Boligområder skal primært anvendes til boliger både i form af traditionelle boliger, bofællesskaber, kollektiver, kollegier, ældreboliger og andre boliger for særlige grupper med videre. Boliger må kun benyttes til helårsbeboelse.
I boligområder kan der også placeres andre formål, hvis det fremgår af de specifikke rammer. Det kan for eksempel være mindre erhverv, daginstitutioner, mindre enkeltstående butikker med videre, som naturligt kan indpasses uden gene for omgivelserne, og så boligområdets karakter fastholdes.
I områder, der er udlagt til boligformål, kan der også udlægges arealer til områdets betjening med grønne områder, parkering, anlæg til regnvandshåndtering, fælleshuse med videre.
Der kan også i begrænset omfang drives visse former for liberalt erhverv i boligerne. Det er en forudsætning, at der er tale om en type erhverv, der er uden gener for naboer. Det kan for eksempel være klinik, frisør, revisor, tegnestue, dagpleje. Endvidere er det en forudsætning, at den erhvervsdrivende bor på ejendommen og ikke har nogen ansatte, og at ejendommen fortsat har karakter af beboelse. Der skal være tale om et minimalt parkeringsbehov, der i udgangspunktet skal ske på egen grund, ligesom skiltningen skal være minimal.
Åben-lav boligbebyggelse
Fritliggende boligbebyggelse med en bolig eller to boliger adskilt af vandret skel, som for eksempel parcelhuse og villaer.
Grunde skal udstykkes på minimum 700 m² eksklusive vejareal medmindre andet er fastsat i de specifikke rammer.
Tæt-lav boligbebyggelse
Helt eller delvist sammenbygget boligbebyggelse med lodrette skel mellem boligerne, såsom rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse med videre.
I områder med tæt-lav boligbebyggelse kan der tillades grundstørrelser på mindre end 700 m². Minimumsgrundstørrelse kan fastsættes ved lokalplanlægning.
Etageboligbebyggelse
Boligbebyggelse med tre eller flere boliger adskilt af vandret skel og eventuelt lodret skel mellem boligerne.
Etageboligbebyggelse kan opdeles i ejerlejligheder og udstykning kan fastsættes ved lokalplanlægning.
Områder til blandet bolig og erhverv omfatter landsbyerne i landzone. Områderne skal anvendes til landsbyområder i form af boliger, gårde, offentlige formål som for eksempel daginstitutioner samt bygninger til fælles brug såsom forsamlingshuse. Herudover kan der være erhverv i tilknytning til landbrug samt mindre erhverv i boliger, der ikke er til gene for naboer. Se mere under Boligområde (B). Boliger må kun benyttes til helårsbeboelse.
Landsbyerne rummer i mange tilfælde ældre bebyggelse, der oprindeligt er opført til jordbrugsformål, men som i dag ikke anvendes til jordbrugsformål. Nye bygningers udformning og placering skal bidrage til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen.
Læs mere under bymønster og byudvikling.
Erhvervsområderne skal primært anvendes til erhverv i form af kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk, tung industri, virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt transport- og logistikerhverv. Herudover er der i nogle erhvervsområder også mulighed for butikker med særlig pladskrævende varer. Den konkrete anvendelse er fastsat i de specifikke rammer. I erhvervsområder må der ikke planlægges for nye boliger.
Virksomheder, der udelukkende anvendes til kontorarbejde, rådgivningsvirksomheder, administration samt øvrige liberale erhverv skal placeres i områder udlagt til kontor- og serviceerhverv. Større kontor- og serviceerhverv skal som hovedregel placeres stationsnært, dog kan mindre kontor- og serviceerhverv af lokal karakter placeres uden for de stationsnære områder. I de øvrige erhvervsområder kan der være kontor- og administration i tilknytning til erhvervsvirksomheden.
