anlægsprojekter sker under hensyntagen til ekstreme nedbørshændelser.
I det åbne land og i byområder, hvor der ikke er kloakeret for regnvand, kan der derfor ske oversvømmelser i lavninger, hvor der ikke er et naturligt afløb. Lavninger fungerer som naturlige forsinkelsesbassiner for regnvandet, hvor det enten nedsiver, eller strømmer af med forsinkelse, da lavningen først skal fyldes op, inden vandet kan strømme videre. Lavninger har derfor stor betydning i forhold til forebyggelse af skader fra oversvømmelse.
Risiko for erosion
I kommuneplanen skal der også udpeges områder, der er i risiko for erosion. Med erosion menes i denne forbindelse havets erosion af kysterne. Kystdirektoratet har foretaget udpegninger af erosionstruede områder. Da Høje-Taastrup Kommune ikke har kyststrækninger, er der ingen risiko for erosion. Der er derfor ikke indarbejdet udpegninger i relation til erosion.
Risikostyringsplaner
I henhold til EU’s Oversvømmelsesdirektiv skal kommunerne udarbejde risikostyringsplaner, hvis de er udpeget som risikoområde af Kystdirektoratet. Ingen af de risikoområder, som er udpeget for perioden 2016-2021, ligger i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor der ikke er udarbejdet en kommunal risikostyringsplan.
I 2015 udarbejdede alle kommuner en klimatilpasningsplan efter aftale med regeringen.
I Klimatilpasningsplan 2015-2018 har Høje-Taastrup Kommune udarbejdet risikokort, som er baseret på oversvømmelses- og værdikortlægning for kommunen. Risikokortene viser hvilke områder, der kan være udsatte for oversvømmelser, og desuden er sårbare i forhold til omfanget af skader og gener.
Klimatilpasningsplanen tager udgangspunkt i det samlede risikokort for kommunen. Byrådet har prioriteret indsatsen i de fire højest rangerede risikoområder i byområder. I disse områder vil der teoretisk set ske mest samfundsmæssig skade ved skybrud, og derfor vil en indsats i disse områder give størst gevinst i forhold til at reducere skadesomkostninger.
Ud over disse fire områder blev der sat fokus på undersøgelser ved de øvrige udpegede risikoområder med prioritering af områder, hvor der alligevel skal planlægges for væsentlige ændringer eller udføres større projekter inden for byudvikling, trafik og forsyning. De øvrige risikoområder er udpeget enten, fordi de ligger i lavninger med risiko for oversvømmelse ved større regnhændelser, eller de ligger i områder med et nuværende eller fremtidigt højtstående grundvandsspejl.
Høje-Taastrup Kommunes største udfordring er højtstående grundvand, og kommunen har som udgangspunkt ingen udfordringer med hverken kloakkapacitet eller vandløbsoversvømmelser.
Klimatilpasningsplan 2015-2018 og de udpegede risikoområder og risikokort kan ses her.
DK2020 og tillæg til Klimatilpasningsplan 2015-2018
Høje-Taastrup Kommunes Klimatilpasningsplan 2015-2018 er principielt udløbet, men det er vurderingen, at de undersøgelser af vandløb, kloaknet med mere, der blev foretaget, stadig er gældende, og at det derfor ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt at udarbejde en ny klimatilpasningsplan. Derfor er der i stedet udarbejdet et tillæg til Klimatilpasningsplan 2015-2018, som sikrer, at der arbejdes videre med klimatilpasning.
Høje-Taastrup Kommune blev i efteråret 2020 optaget i det forpligtende tværfaglige samarbejde DK2020, hvor kommunen forpligter sig til Parisaftalens netto-nul målsætning inden for CO2-reduktion, og til at dokumentere, hvordan vi tilpasser os fremtidens klimaforandringer.
I forbindelse med deltagelse i DK2020 er der udarbejdet et tillæg til Høje-Taastrup Kommunes Klimatilpasningsplan 2015-2018. Tillægget indeholder en status for de risikoområder, som blev udpeget i Klimatilpasningsplan 2015-2018, og beskriver de udfordringer, kommunen har i fremtiden med højtstående grundvand i den sydøstlige og i den centrale del af Høje-Taastrup By.
Som det fremgår af tillægget, er Høje-Taastrup Kommunes største problem et stødt stigende overfladenært grundvandsspejl særligt i den sydøstlige del af kommunen, herunder også i den centrale del af Høje Taastrup og Taastrup By. Undersøgelser af grundvandsforholdene i området peger på, at grundvandstigningerne primært skyldes klimaforandringerne i form af mere, hyppigere og kraftigere nedbør og i mindre grad et ændret indvindingsmønster for grundvand.
Tillæg til Høje-Taastrup Kommunes Klimatilpasningsplan 2015-2018 kan ses her.
Håndtering af hverdagsregn sker først og fremmeste med udgangspunkt i spildevandsplanen og i et tæt samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune, borgerne og Høje-Taastrup Forsyning.
Høje-Taastrup Kommune har en strategi for håndtering af regnvand, der er pejlemærke for det langsigtede arbejde med klimatilpasning.
Klimaforandringer betyder, at vi står over for nye udfordringer som for eksempel flere og kraftigere regnskyl, oversvømmelser på veje og i kældre, overløb fra spildevandsystemet med videre. Klimaændringerne påvirker os alle, og det er derfor i fælles interesse at forebygge allerede nu, så generne reduceres mest muligt.
Håndtering af regnvand er en af de vigtige opgaver, som indgår i kommunens klimatilpasningsplan og spildevandsstrategi. Med denne strategi vil kommunen finde de metoder, der på kort og lang sigt er mest hensigtsmæssige til at håndtere regnvand. Det er en fælles opgave, hvor kommunen har en central rolle som igangsætter, inspirator og myndighed, men hvor borgere, erhvervsliv og forsyningen kan bidrage med lokale idéer og projekter.
Læs Høje-Taastrup Kommunes strategi for håndtering af regnvand her.