De generelle rammer indeholder fælles bestemmelser, der gælder for alle de specifikke rammer for lokalplanlægningen. For de enkelte områder gælder der desuden mere detaljerede bestemmelser.
Det skal sikres, at der udlægges tilstrækkeligt med parkeringspladser til både bil- og cykelparkering i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed.
Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bestemmelser for parkering for både bil- og cykelparkering i overensstemmelse med nedenstående normer.
Bilparkering
Bilparkeringspladser skal udlægges på egen grund, på fællesarealer, i parkeringskælder eller i parkeringshus. Der kan foretages en konkret vurdering i forhold til området som helhed, som for eksempel i bymidter, hvor parkeringspladser anlægges samlet.
Zone 1: Det stationsnære område og det stationsnære kerneområde. Zone 2: Øvrige områder.
Ud over parkeringsnormen skal der i forbindelse med større parkeringsarealer til offentlig parkering eller som samlet parkering for en boligbebyggelse etableres handicapparkeringspladser efter en konkret vurdering.
Cykelparkering
Cykelparkeringspladser skal udlægges på egen grund, på fællesarealer eller i parkeringskælder. Parkeringspladserne skal som udgangspunkt placeres i umiddelbar nærhed af indgangspartierne. Der kan foretages en konkret vurdering i forhold til området som helhed som for eksempel i bymidter, hvor parkeringspladser anlægges samlet.
Zone 1: Det stationsnære område og det stationsnære kerneområde. Zone 2: Øvrige områder.
Ud over parkeringsnormen skal der i forbindelse med større parkeringsarealer til offentlig parkering eller som samlet parkering for en boligbebyggelse sikres parkeringspladser til ladcykler efter en konkret vurdering.
Undtagelser fra parkeringsnormen
Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering beslutte at afvige fra normen. Ved en fravigelse af parkeringsnormen skal det fremgå af lokalplanredegørelsen, hvordan parkeringsbehovet opfyldes, hvis kravet reduceres eller en begrundelse for at fastsætte en højere norm. Hvis normen fraviges, skal normen fremgå af den specifikke ramme for lokalplanlægning.
Følgende forhold vil kunne fravige ovenstående norm for cykel- og bilparkering.
Det skal sikres, at der udlægges tilstrækkeligt med opholdsarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed.
Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bestemmelser for opholdsarealer i overensstemmelse med nedenstående skema.
Opholdsarealet udgøres af den del af det ubebyggede areal på terræn, som kan anvendes til ophold og kan være både privat og fælles. Det vil sige, en ejendoms ubebyggede grundareal, fraregnet adgangs- og tilkørselsarealer, parkeringspladser og arealer til affaldshåndtering. Opholdsarealer skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
Tagterrasser med fælles adgang for bebyggelsen kan medregnes som opholdsareal. I helt særlige tilfælde kan private altaner, balkoner med videre medregnes som opholdsareal, hvis der samtidig sættes krav om et sammenhængende fælles opholdsareal på terræn. Inden for bymidteafgrænsningen kan det fælles opholdsareal dog etableres som fælles tagterrasse. Dette gælder dog ikke altangange, der er et adgangsareal. Altaner kan således kun medregnes ud fra en konkret vurdering ud fra altanernes anvendelighed, udformning samt placering.
For en samlet boligbebyggelse skal det sikres, at der udlægges et passende legeareal svarende til ca. 10 % af opholdsarealet, afhængigt af det konkrete behov ift. boligtype.
I lokalplaner kan der fastsættes bestemmelser om opholdsarealernes udformning, herunder fordelingen mellem befæstede og ubefæstede arealer, materialevalg samt beplantningens karakter.
Undtagelser fra normen for opholdsareal
Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering beslutte at afvige fra normen. Ved reduktion i normen skal det fremgå af lokalplanredegørelsen, hvordan tilstrækkeligt med opholdsareal sikres. Hvis normen fraviges, skal normen fremgå af den specifikke ramme for lokalplanlægning.
Følgende forhold vil kunne reducere kravet til opholdsarealer.
| Undtagelser fra normen for opholdsareal | |
| Dobbeltudnyttelse | Samme areal kan anvendes af forskellige anvendelsestyper på forskellige tidspunkter af døgnet. |
| Særlige typer boliger | Boligtyper såsom ungdoms- og ældreboliger og bofællesskaber, hvor behovet for opholdsarealer vurderes at være mindre. |
| Særlige typer erhverv | Erhvervstyper såsom lagervirksomhed med mindre arbejdspladstæthed, hvor behovet for opholdsarealer vurderes at være mindre. |
| Høje Taastrup C og Nærheden | Normerne kan fraviges i overensstemmelse med rammelokalplan og indgåede aftaler. |
| Umiddelbar nærhed til rekreativt område | Nærhed til større rekreativt område, der reelt er anvendeligt til ophold. |
Opbevaringsplads til større brugsgenstande i tilknytning til den enkelte bolig er væsentlige for funktionaliteten.
Som udgangspunkt vil Høje-Taastrup Kommune stille krav om, at der ved opførelse af etageboligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse skal sikres et depotrum på mindst 3 m2 i fuld rumhøjde. Opbevaringsrum skal som udgangspunkt etableres inden for den enkelte bolig eller i et særskilt afsnit i tilknytning til den enkelte bolig, for eksempel i form af kælder- eller loftrum. For tæt-lav boligbebyggelse kan opbevaringsrum i særlige tilfælde etableres udenfor i form af et skur eller lignende i tilknytning til den enkelte bolig.
Stueplan indgå altid i etageantallet. Det vil sige, at en bygning med stueplan, 1. sal og 2. sal regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes ikke ved opgørelse af etageantallet.
Ved større sammenhængende boligområder kan der sættes krav om storskraldrum til fælles brug for området.
I områder i risiko for oversvømmelser skal der ske en konkret vurdering af forebyggende tiltag. Det kan for eksempel være krav om minimum på sokkelkoter, forbud mod kælder, særligt materialevalg, maksimale befæstelsesgrader og lokal afledning af regnvand. Særligt i forbindelse med fortætning og for de fælleskloakerede byområder skal det vurderes, om overfladevand kan håndteres på anden vis end ved afledning til kloaknettet. Tiltag skal være i overensstemmelse med gældende spildevandsplan og skal samtidig søge at skabe merværdi til området.
Ved planlægning af nye byudviklingsområder skal regnvand som udgangspunkt håndteres lokalt i området. Planlægningen skal ske på baggrund af en samlet plan, der beskriver, hvordan hverdagsregn og skybrud håndteres, og hvordan det sikres, at regnvandet ledes til arealer, hvor det gør mindst mulig skade.
Synlige anlæg til regnvandshåndtering skal som udgangspunkt indpasses som rekreative elementer i området.