- med kvalitet i hverdagen
Høje-Taastrup Kommune oplever en stor udvikling. En udvikling, som betyder flere lokale arbejdspladser, mange nye virksomheder, som flytter til kommunen, og ikke mindst flere nye Høje-Taastrup borgere. Det gælder for eksempel de nye byområder Høje Taastrup C og Nærheden, der er ved at tage form med fuld fart på byggeriet. Samtidig forbedres muligheder løbende i kommunens grønne områder for at udfolde et aktivt liv i det fri. Det er tydeligt, at udviklingen går stærkt til gavn for hele kommunen.
Byrådets Udviklingsstrategi 2020-2032 sætter retningen for den overordnede udvikling med de bærende temaer; vækst, uddannelse og aktivt liv. Med Kommuneplan 2021 omsættes visionerne til en konkret plan for den fysiske udvikling de næste 12 år. Her sættes rammerne for hvordan kommunens forskellige områder skal anvendes og udvikles.
Inspireret af FN’s verdensmål ønsker vi en bæredygtig udvikling, der skaber kvalitet i hverdagen – syv dage om ugen. Udviklingen skal sikre, at det er attraktivt at bo og arbejde i Høje-Taastrup Kommune med mange lokale tilbud i by og natur, gode uddannelsesmuligheder og levende lokalsamfund tæt på hovedstaden. Læs mere om Byrådets målsætninger under kommuneplanens temaer under retningslinjer.
Kommuneplan 2021 afspejler de mange projekter, Byrådet har iværksat de seneste år, og hvordan de kommer godt i mål.
På vegne af Byrådet, Michael Ziegler, borgmester
De fire temaer i hovedstrukturen
By, bolig og erhverv |
Landskab, natur og friluftsliv |
Trafik og mobilitet |
Klima, energi og miljø |