1.3.1 Den overordnede grønne struktur i byerne, herunder parker, grønne forbindelser samt grønne byrum, skal som udgangspunkt fastholdes og forbedres. Der kan etableres mindre anlæg til understøttelse af områdernes rekreative funktioner og håndtering af regnvand.
1.3.2 Planlægning i byområdet skal understøtte den eksisterende grønne struktur og områdets lokale grønne karakteristika, så byen forbindes både funktionelt og visuelt.
1.3.3 Der skal ved planlægning af nye større byudviklingsområder til boligformål reserveres areal til større offentligt tilgængelige rekreative områder, medmindre der er nær adgang til større natur-, park- eller aktivitetsområder i lokalområdet. Som hovedregel skal der højest være 300 meter mellem den enkelte bolig og et større rekreativt areal.
Beplantning
1.3.4 Ved lokalplanlægning skal eksisterende beplantning vurderes for bevaringsværdi, og der skal som udgangspunkt udarbejdes en samlet beplantningsplan, som skal indarbejdes.
1.3.5 Ved lokalplanlægning af større erhvervsarealer skal der som udgangspunkt sikres afskærmende beplantningsbælter.
1.3.6 Beplantning i landsbyerne skal understøtte landsbymiljøet og markere overgangen mellem by og land.
1.3.7 Langs nye veje og stier samt langs jernbanen skal der som udgangspunkt udlægges arealer til beplantning ud fra en samlet beplantningsplan.
1.3.8 Eksisterende beplantning skal som udgangspunkt fastholdes, og ved fældning af træer på offentlige arealer skal der som hovedregel plantes mindst ét nyt.
Redegørelse
Høje-Taastrup Kommune vil sikre:
- at byens grønne struktur fastholdes og forbedres og indgår som en vigtig parameter i planlægningen med udgangspunkt i områdets karakter.
- at skabe let tilgængelige grønne strukturer for byens borgere og besøgende, der inviterer til aktivitet og oplevelser.
Kommuneplanens retningslinjer vedrørende byens grønne struktur har ikke ophæng i Planloven, men understøtter kommunens egne strategier og politikker.
Byens grønne struktur er med til at skabe levende byer, der understøtter byens liv og bevægelse. Nærheden til grønne områder har afgørende betydning for livskvalitet, sundhed og alment velbefindende. Det kan være svært at få plads til nye, grønne områder i den tætte by, og det er derfor vigtigt, at eksisterende grønne strukturer fastholdes og kvaliteten højnes. Byernes grønne rum og funktioner skal indbyde til det gode og aktive hverdagsliv.
Byens grønne struktur omfatter parker, grønne forbindelser samt grønne byrum inden for byområderne. De grønne forbindelser udgøres blandt andet af grønne arealer ved stier og veje samt grønne kiler. Grønne byrum udgøres af andre små og større arealer samt opholdssteder med beplantning.
Den overordnede grønne struktur i byerne fastholdes og udvikles således, at der fortsat skabes grønne forbindelser og visuelle grønne sammenhænge i og på tværs i byen. Byens grønne strukturer skal understøtte oplevelsen af sammenhængen mellem by og land og sikre adgang til rekreative områder i hverdagen. Den grønne struktur skal danne ramme om møder mellem mennesker i hverdagen, og de skal derfor udformes så de indbyder til aktivt og rekreativt brug samt bidrage til at skabe liv mellem husene. Den grønne struktur spiller en vigtig rolle i forhold til at klimatilpasse byerne og bidrager blandt andet til at forsinke, nedsive og fordampe regnvand.
Ved at styrke og forbedre den grønne struktur er det med til at forbedre biodiversiteten blandt andet ved at sikre levesteder og variation inden for arter samt skabe større sammenhængende grønne netværk. Planlægningen af den grønne struktur skal fremme biodiversiteten, og indsatsen er forskellig afhængigt af, hvor man er byen.
Planlægning i byområdet skal ske med udgangspunkt i den grønne struktur. De lokale grønne karakteristika og den enkelte bys grønne identitet skal styrkes. Ved lokalplanlægning skal den overordnede grønne struktur belyses og indgå sammen med andre identitetsgivende bystrukturer.
Kommuneplanen indeholder også strategier for de enkelte byer herunder deres grønne strukturer. Bystrategierne kan læses her.
Der skal ved planlægning af nye større byudviklingsområder til boliger tages stilling til, om der er behov for at udlægge nyt areal til større offentligt tilgængeligt rekreativt område. Det kan være i form af parker, naturarealer, arealer til boldspil, legepladser og lignende. Det er vigtigt, at der sikres nærhed og let adgang til grønne områder for at få flere til at benytte dem. Større rekreative områder skal placeres, så de indgår i den grønne struktur og så vidt muligt forbindes af grønne stier.
Beplantning i byen spiller flere vigtige roller, da den blandt andet understøtter biodiversiteten, optager CO2, bidrager til at sikre et godt mikroklima samt tilfører karakter til byens rum og skaber rumlige oplevelser i byen. Det er derfor vigtigt at fastholde og forbedre beplantningen i byen.
Høje-Taastrup Kommune har mange prægtige træer, som udgør en stor værdi i kommunen. Det tager mange år, før træerne giver karakter til et område, men kun et øjeblik at fjerne træerne igen. Det er derfor vigtigt at planlægge, hvordan de eksisterende træer i kommunen kan bevares, så alle i fremtiden kan opleve gamle træer. Der sker løbende en vurdering af, om træerne udgør en risiko for mennesker, og om der skal iværksættes tiltag. I tilfælde af, at træer på offentlige arealer må fældes, skal der plantes mindst et nyt.
Derudover har Høje-Taastrup Kommune registreret bevaringsværdige træer på offentlige arealer, der skal tages højde for i forbindelse med lokalplanlægningen. Høje-Taastrup Kommunes strategi for træer kan læses på kommunens hjemmeside og kan læses her.
Retningslinjerne skal være med til at sikre, at både bevaringsværdig og ny beplantning indarbejdes ved planlægning af eksisterende og nye byområder. Det skal blandt andet ske ved, at der udarbejdes en samlet beplantningsplan, som tager højde for områdets karakter. Det kan for eksempel være i form af afskærmning eller markering af en overgang mellem by og land.