Virksomheders miljøklasse fastsættes efter en konkret vurdering af den forventede påvirkning af det omgivne miljø. I de specifikke rammer for erhvervsområder er der fastsat en minimum og maksimum miljøklasse i henhold til Miljøstyrelsens ‘Håndbog om miljø og planlægning’. Miljøklassen angiver en vejledende afstand til miljøfølsom anvendelse såsom boliger, daginstitutioner og rekreative områder. Det er særligt en virksomheds påvirkning af omgivelserne i form af støj, støv, vibrationer, lugt samt trafik, der er afgørende for virksomhedens placering i miljøklassificeringen.
Se vejledende afstande til miljøfølsom anvendelse her.
I lokalplanlægningen skal der tages stilling til, om der skal foretages en zonering i forhold til arealanvendelsen af de tilgrænsende arealer og påvirkninger internt i erhvervsområdet. Der skal desuden tages stilling til, om der er behov for afskærmende foranstaltninger som for eksempel volde, støjskærme, beplantning eller lignende.
Centerområder skal anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, publikumsorienteret serviceerhverv, offentlige formål, kulturelle formål samt boliger. Der kan kun placeres erhverv, der ikke er til gene for omgivelserne.
Centerområderne er primært beliggende inden for detailhandelsstrukturen, hvor der kan placeres butikker med udvalgsvarer og dagligvarer. Dagligvarebutikker handler med daglige forbrugsvarer, som er varer, der forbruges samtidig med, at de bruges, i modsætning til udvalgsvarer, der bliver ved med at eksisterer samtidigt med brugen. Eksempler på dagligvarebutikker er supermarkeder, kiosker, bager, blomsterbutik, slagter, apotek med videre. Eksempler på udvalgsvarebutikker er butikker, der handler med beklædning, boligudstyr, elektronik, sportsudstyr, legetøj, smykker med videre.
Rekreative områder omfatter fritids- og turistanlæg, idrætsanlæg, kolonihaver samt parker og andre offentlige grønne områder og lignende.
Flere af områderne må som udgangspunkt ikke bebygges ud over mindre bebyggelse i relation til områdets anvendelse. Omfanget af bebyggelsen skal vurderes konkret i forhold til områdets anvendelse.
Områder til kolonihaver kan anvendes som overnatningshaver eller som daghaver. I overnatningshaverne er det tilladt at overnatte i sommerhalvåret. I lokalplanlægningen for kolonihaveområder skal kolonihavehuses udformning og materialevalg afspejle den rekreative anvendelse, så de ikke får karakter af sommerhusområder eller helårsbeboelse. I daghaverne er overnatning ikke tilladt, og der kan kun opstilles mindre skure og drivhuse.
Regler for kolonihaver er fastsat i Kolonihaveloven.
Sommerhusområder er rekreative områder til ferie- og fritidsformål. Huse i sommerhusområder skal fastholdes som sommerhuse.
Områder til offentlige formål omfatter som udgangspunkt daginstitutioner, døgninstitutioner, offentlig administration, uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner, kirker og kirkegårde med videre, der varetages af offentlige myndigheder. Det vil også kunne være formål, der varetages af private, der har et almennyttigt formål som for eksempel højskoler, private selvejende daginstitutioner og selvejende uddannelsesinstitutioner.
Nye boliger til ældre og handicappede kan også placeres i områder udlagt til boligformål.
Tekniske anlæg omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg, spildevandsanlæg, affaldsanlæg, solenergianlæg med videre. Anlæggene skal så vidt muligt tilpasses omgivelserne.
Landområdet omfatter områder i det åbne land, der naturligt kan placeres i landzone som for eksempel naturområde og jordbrugsformål samt anden anvendelse i tilknytning hertil.
Ved lokalplanlægning i det åbne land skal der tages hensyn til beskyttelsesinteresser.
Områder udlagt til andet, skal anvendes til formål, der ikke passer ind under øvrige overordnede anvendelser, som for eksempel rammeområde 3.A.1, der udlægges til fremtidig byudvikling.